USA’s voksende gæld er endnu ikke en akut krise, men udviklingen rejser spørgsmål om den langsigtede økonomiske bæredygtighed. Rentebetalingerne vokser, og hvis dollaren på sigt mister sin særstatus, kan det få globale konsekvenser.

USA’s statsgæld er nu historisk høj – og den vokser fortsat. Rentebetalinger er blevet den største post på det føderale budget, og i dag bruger USA flere penge på renter end på forsvaret. Hvis udviklingen fortsætter, kan det gå fra at være en udfordring til et reelt problem – ikke kun for USA, men for verdensøkonomien som helhed.

En nylig nedgradering af den amerikanske kreditvurdering har skabt debat om den finansielle bæredygtighed. Selvom USA næppe går statsbankerot – eftersom landet har gæld i egen valuta og dermed kan trykke dollars – er det et klart advarselstegn. Investorer må forholde sig mere forsigtigt, når politiske beslutninger lægger yderligere pres på i forvejen høje gældsniveauer.

Den stigende statsgæld har allerede haft mærkbare konsekvenser. De amerikanske renter er steget markant, og det påvirker også europæiske markeder. I USA betaler en gennemsnitlig boligejer nu 7-8 procent i rente – et niveau, der i høj grad kan tilskrives statens store lånebehov.

Dollaren spiller en central rolle som verdens førende reservevaluta. Det gør det muligt for USA at finansiere en stor gæld, fordi mange lande og investorer fortsat efterspørger dollarbaserede aktiver.

Alligevel er der spændinger. En stærk dollar svækker amerikansk konkurrenceevne, og præsident Donald Trump har udtrykt ønske om en svækket valuta. Men hvis dollaren på sigt mister sin særstatus, kan det undergrave USA’s evne til fortsat at finansiere en voksende gæld.

Der er stadig lang vej, før dollaren ikke længere er verdens reservevaluta. Eksempelvis handles de fleste råvarer i dollars, og det vil tage mindst 5-10 år at ændre. Indtil da skal vi faktisk være glade for, at USA har den position – det er med til at holde den globale økonomi i balance.