Nogle gange kan det være rart med ekstra luft i økonomien, fx hvis vaskemaskinen går i stykker eller fryseren pludselig står af. Med Sydbank Frikort kan du udskyde dine månedlige betalinger, indtil du synes, at økonomien er til at genoptage betalingen. Denne mulighed kan du have på visse typer af lån.

Sådan fungerer det

Når du opretter et privatlån, kan du snakke med din rådgiver om muligheden for at få tilknyttet et Sydbank Frikort. Du kan også have mulighed for at få Sydbank Frikort til et bestående lån.

Hvis I bliver enige om, at Sydbank Frikort er en god mulighed, kan du derefter udskyde de månedlige betalinger på lånet i op til 12 måneder.

Bruger du dit Sydbank Frikort, forlænges lånets løbetid automatisk, og det samlede rentebeløb bliver derfor større.

Hvad koster det?

Det er gratis at have et Sydbank Frikort. Du betaler kun, hvis du bruger det.

Du kan udskyde betalingen i én eller flere sammenhængende måneder. Dette kan du selv gøre i net- og mobilbanken. Det koster 350 kr. pr. gang, uanset om du udskyder betalingen i én eller flere sammenhængende måneder. Hvis du i stedet ønsker, at vi skal gøre det for dig, så koster det 1.000 kr. pr. gang.

Foruden gebyret skal du betale yderligere renter, fordi lånets løbetid forlænges.

Tag en snak med din rådgiver

Tag en god snak med din rådgiver, der kan give dig alle detaljer om Sydbank Frikort og andre muligheder, der kan give ekstra luft i økonomien.