Der var engang, økonomerne fik rynker i panden, fordi vi danskere brugte mere, end vi tjente og dermed måtte låne for at få finansieret vores forbrug. Det fik finanskrisen vendt op og ned på. Den nye normal blev underforbrug og opsparing, og sådan har det været lige siden.
Af Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom
Danskere, der sparer op, er faktisk blevet så gode til at samle penge sammen på kontoen, at de kontante opsparinger er mere end fordoblet over de seneste 20 år – også når der er korrigeret for inflation.
Desværre bliver pengene for ofte stående på den konto, hvor de kom ind. Det betyder, at de ikke for alvor er i arbejdstøjet. Lige nu står der omkring 1.133 mia. kr. og keder sig på danskerne indlånskonti i stedet for på en af de konti, der giver en højere rente.
At vi ikke har været opmærksomme på, at det ikke er ligegyldigt, hvordan vi placerer vores indlån, skyldes nok, at vi har vænnet os til, at renterne var negative, så det havde ikke den store betydning, hvor de stod.
Sæt din opsparing i arbejdstøjet – giv den nye arbejdsvilkår
Men nu er renteniveauet steget, så du uden bøvl kan få en fin rente på dit indlån, hvis du ønsker det. Og hvorfor ikke sige ja tak?
Det kræver bare, at du flytter dine penge væk fra lønkontoen og hen på en ny, rentebærende konto. Det er sådan, din opsparing kommer i arbejdstøjet.
Samtidig kan du få skilt din lønkonto og din opsparing ad. For så længe pengene står på din hverdagskonto, hvor der sker mange overførsler hver måned, har du ikke klart defineret, hvor mange af pengene der er ’opsparing’.
Der er mindst to grunde til, at du skal have en separat opsparingskonto. For det første har du ikke hævekort til opsparingen, så den er fredet for impulskøb. For det andet får du renter på opsparingskontoen. Hvor høje renter afhænger af, hvilken konto du vælger. Læs videre og se, hvilke muligheder du har.
God rente med og uden binding
Mange mennesker er i tvivl om, hvor mange penge de skal have stående på lønkontoen til uforudsete udgifter. En basal tommelfingerregel siger, at du er godt dækket ind til mange situationer ved at have en månedsløn efter skat i baghånden.
Resten kan du sætte over på en opsparing, og her står valget mellem en konto med eller uden binding.
Er der binding på opsparingen, fx i et halvt eller et helt år, betyder det, at pengene er ’låst’ i perioden. Det giver den bedste rente, men ikke alle vil være glade for den løsning, fordi de ikke kan komme til pengene.
Vil du have adgang til din opsparing, kan du vælge en konto uden binding. Dér er renten lidt lavere. Til gengæld kan du tillade dig at lidt flere penge ind, da du ikke behøver lade et beløb til uforudsete udgifter stå tilbage på din lønkonto.
Er du i tvivl om, hvilken løsning der er bedst for dig, så tag fat i din rådgiver.
Her kan du se, hvilke muligheder Sydbank tilbyder
