På hvilken reol står glemmebogen? Det er der ingen, der ved, og det er lige præcis pointen, når ting forsvinder ud i glemslen. Det gælder også for motiverne på de danske pengesedler, de ryger stille og sikkert i den berømte bog over kollektivt hittegods. Det viser en undersøgelse om den digitale udvikling på betalingsområdet, som analyseinstituttet Wilke har gennemført for Sydbank.
Ca. en tredjedel af danskerne er i stand til blandt 13 forslag at gætte det rette motiv på 100 kronesedlen, nemlig en bro. Når det kommer til hvilken bro, er det kun 4,7 pct., som sætter kryds ved Den gamle Lillebæltsbro som det rigtige motiv.
Ved visuel genkendelse går det lidt bedre. Her udpeger omtrent halvdelen det rigtige motiv.
- Om det var bedre i kontanternes storhedstid før den digitale tidsalder, kan vi kun gisne om, men det er næppe en helt forkert antagelse, at det er svært for os at genkalde motiverne, fordi vores omgang med sedler og mønter er dalende, siger Henning Dam, bankdirektør i Sydbank.
Samme rundspørge viser, at hos 21 pct. var pungen tom for kontanter. Næsten 40 pct. af de adspurgte havde under 100 kr. på sig.
Verdensmestre i digitale betalinger
De digitale penge er til gengæld kommet for at blive. Danmark er verdensmester i elektroniske betalinger, forklarer Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark, pengeinstitutternes brancheorganisation.
- Vi har en effektiv elektronisk betalingsstruktur, og danskerne er gode til at tage nye digitale løsninger til sig. Danskerne er blevet meget tillidsfulde i forhold til digitale penge. Derfor ser vi et stor fald i brugen af kontanter, siger han.
I skammekrogen
Corona-krisen har sat ekstra fart i udviklingen af det stadig mere kontantløse samfund, fordi vi i stort tal satte mønter og pengesedler i skammekrogen som potentielle smittekilder.
I Sydbank faldt omsætningen ved kasserne meget hurtigt til under halvdelen og svandt ind til næsten ingenting, da filialerne som led i smittebekæmpelsen blev låst af for privatkunder i løbet af marts. Selv om kasserne i Sydbank var lukkede, afstod kunderne i stort tal fra at hæve i automaterne i stedet for. Her faldt omsætningen med 30 pct. og har siden kun genvundet halvdelen af det tabte terræn.
Har kontanterne en slutdato?Spørger man Nationalbanken, hvornår de stopper produktionen af nye mønter og sedler, så er svaret – ikke lige med det samme. Danske virksomheder er tilsyneladende mere pessimistiske på kontanternes vegne. Seks ud af 10 virksomheder regner ifølge en undersøgelse af revisionsfirmaet Intrum, at kontanter er en saga blot om bare fem år. - En svensk forsker forudser, at kontanterne er forsvundet i vores naboland i 2023, Jeg forventer en lignende udvikling i Danmark, hvis vi gør som svenskerne, nemlig at afskaffe reglen om at butikker er forpligtet til at tage imod kontanter og samtidig afskaffe de store pengesedler, som især bruges i kriminelle transaktioner og ved sort arbejde, siger Jan Damsgaard, professor i Digitalisering på CBS. Michael Busk-Jepsen fra Finans Danmark ser dog ingen endegyldig slutdato for sig. Vi går mod ”less cash, not cashless”, siger han. - Der er grupper, som i dag har svært ved at undvære kontanter. Hjemløse, svagtsynede, ældre med andre vaner. Børn har brug for kontanter til at betale med, inden de kan få et pengekort. Så længe, vi ikke har teknologier, som dækker disse behov, kan vi ikke afskaffe kontanterne, siger han. |
