Rejseforsikring
Hvordan dækker din forsikring, hvis dit fly bliver aflyst pga. strejke?
Hvis dit fly bliver aflyst på grund af strejke, dækker rejseforsikringen på dit Sydbank Mastercard desværre ikke, hverken ekstraudgifter eller tabte udgifter. Her må vi i stedet henvise til flyselskabet eller rejseselskabet.
Flyselskabet eller rejseselskabet er forpligtet til at hjælpe dig med ekstraudgifter. Og her er du som flypassager heldigvis ret godt beskyttet af europæisk lovgivning. Ifølge lovgivningen skal flyselskaberne hjælpe kunderne med både en ny flybillet samt kost og logi, indtil de kan komme videre på deres rejse.
Muligheden for indsigelse
Hvis din flyafgang aflyses, og flyselskabet ikke kan give dog en ny flyafgang, vil det være muligt at lave indsigelse på hhv. Visa og Mastercard, da ”varen ej er modtaget”.
Læs mere om indsigelser
Kortet er inkl. en udvidet rejseforsikring, der bl.a. dækker for sygdom, hjemtransport, sygeledsagelse, hjemkaldelse, afbestilling, bagageforsinkelse, flyforsinkelse, ulykker på rejsen og selvrisiko ved leje af bil på ferierejser i hele verden i op til 60 dage.
På fælles rejser er din samlever og hjemmeboende børn under 24 år også dækket af forsikringen. På rejser uden dig som kortholder skal din samlever have et familiekort, og børn mellem 13 og 24 år skal have deres eget MasterCard Ung Debit med forsikring for at være dækket (dog ikke hvis de er hjemmeboende og rejser med familiekortholder).
Mere om rejseforsikringen til Mastercard Platinum
Tilknyttet forsikring med udvidet reklamationsret
Sammen med dit kort får du en forsikring, der giver dig 3 års ekstra reklamationsret på fx computere, hårde hvidevarer og fjernsyn. Det gælder dog kun varer, som koster over 1.000 kr., er købt i Danmark og er betalt med dit Sydbank MasterCard.
Sammen med kortet får du desuden en forsikring, der hjælper ved identitetstyveri:
Bliver du udsat for identitetstyveri, dækker forsikringen advokathjælp og tabt arbejdsfortjeneste i følgende tilfælde:
- Hvis den stjålne ID anvendes til online betalingstransaktioner eller til betaling med forfalskede hæve- eller betalingskort
- Hvis den stjålne ID anvendes til betaling med check eller betalingskort
- Hvis den stjålne ID anvendes til optagelse af lån, opnåelse af lån og kredit mv.
Se, hvad forsikringen omfatter
Skadesblanket, Udvidet reklamationsret (vælg "Købsforsikring")
Skadesblanket, identitetstyveri (vælg "ID-tyveri")