Mød vores kunder
Rygraden af dansk erhvervsliv består af tusindvis af virksomheder, spredt ud over hele landet. Vi er banken. Det er vi stolte af. Mød nogle af virksomhederne her.
VIKING – redder liv på verdenshavene
I mere end 60 år har Esbjerg-virksomheden VIKING Life-Saving Equipment udviklet bl.a. overlevelsesudstyr til skibe og offshoreindustrien. I dag producerer de ikke alene livreddende udstyr, de leverer også en fuld servicepakke fra de mange servicestationer overalt i verden.
HJHansen - genvinding og vin i generationer
Fra købmandsgården i Odense har virksomheden udviklet sig til i dag at være en af Nordens største genvindingsvirksomheder, der giver ressourcer nyt liv - mens der stadig sælges vin i familiens navn.
Hvidbjerg Strand - ferie med forkælelse til hele familien
Siden 1976 har den familieejede feriepark Hvidbjerg Strand ved Blåvand budt gæster velkommen til uforglemmelige ferier i den smukke natur langs den jyske vestkyst.
Ferieparken har en af Europas bedste campingpladser med adgang til tropisk badeland, wellnessområde, legeland og trampolincenter - alt sammen skabt med tanke på både afslapning og leg.
Den brede sandstrand indbyder til hyggelige stunder og spændende aktiviteter for både børn og voksne.
Vores kunder – rygraden af dansk erhvervsliv
Vores erhvervskunder udvikler, producerer og leverer løsninger, der skaber værdi i både ind- og udland. Selvom de er forskellige, er de fælles om at styrke rygraden af dansk erhvervsliv. De gør en forskel, og det er vi stolte af at stå bag med personlig rådgivning, kompetente specialister og skræddersyet finansiering.