Efter USA's direkte indtræden i krigen mellem Israel og Iran stiger olieprisen yderligere, mens aktiefutures peger på modvind på aktiemarkederne. Der er ikke tale om voldsomme udsving, men risikoen for en yderligere eskalering er steget gevaldigt, og vi risikerer det største chok på de globale energimarkeder i mere end 50 år.

Amerikanernes bombetogt mod de iranske atomfaciliteter betyder, at situationen i Mellemøsten er eskaleret til et nyt niveau. Det afspejles også på de finansielle markeder, hvor olieprisen stiger, mens det tegner til modvind på aktiemarkederne. Der er dog ikke tale om voldsomme udsving, og det skyldes primært Irans rolle både økonomisk og politisk. Der er ikke tale om en stor økonomi, og samtidig er det meget lidt sandsynligt, at store militærmagter som Rusland eller Kina vil involvere sig i konflikten.

Det betyder også, at den primære effekt af en eskalering vil være stigende energipriser, som dog også potentielt kan få vidtrækkende konsekvenser for global økonomi. Først og fremmest er der iranernes egen olieproduktion. Iran producerer omkring 2 pct. af verdens daglige olieforbrug, men indtil videre er hverken amerikanerne eller israelerne gået efter den iranske olieproduktion. Her er både perspektiverne og risikoen for, at det sker, altså begrænsede.

Anderledes forholder det sig med transporten af olie omkring Iran. For ud for den iranske kyst ligger Hormuzstrædet, hvor omkring 20 pct. af verdens daglige olieforbrug passerer igennem. Strædet er ikke voldsomt bredt, og Iran har i princippet kapacitet til at blokere det. Netop det har det iranske parlament allerede søndag godkendt. Den endelige beslutning ligger dog hos Irans Nationale Sikkerhedsråd. I vores optik er det særligt dén risiko, som finansmarkederne her initialt reagerer på.

Vi er dog langt fra sikre på, at det sker. Det vil nemlig ramme Iran selv ganske hårdt. Særligt fordi deres egen olieproduktion, som nævnt, fortsat er intakt. Næst i køen af lande, der kan blive voldsomt ramt af en blokering, er Kina. Det er nemlig især eksporten til Asien – og Kina i særdeleshed – der transporteres gennem Hormuzstrædet. En blokering af Hormuzstrædet er altså ikke et træk, der vil give iranerne flere venner – snarere tværtimod. Derfor vil det nok blive anset som sidste udvej af iranerne selv.

Det kan dog sagtens ske, og så vil modvinden på finansmarkederne tage betydeligt til i styrke sammenlignet med, hvad vi ser her til morgen. Det er nemlig ikke kun olie, men også naturgas, der flyder gennem Hormuzstrædet. Det ville i vores optik være det største chok for energimarkederne i mere end 50 år. Derfor kan reaktionerne på finansmarkederne blive langt større end det, vi ser nu. Samtidig er det heller ikke utænkeligt, at vi kan se nye angreb fra USA. I hvert fald tyder meldinger fra alle andre end Trump på, at de iranske atomanlæg ikke er helt ødelagte, og at det største amerikanske motiv for at angribe derfor fortsat er intakt.

Vi følger situationen nøje og forventer, at yderligere eskaleringer særligt vil påvirke energimarkedet, mens vi kan se både aktiekursfald og en stærkere dollar som en konsekvens. Vi er dog ikke overdrevent bekymrede på baggrund af ovenstående pointer.