Nyt: Fastrente+ fra Totalkredit
-et fleksibelt lån til dig med stor friværdi og en solid økonomi

Har du en stor friværdi i din bolig og en solid økonomi? Og foretrækker du stor økonomisk fleksibilitet? Så er det nye Fastrente+ fra Totalkredit måske noget for dig.

Her kan du nemlig kombinere et fastforrentet lån med op til 30 års afdragsfrihed, hvis din bolig er belånt med højst 60 %. Det kan give dig en stor grad af fleksibilitet og mulighed for at spare op på andre måder end i boligen. 

Med et Fastrente+ kan du få afdragsfrihed i op til 30 år

Hvis din bolig er belånt med højst 60 %, kan du med et Fastrente+ låne op til 75 % af din boligs værdi og samtidig vælge afdragsfrihed i op til 30 år i alt.

Du kan ændre på Fastrente+ 4 gange om året

Med et Fastrente +-lån kan du fire gange om året vælge at ændre på lånet – mod et gebyr. På den måde kan du sikre, at din økonomi passer til dit liv og dine planer.

Du kan fx vælge at skrue op eller ned for dine afdrag – og når du skylder højst 60% af din boligs værdi, kan du også vælge, om du vil afdrage eller ej. 

Når lånet udløber, skal du betale hele restgælden tilbage.

Er et Fastrente+-lån fra Totalkredit noget for dig?

Du kan få glæde af et Fastrente+, hvis du ønsker mere end 10 års afdragsfrihed og har lån svarende til under 60 % af din boligs værdi, og hvis du samtidig ikke ser nogen grund til at spare mere op i din bolig, men fx i stedet vil sætte flere penge af på din pensionsopsparing.

Et Fastrente+-lån er dog dyrere end andre realkreditlån – til gengæld får du tryghed for afdragsfriheden i op til 30 år. Du kommer til at betale mere i rente og bidrag, især fordi restgælden ikke bliver mindre, hvis du ikke afdrager på lånet. Du betaler også et bidragstillæg i hele lånets løbetid.

Kort om Fastrente+ fra Totalkredit

  • Realkreditlån til dig, der ønsker mere end 10 års afdragsfrihed og har lån svarende til under 60 % af boligens værdi
  • Du har mulighed for at låne op til 75 % af boligens værdi og vælge afdragsfrihed i op til 30 år
  • Du kan ændre lånet fire gange om året mod et gebyr, og der kan skrues op eller ned for afdragene
  • Når lånet udløber, skal du betale hele restgælden tilbage.

Læs mere om lån og detaljer på Totalkredits side

Book et boligmøde med din rådgiver, hvis du vil vide mere


Næste artikel