Analyse af Mathias Dollerup Sproegel, makroanalytiker i Sydbank
Der er fuld fart på dansk økonomi. Det ses tydeligt på arbejdsmarkedet, hvor der er rekordmange ledige stillinger, mens beskæftigelsen ikke er langt fra niveauet før krisen. Det betyder, at der er lommer på arbejdsmarkedet med udbredte flaskehalse. Det gør sig især gældende indenfor byggeriet, som dominerer vores top 10 liste over erhverv, der mangler arbejdskraft. Løsningen er øget brug af udenlandsk arbejdskraft og en frigivelse af arbejdskraft i testcentrene. Med den rygende udvikling på arbejdsmarkedet in mente vurderer vi, at der bør holdes igen med yderligere finanspolitiske lempelser.
Mangel på arbejdskraft er en stor og tiltagende udfordring i Danmark
Det danske arbejdsmarked har været gennem en rivende udvikling, og med en ledighed på 130.000 personer, så er ledigheden faktisk nu lavere end før krisen. Lønmodtagerbeskæftigelsen steg i april med kolossale 16.000 personer. Dermed har dansk økonomi allerede indhentet jobtabet fra den seneste nedlukning, og lønmodtagerbeskæftigelsen vil formentlig henover sommeren passere niveauet fra før krisen. Der mangler blot at blive skabt 14.000 jobs, før rekorden slås.
Byggeriet dominerer Top 10 listen over erhverv, der mangler arbejdskraft
Tabel 1: Top 10 liste over erhverv med mangel på arbejdskraft, andel af virksomhederne
| Erhverv | Andel af virksomhederne |
| 1: Rengøring og andet operationel service | 49% |
| 2: VVS- og blikkenslagerforretninger | 47% |
| 3: Anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed | 45% |
| 4: Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere | 42% |
| 5: Tømrer- og bygningsvirksomhed mv. | 41% |
| 6: Restauranter | 41% |
| 7: Anlægsentreprenører | 38% |
| 8: Murere | 38% |
| 9: Rådgivning, forskning og andet vidensservice | 38% |
| 10: Bygge og anlæg | 37% |
Kilde: Danmarks Statestik
På dele af arbejdsmarkedet går det dog også for stærkt, og flere brancher kæmper med flaskehalse. Vi har i Tabel 1 lavet en Top 10 liste over de erhverv, hvor problemet med mangel på arbejdskraft er størst. Som det fremgår, så domineres listen af erhverv inden for byggeriet og servicesektoren. Men problemet er også udbredt blandt virksomheder indenfor industrien og transportbranchen. Udover mangel på arbejdskraft så rammes mange af virksomhederne også af mangel på materialer og råvarer.
Set i et historisk perspektiv er også niveauet i Tabel 1 højt. Rengøringsvirksomheder topper listen, hvor det er hver anden virksomhed, der mangler arbejdskraft. Samlet set mangler 37 procent af virksomhederne i byggeriet arbejdskraft, mens 24 procent af servicevirksomhederne og ni procent af industrivirksomhederne gør.
Det skyder op med stillingsopslag, og der bliver færre arbejdsløse at vælge imellem
En anden måde at anskueliggøre fremgangen på arbejdsmarkedet er ved at se på arbejdsmarkedets tæthed. Her sættes antallet af ledige stillinger i forhold til antallet af arbejdsløse – se figur 1. Når virksomhederne har mange ledige stillinger, og der er få arbejdsløse at vælge imellem, så stiger tætheden på arbejdsmarkedet.
I de kommende måneder kan der opstå yderligere kamp mellem virksomhederne om at besætte ledige stillinger
Figur 1: Antal ledige stillinger i forhold til antal arbejdsløse (arbejdsmarkedets tæthed)
Tætheden på arbejdsmarkedet er i de seneste måneder steget betydeligt. Det har især været drevet af en eksplosion i antallet af ledige stillinger. Det antyder, at virksomhederne skriger efter arbejdskraft. Tætheden på arbejdsmarkedet kan opgøres til og med april, men det er vores klare forventning, at tætheden allerede sidenhen er steget en del. Arbejdsløsheden vil samtidig falde yderligere, mens stillingsopslagene vil stige. Dermed vil tætheden på arbejdsmarkedet begynde at nærme sig niveauerne fra tiden op til finanskrisen, hvor dansk økonomi var overophedet.
Udenlandsk arbejdskraft kan blive nøglen til at undgå en overophedning
Øget brug af udenlandsk arbejdskraft kan blive nøglen til at afværge, at udviklingen på arbejdsmarkedet udvikler sig til en overophedning. Siden 2010 har vi set en kraftig vækst i brugen af udenlandsk arbejdskraft. Og i årene op til coronakrisen medvirkede den udenlandske arbejdskraft til at holde hjulene i dansk økonomi i gang. Her blev arbejdsmarkedet nemlig også gradvist strammere, som det ses i figur 1.
Under coronakrisen forsvandt der 10.000 fuldtidsbeskæftigede udlændinge fra det danske arbejdsmarked, jf. figur 2. Men hullet blev hurtigt fyldt ud, og den udenlandske beskæftigelse har aldrig været højere, end den er nu. Alligevel mangler rigtig mange virksomheder arbejdskraft. Derfor bliver det bydende nødvendigt, at virksomhederne kan tiltrække yderligere udenlandsk arbejdskraft, hvis en overophedning skal afværges.
Den udenlandske arbejdskraft er igen rekordhøj, men der bliver brug for mere udenlandsk arbejdskraft, hvis en overophedning skal afværges
Figur 2: Udenlandsk arbejdskraft, fuldtidsbeskæftigelse, tusinder
Derudover forventer vi, at den fortsatte vaccineudrulning vil betyde, at der vil blive frigivet arbejdskraft fra testcentrene. Disse forhold vil kunne dæmpe presset på arbejdsmarkedet, men det er usikkert, om det er tilstrækkeligt. Bl.a. fordi der næppe går VVS’ere rundt som podere. Samtidig går det nemlig rigtig stærkt på arbejdsmarkedet, og der er lommer på arbejdsmarkedet, hvor det går for stærkt. Derfor er der i vores optik ikke behov for, at finanspolitikken skubber yderligere til udviklingen i form af nye finanspolitiske lempelser. Det vil sandsynligvis gøre større skade end gavn.
