Sydbanks nye filial i Frederikshavn åbner dørene

Borgmester i Frederikshavns Kommune, Birgit S. Hansen, bød, som den eneste inviterede områdedirektør, Claus Starbæk og filialdirektør, Brian Sleimann Thomsen og hans kolleger velkomne – i corona-afdæmpet stil.

På første arbejdsdag efter påske blev Sydbanks nye filial –  i tidligere og renoverede fabrikshaller på 290 kvm på Saltebakken i Frederikshavn – med både erhverv- og privatkundeafdeling, officielt indviet.

Åbning i genoplukning

- Vi er glade for, at en bank fra syd kommer til nord. Og vi er glade for, at det kan lade sig gøre at åbne midt i genoplukningen, hvor vi stadig skal passe på hinanden – også i erhvervslivet. Den her åbning er derfor noget af en milepæl taget omstændighederne i betragtning, sagde borgmester, Birgit S. Hansen (S), der, som særlig inviteret, klippede den blå silkesnor over og dermed erklærede Sydbanks filial i Frederikshavn for åben.

Filialdirektør, Brian Sleimann Thomsen og hans kolleger glæder sig til at kunne invitere kunder, gæster, samarbejdspartnere og andre inden for til møder og rådgivning.

Vi er blevet taget godt imod

- Vi har støvet, hamret og banket og skyndt os sammen med de dygtige håndværkere for at blive færdige til i dag. Corona eller ej, så ville vi nå det til i dag, fortæller filialdirektør, Brian Sleimann Thomsen, Sydbank. Han fortsætter:

- Vi er meget beærede over, at borgmester, Birgit S. Hansen (S), tager sig tid til at komme til vores åbning. I det hele taget er jeg og kollegerne enige om, at vi er blevet taget rigtig godt i mod i Frederikshavn. Det kan kun blive godt. Og vi glæder os til at sætte vores finansielle muskler og kompetencer i gang, siger Brian Sleimann Thomsen, der oprindeligt er født og opvokset i Frederikshavn.

Åbning af ny Sydbank-filial i Nyborg er også på trapperne.


Næste artikel