Beskæftigelsen stiger, boligmarkedet buldrer, og industrien kan se frem til nye ordrer fra Tyskland og Europa. Dansk økonomi er i fremgang – og det vil flere nyde godt af.
Den moderate højkonjunktur fortsætter i Danmark. Beskæftigelsen stiger, boligpriserne når nye højder, og forbruget vokser i takt med, at købekraften forbedres. Men væksten fordeler sig ujævnt. Hvor nogle brancher allerede er i gang, venter andre stadig på at få fart på.
Den gode nyhed er, at meget tyder på, at flere grene af økonomien er ved at koble sig på opsvinget. Nybyggeriet er i fremgang, og i de kommende år forventes den brede industri også at vende tilbage til vækstsporet. Ikke mindst som følge af store infrastruktur- og forsvarsinvesteringer i Tyskland, Danmarks vigtigste eksportmarked.
Vi ser tegn på, at opsvinget breder sig. Det er ikke længere kun boligmarkedet og medicinaleksporten, der trækker. Industrien og nybyggeriet er også ved at komme i gang.

Industrien er måske på vej tilbage
Dansk industri uden for medicinalområdet har været præget af stilstand – især på grund af den tyske økonomis opbremsning. Nu er der dog udsigt til forandring. Tyskland har iværksat omfattende investeringer i både forsvar, grøn omstilling og digital infrastruktur. Det ventes at sætte gang i eksporten og skabe nye ordrer til danske virksomheder med stærke kompetencer inden for it, anlægsbranchen og industrielle løsninger.
Derfor er forventningen, at industrien i løbet af de kommende år bliver en mere aktiv vækstmotor og dermed bidrager til, at opsvinget bliver bredere og mere balanceret.
Forsvarsudgifter skaber langvarig aktivitet
Samtidig skaber de markante stigninger i europæiske forsvarsbudgetter udsigt til varig aktivitet i dansk erhvervsliv. NATO-landene har forpligtet sig til at hæve forsvarsudgifterne til 5 pct. af BNP inden 2035, og i Danmark er investeringerne allerede i gang.
Det skaber efterspørgsel på alt fra klassisk produktion til avanceret teknologi og byggeri. Forsvarsområdet trækker mange afledte erhverv med sig, og danske underleverandører kan få glæde af det høje aktivitetsniveau i de kommende år.
EU vil forenkle regler og fremme vækst
På europæisk plan er der voksende fokus på at fremme vækst gennem regelforenkling og investeringer. Den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, har i en rapport for EU-Kommissionen peget på behovet for at frigøre produktivitet og fjerne unødvendigt bureaukrati i europæisk industri. Det har sat gang i politiske initiativer, der skal give industrien bedre vilkår for investering og udvikling.
For Danmark, som er tæt integreret i det indre marked, kan det få stor betydning – blandt andet gennem øget handel og efterspørgsel i Europa.
Toldforhandlinger med USA er en reel usikkerhed
De verserende handelsforhandlinger mellem EU og USA er en væsentlig usikkerhed for dansk økonomi. USA er Danmarks største eksportmarked, og nye toldsatser kan få mærkbare konsekvenser for især industrien og medicinalsektoren.
Hovedscenariet er dog, at parterne når frem til en aftale med en toldsats på omkring 10 pct. Det vil ikke være uden betydning, men skaber mere stabile rammer og mindsker risikoen for større afledte effekter.
Det største usikkerhedsmoment er stadig toldforhandlingerne med USA. Men vores hovedscenarie er en aftale på cirka 10 pct., og det vil være til at håndtere for dansk erhvervsliv.

Jobskabelse og boligmarkedet trækker stadig læsset
Arbejdsmarkedet er fortsat stærkt. Alene i årets første måneder er der skabt mere end 16.000 nye job – en udvikling, der både styrker privatøkonomien og øger statens indtægter. Det er en af årsagerne til, at råderummet er blevet opjusteret markant siden 2023.
Samtidig er boligmarkedet – især i København – i fuldt firspring. Lavere renter og øget aktivitet i nybyggeriet løfter investeringerne. Det skaber en positiv spiral, hvor beskæftigelse, efterspørgsel og boligsalg går hånd i hånd.
Forbrugerne holder igen – men måske ændrer det sig
Selvom købekraften stiger, er forbruget fortsat afdæmpet. Forbrugskvoten – altså hvor stor en del af indkomsten der bruges – er på et historisk lavt niveau. Det betyder, at mange sparer op i stedet for at bruge pengene. Men opsparingen udgør samtidig en buffer, der kan frigives, hvis tilliden til økonomien stiger yderligere.
Konklusion: opsvinget breder sig
Dansk økonomi udvikler sig i et stabilt tempo. Hvor fremgangen tidligere var drevet af enkelte sektorer, ser vi nu tydelige tegn på, at opsvinget breder sig. Industrien står over for nye muligheder, boligmarkedet er i fremdrift, og øgede forsvarsudgifter skaber aktivitet i store dele af erhvervslivet.
Den største usikkerhed er fortsat de internationale handelsvilkår. Men med høj beskæftigelse, solide investeringer og et markant opsparingsniveau er dansk økonomi godt rustet til at fastholde den brede og stabile højkonjunktur.