Boligejere med Tilpasningslån kan se frem til rentebesparelse

Af Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit 

Er du en af de 20.000 boligejere i Totalkredit, der skal have ny rente på dit Tilpasningslån fra 1. januar 2022, kan du glæde dig til det nye år. Du kan nemlig se frem til at få en lavere rente på dit lån.

Du bør som boligejer, der skal have ny rente, overveje, om du stadig har det lån, der passer bedst til dig og din økonomi. Rentetilpasning af dit lån er nemlig et oplagt tidspunkt at ændre lånet.

Fristen for at ændre på dit lån er 29. oktober.

Hvad betyder rentetilpasning? Med et Tilpasningslån varierer renten over lånets løbetid og bliver tilpasset med jævne mellemrum. I de fleste tilfælde kan du selv bestemme, hvor ofte det skal ske - og det er en god idé at være godt forberedt. Har du eksempelvis et F3 lån, betyder det, at renten tilpasses hvert 3. år - og med et F5 lån er det hvert 5. år osv. Hvis du ikke gør noget, bliver renten automatisk tilpasset. Du får besked om, hvad den nye rente bliver, og lånet fortsætter med en ny periode.

Boligejere med F5-lån får største besparelse

Har du et F5-lån er der mest at glæde sig til. Du kan nemlig se frem til at spare mest på renten, der falder fra 0,39 procent til -0,12 procent. På et lån med afdrag falder ydelsen efter skat til 110 kroner for hver million kroner, du har lånt.

Har du et F1- og F3-lån kan du også se frem til en lidt lavere rente. Har du et F1-lån kan du dog se frem til en lidt højere ydelse efter skat, selv om renten falder en smule. Den højere ydelse skyldes, at afdraget på F1-lånet stiger mere end rentebesparelsen.

Særligt om F1-lånet: F1-lånet har normalt en rentebinding på 1 år, men denne gang får F1-lånet en rentebinding på et år og tre måneder. Ændringen i længden på rentebindingen ved denne renteauktion sker, fordi vi samler refinansieringen af F1-lån. Der er nemlig færre og færre boligejere, der har et F1-lån, og for at sikre de tilbageværende den bedst mulige rente, når lånene kommer på auktion, er det nødvendigt at tilstrækkeligt mange F1-lån skal have ny rente på samme tid.

F5-lånet er billigst

Ikke nok med at du med et F5-lån får den største besparelse på renten. Du får også den laveste ydelse efter skat. Det skyldes, at renten og bidragssatsen på et F5-lån samlet set bliver lavest.

Har du eksempelvis et F1-lån, kan du overveje, om det giver mening for dig at forlænge rentebindingen til 5 år. På den måde kan du fastlåse den negative rente de næste 5 år og samtidig spare penge. Det forudsætter dog, at du ikke har planer om at flytte inden for de næste par år eller forventer, at renterne falder yderligere.

Fast rente er en mulighed

Renten på lån med fast rente i 30 år er godt nok steget siden nytår, men det koster faktisk ikke meget på ydelsen at skifte fra eksempelvis et F1-lån til et lån med fast rente.

Afdraget falder dog, og på den måde opbygger du din friværdi langsommere med et lån med fast rente. Beholder du lånet i alle 30 år, så er det dyrere at vælge et lån med fast rente sammenlignet med et F1-lån ved det nuværende renteniveau, men så har du til gengæld tryghed om renten.

Husk frist ved udgangen af oktober.

Er du glad for det lån, du har i dag, behøver du ikke gøre noget. Du får automatisk den nye rente, der fastsættes ved renteauktionerne i november. Hvis du ønsker at ændre på dit lån, eller er du i tvivl, så tag fat i din rådgiver i dit pengeinstitut inden 29. oktober.

Ændringen i ydelse og afdrag for en F1, F3 og F5 låntager, i kr. 27 år 27 år 25 år
Med afdrag F1  F3  F5
Nuværende første år bruttoydelse pr. måned
Ny første års bruttoydelse pr. måned
Ændring i første års bruttoydelse pr. måned
3.680
3.720
40
3.660
3.560
-100
3.660
3.450
-210
Nuværende første år nettoydelse pr. måned
Ny første års nettoydelse pr. måned
Ændring i første års nettoydelse pr. måned
3.460
3.520
60
3.430
3.380
-50
3.400
3.290
-110
Nuværende første års afdrag pr. måned
Ny første års afdrag pr. måned
Ændring i første års afdrag pr. måned
2.840
2.940
100
2.780
2.880
100
2.620
2.830
210
Nuværende rentebetaling efter skat pr. måned
Ny rentebetaling efter skat pr. måned
Forskel i første års rentebetaling efter skat pr. mnd.
-100
-140
-40
-
-150
-150
240
-70
-310

Tallene er foreløbige for F1 og F5, og F3 er en prognose. Beregnet på baggrund af et eksisterende lån med en restgæld på 1 mio. kr., restløbetid 27 år (F1), 27 år (F3) og 25 år (F5). Den nye rente for F1 er på -0,16%, F3 er på -0,26% og F5 er på -0,12%. Der er regnet på lån med afdrag med de gældende bidragssatser for privatkunder jf. prisbladet, kursfradrag på 0,20 kurspoint (0,3 for F1), belåningsinterval 0-80%, rentetilpasning pr. 1. januar 2022 og efter 25,6% skat.

Kontantlånsrente F1  F3  F5 
Forrige rentetilpasning* -0,16 -0,01 0,39
Ny -0,16 -0,26 -0,12

*Kontantlånsrenterne for hhv. jan. 2021 (F1), jan 2019 (F3) og jan 2017 (F5).

Book et møde, og hør mere om dine muligheder 


Næste artikel