Går du i byggetanker? Så start byggeriet i banken

Hvis du skal i gang med at bygge hus eller sommerhus, kan du få glæde af Sydbank Grundkøb – bankens nye finansieringstilbud til dig, der drømmer om at bygge.

Sydbank Grundkøb er en kredit, som du kan bruge til køb af byggegrund til helårsbolig eller feriebolig. Kreditten har en rente på p.t. 0 % og løber over 18 måneder.

Når byggeriet er færdigt, og du skal aftale den endelige finansiering, kan udgiften til køb af grund inkluderes i den samlede finansiering.

Læs mere om Sydbank Grundkøb her

Byggerådgiver med på sidelinjen fra start til slut

Når du bygger bolig, får du adgang til et særligt rådgiverteam, der er specialister i finansiering af byggeri. Din byggesag håndteres fra start til slut af en byggerådgiver, så du er sikret kvalitetsrådgivning, tilpasset dine behov. Vi kommer hele vejen rundt om byggeprocessen, og du får mere tid til planlægningen og til at træffe de mange beslutninger, som et byggeri kræver.

10 gode råd til dig, der gerne vil bygge

Du har sikkert gjort dig masser af tanker om, hvordan huset skal se ud – energirigtige materialer, masser af plads til børnene, en stor have, tæt på skoler og institutioner osv. Der er masser af muligheder og overvejelser. Derfor har vi samlet 10 gode råd til dig, der går i byggetanker.

1. Start byggeriet i Sydbank

Når du skal bygge, går drømme og planer hånd i hånd med finansieringen. Derfor anbefaler vi, at du begynder din byggeplanlægning med at bestille et møde i din lokale Sydbank.

Vi kommer hele vejen rundt om processen. Det giver dig mere tid til planlægning og til at træffe de mange beslutninger, som et byggeri kræver.

2. Få økonomien på plads

Inden du går i gang med at kigge på grunde eller lave aftaler med arkitekt eller bygmester, er det vigtigt, at du har økonomien på plads. I banken kan vi sammen se på, hvor meget du har råd til at bygge for ud fra din nuværende økonomi og dine planer for fremtiden. Vil I fx have flere børn? Skal der være plads til, at en af jer kan gå ned i tid? Eller skal bilen snart udskiftes? På basis heraf finder vi frem til, hvor meget byggeriet må koste.

3. Vælg det rigtige boliglån

Når du ved, hvor meget du kan bygge for, ser vi sammen på, hvilket lån der passer til dig. Grunden kan i første omgang finansieres via Sydbank Grundkøb, som er en 18 måneders kredit med en rente på p.t. 0 %.

Den færdige bolig finansieres typisk med et realkreditlån eller Sydbanks Prioritetslån – eller en kombination. Vores anbefalinger til boligfinansiering afhænger af din situation – derfor er det vigtigt, at vi sammen kommer hele vejen rundt om din økonomi, så du kan få det lån, der passer bedst til dine ønsker og behov.

Læs mere om Sydbank Grundkøb her

4. Lav en ønskeliste – og en prioritering

Når du går i gang med din ønskeliste, er det vigtigt, at du i den indledende fase ikke kun skriver ønskerne ned, men også prioriterer dem. Er det et ekstra børneværelse eller det rummelige køkken, der er vigtigst? Eller vægter beliggenheden mere end den store have? Når du fra starten har afklaret, hvad du ikke vil undvære, bliver det lettere at træffe de rigtige beslutninger, hvis økonomien viser sig at sætte begrænsninger for dine planer.

5. Få overblik over betalingerne

Inden byggeriet går i gang, skal du have alle udgifter på plads, så du har et samlet overblik over økonomien. Du skal også lave en plan for, hvordan du skal betale rater og regninger i byggeperioden. 

6. Find den rigtige grund

Når du har fundet en grund, skal du overveje, om den har den rigtige størrelse, hvordan huset kommer til at ligge mht. lysforhold, sol mv., og om huset vil matche de øvrige huse i udstykningen. Overvej også, om der er støjgener fra vej eller naboer. Tjek også, om der er byggepligt. 

7. Hvordan skal huset se ud

Når du vælger hustype, skal du udover byggestil og størrelse også tage stilling til materialevalg, energiklasse, lysindfald og mulighed for indretning. Du skal også gøre op med dig selv, hvor meget løbende vedligeholdelse du er villig til at foretage.

8. Vil du selv deltage i byggeriet?

Inden du kontakter byggefirmaet, skal du have overvejet, om du ønsker et nøglefærdigt og indflytningsklart hus, eller om du selv vil lave noget af arbejdet. Hvis du selv vil stå for noget af byggearbejdet, er der en række overvejelser, du skal gøre dig, inden du går i gang. For eksempel kræver kloak-, vvs- og elarbejde autorisation. Du skal også være realistisk, i forhold til om du kan nå det hele, så du ikke kommer til at forsinke byggeriet. 

9. Søg rådgivning hos en advokat og forsikringsselskab

Det er vigtigt, at du sammen med en advokat gennemgår entreprisekontrakten og andre dokumenter. Kontakt også dit forsikringsselskab for en gennemgang af dine forsikringer, inden byggeriet starter.

10. Hent Sydbanks tjekliste

Hent Sydbanks tjekliste med en oversigt over de praktisk opgaver i din byggesag.

Hent her

Kontakt os

Læs mere om de forskellige lånetyper her


Næste artikel