Sommerferien står for døren. Uanset om du skal på storbyferie, badeferie eller bilferie, er der 3 ting, det er godt at have styr på hjemmefra, så du kan nyde turen.
1. Husk lokal valuta
Selvom du har betalingskort med på rejsen, er det en god idé også at have lidt lokal valuta med. Der er stadig steder, der ikke tager kort, og kontanter kan være praktiske til småindkøb, drikkepenge og markeder.
Det nemmeste er at bestille valuta online. Du kan bestille valuta via Loomis og hente pengene i en pakkeshop tæt på dig. Når valutaen er klar, får du besked.
Leveringstiden er normalt 2-5 hverdage. Husk gyldigt ID, når du henter pakken.
Du kan bestille valuta for et beløb, der svarer til 1.500-10.000 kr. ad gangen, og der kan bestilles én gang pr. person inden for 60 dage.
Bestil kun den valuta, du regner med at bruge
Overvej, hvor mange kontanter du får brug for på rejsen, så du ikke kommer hjem med mere valuta end nødvendigt.
Eurosedler kan veksles tilbage til danske kroner i vores automater, mens anden valuta skal veksles hos et vekselbureau.
I forbindelse med fusionen med Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank har vi flyttet rundt på nogle af vores pengeautomater. Vil du veksle eurosedler til danske kroner i en automat, skal du – som kunde i det tidligere Sydbank – derfor bruge en automat, der er mærket Sydbank.
Vil du købe euro i en automat, skal du også bruge en automat, der er mærket Sydbank. Ellers risikerer du at betale et højere gebyr for din valuta.
Du finder automaterne på al-sydbank.dk. Vælg Pengeautomater, og markér Sydbank under Vælg din tidligere bank.
2. Medbring to betalingskort
Det er en god idé at have to betalingskort med på rejsen. Så står du bedre, hvis du mister et kort eller løber ind i tekniske problemer.
Husk også at medbringe dine fysiske kort. Det er nemlig ikke alle steder i udlandet, du kan betale med din telefon.
Tag gerne både et debetkort og et kreditkort med, da nogle biludlejningsfirmaer kræver et kreditkort, når de skal reservere depositum for lejen.
Hos os kan du få Mastercard kreditkort med eller uden rejseforsikring.
Hvis du har brug for et ekstra kort, så husk at bestille det i god tid. Det tager ca. 10 dage, fra du bestiller kortet, til du modtager det.
Husk dette, når du bruger kort på rejsen
- Hold øje med saldoen på dit kort, og tjek forbrugsgrænserne, før du rejser.
- Reserverede beløb trækkes fra dit rådighedsbeløb, også selvom pengene først skal betales senere. Du kan derfor risikere, at en betaling bliver afvist, selvom pengene ikke er trukket på kontoen endnu.
- Når du hæver kontanter eller betaler med kort i udlandet, får du den bedste kurs, hvis du vælger den lokale valuta, når du godkender betalingen.
Har du spørgsmål til dine betalingskort, så kontakt os på 70 10 78 79.
3. Hav styr på rejseforsikring
Skal du rejse til udlandet, er det vigtigt at have styr på rejseforsikringen, før du tager afsted. Den kan hjælpe dig, hvis du fx bliver syg, kommer til skade, eller din rejse bliver aflyst.
Uanset om du allerede har en rejseforsikring eller skal vælge en til ferien, bør du tjekke dækningen, før du rejser. Der kan fx være forskel på, hvilke destinationer forsikringen gælder for, og om hele familien er dækket. Vær også opmærksom på, om dækningen gælder, hvis dine børn eller din partner rejser uden dig.
Har du vores Mastercard med rejseforsikring, træder forsikringen i kraft, når kortet er bestilt. Du er også dækket, selvom du ikke har betalt rejsen med kortet.
Dækningen på en Mastercard-rejseforsikring afhænger af, hvilket kort du har.
Rejseforsikring til privatkunder
Rejseforsikring til Private Banking-kunder
Som private Banking-kunde kan du få rejseforsikring med disse kort:
Rejseforsikring til Private Banking Elite-kunder
Som Private Banking Elite-kunde kan du få rejseforsikring med dette kort:

