Der har været godt gang i metal- og maskinindustrien det seneste år. Branchen er dog udfordret af høje priser på både energi og metal, ligesom mange virksomheder i branchen oplever store udfordringer med at få tilstrækkeligt med materialer hjem til tiden. I den kommende tid kan lavere aktivitet i den tyske industri lægge en dæmper på efterspørgslen, men det er også værd at fremhæve, at flere virksomheder i branchen står til at nyde godt af store investeringer i den grønne omstilling.
Mange virksomheder i den danske metal- og maskindustri har det seneste halvandet år oplevet, at ordrerne er tikket ind i en lind strøm. Efter et kortvarigt coronadyk i 2020 har stor efterspørgsel efter varer nemlig holdt godt gang i den europæiske industri.
De mange ordrer bliver dog ikke produceret helt uden besvær, da branchen oplever store udfordringer med at få tilstrækkeligt med materialer hjem til tiden. Faktisk er metal- og maskinindustrien blandt de brancher, der er allerhårdest ramt af det globale forsyningskaos, der har skabt mangel på alskens varer og komponenter.
Mens det i metalindustrien er 49 procent af virksomhederne, der melder om mangel på materialer, er det hele 78 procent af virksomhederne i maskindustrien, der er ramt materialemangel.
Mange virksomheder i metal- og maskinindustrien mærker også forsyningskrisen mere indirekte, fordi de er underleverandører til den store tyske bilindustri, der i perioder har været nødt til at slukke lyset i flere fabrikshaller. Mange bilproducenter har nemlig været ramt af mangel på mikrochips, ligesom krigen har gjort det vanskeligt at få kabler og andre vigtige bilkomponenter hjem fra underleverandører i Ukraine.
Store udsving i metalpriserne
Samtidig med at krigen i Ukraine har forværret manglen på materialer for mange virksomheder, har den også sendt store skvulp gennem de internationale metalbørser, da Rusland er storeksportør af en række metaller som nikkel, aluminium, stål og kobber.
Metalpriserne skød derfor kraftigt i vejret umiddelbart efter, at de russiske kampvogne rullede ind over grænsen til Ukraine tidligt om morgenen den 24. februar.
De seneste uger er metalpriserne dog faldet en del igen, efter omfattende coronanedlukninger i Kina har sat sig i efterspørgslen. Faktisk er priserne på blandt andet aluminium og kobber nu lavere end inden den russiske invasion.
Virksomhederne i metal- og maskinindustrien skal ikke desto mindre fortsat forholde sig til priser, der er markant højere end inden coronakrisen.
Stigende energipriser rammer også branchen
Samtidig med de stigende metalpriser mærker virksomhederne i metal- og maskinindustrien også, at energipriserne er steget kraftigt det seneste år.
Tal fra Danmarks Statistik viser således, at metalindustriens samlede udgifter til elektricitet og naturgas alene i andet halvår af 2021 beløb sig til 1.230 millioner kroner, hvilket er dobbelt så meget som niveauet i året forinden.
Maskinindustrien er knap så energiintensiv som metalindustrien, men der er ingen tvivl om, at de høje energipriser også kan mærkes her.
Desværre er der heller ikke meget, der peger på, at energipriserne vil falde mærkbart i den kommende tid. For krigen i Ukraine holder prisen oppe på naturgas, hvilket også har betydning for de europæiske elpriser.
Virksomhederne i metal- og maskindustrien har reageret på de høje priser på både energi og metal ved at hæve salgspriserne, så de stigende omkostninger – i hvert fald i et vist omfang – bliver sendt videre til kunderne.
I åres første kvartal var det således 57 procent af virksomhederne i metalindustrien, der hævede salgspriserne, mens det i maskindustrien var hele 77 procent af virksomhederne, der varslede prisstigninger. Samtidig forventer mange virksomheder at hæve salgspriserne yderligere i de kommende måneder.
Lavere aktivitet i tysk industri kan sætte sig i efterspørgslen
Mens der har været godt gang i aktiviteten i metal- og maskindustrien det seneste år, ser udsigterne mere usikre ud, når vi ser ind i de kommende måneder.
De seneste uger er der nemlig kommet flere klare indikationer på, at tempoet i europæisk økonomi er hastigt på vej ned. Det gælder navnlig i Tyskland, der er metal- og maskinindustriens største eksportmarked.
Afmatningen i tysk økonomi kan blandt andet aflæses i det såkaldte ifo-indeks, der månedligt tager temperaturen på tysk erhvervsliv.
Efter at have befundet sig på et forholdsvist højt niveau igennem det meste af 2021 er ifo-underindekset for den tyske fremstillingssektor faldet til et markant lavere niveau. Det kan være et forvarsel om, at ordrerne i de kommende måneder vil tikke ind i et lidt langsommere tempo hos landets metal- og maskinvirksomheder.
Mens en afmatning i tysk økonomi kan give anledning til lidt færre ordrer i de kommende måneder, er det værd at fremhæve, at metal- og maskinindustrien er en af de brancher, der vil blive positivt påvirket af, at der i de kommende år vil blive investeret store milliardbeløb i den grønne omstilling.
Med produktion af eksempelvis pumper, ventiler og alverdens vindmøllekomponenter spiller metal- og maskinindustrien nemlig en afgørende rolle i den grønne omstilling.
Flere virksomheder i branchen kan desuden blive positivt påvirket af, at mange vestlige lande nu skruer væsentligt op for forsvarsbudgetterne.
Læs flere artikler og analyser, som hjælper erhvervsledere til at træffe bedre beslutninger
Denne publikation er udarbejdet på grundlag af informationer fra kilder, som Sydbank finder troværdige. Sydbank påtager sig dog intet ansvar for mangler, herunder eventuelle fejl i kilder, trykfejl eller beregningsfejl, samt efterfølgende ændrede forudsætninger. Sydbank fraskriver sig ethvert ansvar for tab, der måtte have direkte eller indirekte sammenhæng med dispositioner, der er foretaget alene på baggrund af denne publikation. Denne publikation må ikke uden bankens udtrykkelige samtykke offentliggøres eller distribueres videre.
Sydbank A/S, Peberlyk 4, DK-6200 Aabenraa, CVR-nr. DK 12626509 er under tilsyn af Finanstilsynet, Århusgade 110, DK-2100 København Ø.
Erhvervsøkonom Morten Laugesen • Tlf. 74 37 22 52 • morten.laugesen@sydbank.dk • Merchant Bank
