I Sydbank ønsker vi at skabe en stærk relation til vores kunder ved at kommunikere i øjenhøjde med dem. Vi tror på, at det giver et godt samarbejde. Alt, hvad vi gør, skal skabe værdi for vores kunder, og derfor er det afgørende, at medarbejderne er proaktive og har lyst til at gå langt for at løse en opgave til gavn for kunden.
Medarbejderne som vores vigtigste aktiv
Det er medarbejdernes dygtighed og engagement, der gør det muligt at udvikle vores bank, så Sydbank hele tiden kan blive en bedre bank, end den var i går. Derfor ser vi dygtige og engagerede medarbejdere som vores absolut vigtigste aktiv. Når vi rekrutterer til praktik- og traineeforløb, udvælger vi kandidater, som er positive og har et smittende humør, er udadvendte, servicemindede og i stand til at opbygge stærke relationer, er skarpe, proaktive og behovsorienterede, kan lide at gå forrest og har et godt overblik og er effektive og strukturerede.
Se muligheder, hvor andre kun ser tal
Det starter med dig selv. I en organisation med mange faglige retninger, er det derfor dine egne ambitioner, dit engagement og din lyst til at lære nyt, som afgør, hvilke karrieremuligheder du har i Sydbank.
Vi står ved din side og hjælper dig godt på vej, så du altid har de bedste forudsætninger for at udvikle dig både fagligt og personligt.
Igennem et struktureret praktik- og traineeforløb vil du, i tæt samarbejde med din leder, have fokus på din udvikling, så du kan nå dit fulde potentiale og realisere dine karrieredrømme.