Få op til 30 % fradrag af virksomhedens overskud

Udnyt dine muligheder som selvstændig

Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, kan du med fordel lægge penge til side til din 3. alder. Det kan oftest betale sig at sprede sin opsparing på mere end én type ordning, fx ved at spare op både i virksomheden og på en pensionsordning. Det er nemlig både vigtigt, at virksomheden vokser i værdi, og at du sikrer din 3. alder økonomisk. Samtidig kan en økonomisk sikring af den 3. alder kombineres med en skattefordel i opsparingsperioden.

Skattemæssigt kan du få glæde af fradrag for op til 30 % af virksomhedens overskud før renter på en livsvarig livrente, samtidig med at afkastet på pensionsordningen beskattes med en lavere sats end overskuddet fra din virksomhed. 

Indbetaling skal altid foretages i regnskabsåret. Pensionsopsparingen er desuden kreditorbeskyttet til gavn for dig og din familie.

Sådan kan du investere din pensionsordning

Pensionsordningen kan investeres via en pasningsordning i Letpension. Du kan vælge mellem forskellige ordninger, der både tager højde for, hvornår du planlægger at gå på pension, og til din holdning til afkast og risiko. Du kan derfor trygt overlade pensionsopsparingen til specialisterne, mens du bruger din tid på de primære opgaver i din virksomhed.

Hvis du indbetaler et beløb svarende til op til 30 % af virksomhedens overskud før renter på livsvarig livrente, kan du få fuldt fradrag for hele indbetalingen.

Læs mere om livsvarig livrente

Fordele ved pensionsopsparing for dig som erhvervskunde

  • Du kan få fradrag for op til 30 % af dit overskud før renter ved indbetaling på livsvarig livrente
  • Husk at udnytte skattefordele og sikre overskud til pension
  • Kontakt din rådgiver for at høre mere

Kontakt din rådgiver


Næste artikel