Du skal først downloade MobilBanken som app til din iPhone eller Android-telefon. Bagefter skal du tilmelde dig MobilBanken i Sydbanks NetBank for at få en mobilkode, du skal bruge, når du skal logge på. Når du vælger en funktion i MobilBanken, der kræver, at du logger ind, bliver du automatisk bedt om at indtaste bruger-id og mobilkode.
Kom godt i gang
- Tilmeld dig NetBanken
For at benytte alle MobilBankens funktioner skal du tilmelde dig i NetBanken. - Download
Download app’en til din smartphone, der hvor du normalt henter dine apps. Søg på ”Sydbank”. Du kan også sende en sms med teksten ”sb android” eller ”sb iphone” til 1203, og så sender vi dig et link til dér, hvor du kan downloade den.
- Tilmeld
Når du har downloadet app’en, skal du tilmelde dig MobilBanken i Sydbanks NetBank, ved at klikke på tandhjulet øverst i højre hjørne, hvis du gerne vil bruge funktioner som ”Kontooverblik” og ”Overfør penge”. Når du er tilmeldt, får du en mobilkode, som du skal bruge, når du logger på. - Log på
Åbn MobilBanken på din telefon, og vælg en funktion, der kræver, at du skal logge ind – fx Kontooverblik. Indtast dit bruger-id, som enten er dit NemID-nummer eller cpr-nummer, samt den mobilkode, du fik, da du tilmeldte dig i NetBanken.