En voksende global gældsbyrde har længe fløjet under investorernes radar, men coronapandemien kan medføre stigende konkursrater og usikkerhed.
Gennem det seneste årti er de globale bjerge af gæld hos stater og virksomheder vokset til nye højder, som selv erfarne bjergbestigere ville betragte med respekt og en vis ængstelse. Den stigende gældsætning skyldes ikke mindst lempelig finans- og pengepolitik, der har medført historisk lave renteniveauer og nem adgang til rigelige mængder billig finansiering.
Gæld kan være et konkurrenceparameter
Tilstedeværelsen af gæld er ikke i sig selv et problem, hverken i form af statsgæld eller virksomhedsgæld. Tværtimod kan gæld bidrage til at skabe og accelerere vækst og indtjening og for virksomheder, kan en aktiv gældspleje ligefrem være et væsentligt konkurrenceparameter.
De gavnlige effekter forudsætter imidlertid, at gælden løbende bliver serviceret. Det vil sige, at indtjeningen kan betale renter og afdrag i henhold til de aftaler, gælden er omfattet af.
Lave renteniveauer og økonomisk vækst har hidtil gjort det muligt for både stater og virksomheder at servicere deres gæld, men spredningen af coronavirus fra den kinesiske Hubei- provins til det meste af verden truer med at ændre den virkelighed. I takt med, at det globale samfund lukkes midlertidig ned for at reducere udbredelsen af coronavirus, begynder de mulige økonomiske og finansielle konsekvenser at skabe bekymring hos investorerne på de finansielle markeder.
- Udviklingen har fået flere centralbanker på banen med løfter om pengepolitiske lempelser, og den amerikanske forbundsbank, Federal Reserve, er allerede trådt til med to separate rentesænkninger alene i marts, først med et halvt procentpoint den 3. marts og siden med et helt procentpoint den 15. marts. Det er en vild udvikling, siger Mathias Dollerup Sproegel, makroanalytiker i Sydbank.
Det kortsigtede mål med rentesænkningerne er at afværge en såkaldt kreditevent, hvor likviditeten strammer til og truer med at resultere i en længerevarende periode, hvor hele regioner og markeder lukkes ned. På længere sigt kan rentenedsættelserne bidrage til at hjælpe genopretningen af økonomien hurtigere på vej.
- Det overordnede formål er at undgå store væksthuller i verdensøkonomien, der kan få den voksende globale gæld til igen at skabe usikkerhed på de finansielle markeder, forklarer Mathias Dollerup Sproegel.
I de senere år er den amerikanske statsgæld vokset kraftigt og har nu rundet 23.000 mia. dollar, hvilket omtrent svarer til landets bruttonationalprodukt (BNP). Det høje gældsniveau har ikke hidtil fået investorerne til ændre adfærd, da den amerikanske forbundsbank nyder stor troværdighed blandt investorerne.
- Så længe den økonomiske vækst er større end renten, er den amerikanske statsgæld håndterbar, og det har været tilfældet siden 2010. De største panderynker er derfor primært forårsaget af den globale gældsoptagelse hos virksomhederne. Udbruddet af coronavirus kan få globale konkursrater til at stige, forklarer makroanalytikeren.
Den globale virksomhedsgæld er i dag tre gange større end før finanskrisen i 2007-2009.
En stor del af stigningen skyldes øget gældsætning i Kina, hvor virksomhederne over de seneste 10 år har stået for en årlig vækst på 40 pct. I de vestlige økonomier er virksomhedernes gæld i samme periode steget med fem pct. årligt. Den betydelige vækst i virksomhedsgælden vil naturligt svække virksomhedernes finansielle modstandskraft i en længerevarende krise. Væksten i virksomhedernes gældsniveauer, der betegnes som kreditvækst, er én bekymring.
En anden kilde til bekymring er kreditkvaliteten, det vil sige boniteten eller kvaliteten af samme gæld.
- Flere iagttagere vurderer, at kreditkvaliteten af virksomhedslånene er blevet forringet i de senere år. Dette forhold kan bidrage yderligere til usikkerhed og uro på de finansielle markeder, hvis coronavirussen får konkursraterne til at stige, siger Mathias Dollerup Sproegel.
Den seneste tids udbredelse af coronavirus skærper ifølge Sydbanks makroanalytiker i betydelig grad investorernes fokus på de senere års kraftige vækst i virksomhedernes gældsoptagelse
På selskabsniveau er aktieanalysechef Jacob Pedersen optaget af konsekvenserne af den økonomiske udvikling for de individuelle selskaber, som Sydbank dækker. Allerede i februar sendte aktieanalysechefen en analyse til Sydbanks kunder, hvori han advarede mod risikoen ved høje gældsniveauer i selv en kortvarig, global økonomisk nedgangsperiode.
I analysenotatet beskrev Jacob Pedersen blandt andet, hvordan ”et mere langvarigt væksthul utvivlsomt vil ramme selskaber overalt i verden hårdt med negative konsekvenser for indtjening og finansiel modstandskraft”.
Jo større gældsætningen er i en virksomhed, desto lavere vil den finansielle modstandskraft være overfor en krise.
Coronavirus kan skabe problemer
Den aktuelle pandemiske spredning af coronavirus og den deraf medfølgende midlertidige nedlukning af mange lande og virksomheder får derfor aktieanalysechefen og hans team af analytikere til at være særligt opmærksomme på de mulige konsekvenser for virksomhedernes evne til at pleje deres gæld.
- I en verden med ultralave renter har mange investorer anset øget gældsætning som en selvfølgelighed snarere end et problem. Selv en kortvarig, global økonomisk nedgangsperiode kan afdække, at høje gældsniveauer blandt stater og især virksomheder øger risikoen for konkurser og selvforstærkende negative effekter markant, påpeger Jacob Pedersen.
Han tilføjer, at gældsniveauerne også er steget særligt meget i amerikanske selskaber.
Med andre ord truer den hastige udbredelse af coronavirus med at øge investorernes fokus på gældsniveauerne, særligt i virksomhederne.
- Derimod holder den voksende amerikanske statsgæld os ikke vågne om natten på nuværende tidspunkt. Det skyldes blandt andet en høj underliggende efterspørgsel efter amerikanske statsobligationer. Hvis det forhold ændrer sig, kan billedet dog hurtigt blive et helt andet, tilføjer makroanalytiker Mathias Dollerup Sproegel.
