2024 er skudår. Den ekstra dag, det giver os, er ifølge traditionen dagen, hvor kvinder må fri. Skuddagen falder i år lørdag den 24. februar, men da mange tror, det er den 29. februar, er der med tiden blevet frit valg for, hvornår kvinderne falder på knæ.
Vi ved ikke, hvor mange kvinder der følger den gamle tradition og frier på skuddagen, ligesom vi ikke ved, hvor mange mænd der takker ja. Hvad vi dog ved er, at af 1,3 mio. danske par lever godt 350.000 sammen uden at være gift. Det er 27 pct. af alle par – og 17 pct. flere end for bare 10 år siden. Færre børn bor i familier, hvor forældrene er gift.
Flere lever altså sammen uden at være gift. På trods af, at der er mange gode grunde til at være det.
Dem vil vi kigge nærmere på her.
Ægteskabet er en pakkeløsning
I hverdagen tænker man ikke over alle de mange forskelle, der er på at leve sammen hhv. med og uden vielsesattest.
- Fire ud af ti par har børn sammen. Er ulykken er ude, er gifte par helt pr. automatik sikret bedre end de samlevende. Det skyldes bl.a. regler i arvelovgivningen.
- Gifte par har formuefællesskab, i dag kaldet delingsformue og forsørgelsespligt overfor hinanden.
- Der er også enkelte økonomiske dispositioner, som ægtepar skal involvere hinanden i, ligesom de – med visse undtagelser - kan overføre økonomiske beløb mellem hinanden, uden det koster hverken skat eller afgifter.
Disse økonomiske muligheder står de ugifte samlevende udenfor.
Er man gift, har man også lov til at se hinandens skatteoplysninger, eftersom ægtefæller er sambeskattede. Det betyder fx, at et personfradrag, som den ene ægtefælle ikke bruger, kan overføres til den anden.
Har man børn sammen og er gift, er der automatik i både faderskab og fælles forældremyndighed. Det er der ikke for samlevende.
Hvis forholdet går i stykker
Også hvis forholdet går i stykker, er der stor forskel på, om man er gift eller kun samlevende.
Ægtefæller deler som udgangspunkt alt (undtagen rimelige pensioner) ved en skilsmisse, mens samlevende udtager deres egne ting, og de skal ikke dele andet end det, der er købt i fællesskab.
Har den ene part i et samlevende par nedprioriteret karrieren for at hellige sig familien, er der ingen mulighed for at få et fremtidigt ægtefællebidrag, hvis forholdet går i stykker. Den mulighed kræver, at man har været gift. Samlevende kan dog i visse tilfælde have et berettiget krav på en vis kompensation.
Fælles gæld er et fælles ansvar, uanset om man er gift eller samlevende. Så optager et par gæld sammen, hæfter begge for gælden. Ofte hæfter man solidarisk – det betyder, at man hver især hæfter fuldt ud for gælden og ikke kun for halvdelen hver. Så hvis den ene ikke længere kan afdrage, skal den anden part betale gælden.
Hvis den ene part går bort
Det følger af arveloven, at ægtefæller arver hinanden helt automatisk, og er der børn, er de også arvinger. Samlevende arver aldrig hinanden – uanset hvor længe de har boet sammen.
Mange har sikkert også hørt om ’uskiftet bo’. Her beholder den overlevende råderetten over hele formuen. En ægtefælle kan normalt sidde i uskiftet bo, også selvom der er fællesbørn. Det kan en samlevende ikke, da der ikke er noget fællesbo.
Vil samlevende sikre hinanden, må de derfor bruge penge på at få skrevet et udvidet samlevertestamente, hvor de arver hinanden. Uden testamente går den afdødes formue i en stor bue udenom samleveren og enten til afdødes børn eller forældre, hvis afdøde ikke havde børn. Det kan betyde, at den efterlevende samlever må gå fra hus og hjem.
Og selv med arv efter testamente er den samlevende ringere stillet end ægtefællen, eftersom en ægtefælle slipper for at betale boafgift af sin arv, mens en samlevende skal betale mindst 15 pct. i afgift.
Er du ikke klar til at gå på knæ?
Selv om det er gratis at blive gift både i kirken og på rådhuset, og et lille beskedent eftermiddagsbryllup for de nærmeste ikke koster meget mere end det ekstra papirarbejde, der bør følge med, hvis man bor sammen, så er ægteskab bare ikke for alle.
Er det sådan, man har det, er det bare vigtigt, at samlevende er bevidste om at få sikret hinanden. Med fornævnte samlevertestamente og med en samejeoverenskomst, hvis man køber bolig sammen. Sådan en aftale beskriver retningslinjer for både at eje, drive og sælge boligen, og den er god at have, hvis man en dag går fra hinanden. Den kan nemlig forebygge konflikter, fordi aftalen beskriver, hvordan man konkret skal forholde sig.
Drøft fordele og ulemper med en advokat
Går man med overvejelser om, hvorvidt skal gifte sig eller ej, om man skal få skrevet testamente og/eller en samejeoverenskomst, er det en god idé at drøfte fordele og ulemper ved forskellige valg med en advokat.
