Sydbank Mastercard Private Classic uden rejseforsikring

  • Rentefri kredit på op til 30.000 kr.
  • Ingen rejseforsikring, men inkl. 3 års ekstra reklamationsret på elektronik
  • Pris: 235 kr. pr. år
  • Kontaktløs funktion

Et Sydbank Mastercard Private Classic giver dig op til 45 dages rentefri kredit og kan bruges verden over i pengeautomater, butikker og på internettet.

Det er et godt kort til dig, der ofte rejser, og som ønsker et supplement til dit Visa/Dankort* eller Mastercard Debit. Som udgangspunkt kan du hæve op til 30.000 kr. pr. løbende 30 dage på kortet.

* Visa/Dankort bliver gradvist udfaset som betalingskort i Sydbank. Til gengæld tilbyder vi et nyt og opgraderet kort: Mastercard Dankort. Du kan læse mere om ændringen og Mastercard Dankort på sydbank.dk/nytkort.

Tilknyttet forsikring med udvidet reklamationsret

Sammen med dit kort får du en forsikring, der giver dig 3 års ekstra reklamationsret på fx computere, hårde hvidevarer og fjernsyn. Det gælder dog kun varer, som koster over 1.000 kr., er købt i Danmark og er betalt med dit Sydbank Mastercard.

Sammen med kortet får du desuden en forsikring, der hjælper ved identitetstyveri:

Bliver du udsat for identitetstyveri, dækker forsikringen advokathjælp og tabt arbejdsfortjeneste i følgende tilfælde:

  • Hvis den stjålne ID anvendes til online betalingstransaktioner eller til betaling med forfalskede hæve- eller betalingskort
  • Hvis den stjålne ID anvendes til betaling med check eller betalingskort
  • Hvis den stjålne ID anvendes til optagelse af lån, opnåelse af lån og kredit mv.

Se, hvad forsikringen omfatter

Skadesblanket, Udvidet reklamationsret (vælg "Købsforsikring")

Skadesblanket, identitetstyveri (vælg "ID-tyveri")

Hæve- og forbrugsgrænser

Du kan som udgangspunkt bruge op til 30.000 kr. på dit Mastercard Classic pr. løbende 30 dage. Ønsker du et højere beløb, kan du kontakte din rådgiver eller notere det på din kortbestilling.

Forbrugsgrænser
Hævning/forbrug Maksimumbeløb
Kontante hævninger pr. dag 5.000 kr.
Kontante hævninger pr. løbende 30 dage 15.000 kr.
Samlet forbrug i forretninger inkl. kontante hævninger pr. dag 30.000 kr.
Samlet forbrug i forretninger inkl. kontante hævninger pr. løbende 30 dage 30.000 kr.
Afregning

Sammen med dit Mastercard får du en særlig kortkonto, som alle køb og hævninger, der foretages med dit Mastercard, bogføres på. Og dit forbrug bliver automatisk hævet fra en udvalgt Sydbank-konto den 1. i hver måned, uden at du skal betale renter heraf.

Forbruget opgøres ca. 14 dage før den 1. i måneden, og du vil derefter modtage en afregningsnota. Har du flere Sydbank Mastercard til samme kortkonto vil dette være vist på afregningsnotaen, så du nemt kan følge forbruget på de forskellige kort.

Ønsker du i stedet at afregne ved kun at betale 5 % af dit forbrug tilbage (dog minimum 250 kr.) hver måned, kan du aftale dette med din rådgiver. For det resterende forbrug betaler du en månedlig rente.

Følg og stop forbruget

I NetBanken kan du løbende følge med i, hvor meget der er brugt på dit Sydbank Mastercard. Du kan også selv sætte en stopper for yderligere forbrug, så kortet ikke kan anvendes, indtil du genåbner det.

Hver gang du bruger kortet i udlandet eller på udenlandske webshops, vil du få en sms fra banken med oplysninger om dit køb. På den måde vil du hurtigt opdage, hvis dit kort eller dine kortoplysninger bliver misbrugt af kriminelle i udlandet. Servicen er gratis, men kræver, at vi kender dit mobilnummer. Du kan enten selv notere dit mobilnummer i NetBanken under ”Administration” eller oplyse det til vores Kundeservice på tlf. 70 10 78 79.

Brug af kontaktløs funktion

De kontaktløse Mastercard har en chip, der gør det muligt at betale med kortet, uden at det skal i betalingsterminalen. Det gør betalingen hurtigere og mere smidig – og ved beløb under 350 kr. behøver du ikke engang at taste koden.

Sådan virker den kontaktløse teknologi

Dit Mastercard har en indbygget chip med en antenne, der kan sende transaktionen trådløst på en kort afstand, så du kan betale med kortet uden at røre ved terminalen. Når du hører en bip-tone og ser en lampe lyse, er betalingen gennemført. Kortet kan selvfølgelig også bruges på almindelig vis i betalingsterminaler, som ikke har mulighed for kontaktløs betaling.

Husk at aktivere den kontaktløse chip

Du aktiverer den kontaktløse chip ved at sætte kortet i en betalingsterminal som et almindeligt betalingskort. Herefter kan kortet også bruges til en kontaktløs betaling.

Sådan betaler du kontaktløst ved beløb under 350 kr.:

1) Kontroller beløbet på betalingsterminalens display.
2) Hold dit MasterCard op foran symbolet på terminalen.
3) Når du hører en bip-tone og ser lampen lyse, er betalingen gennemført.

Sådan betaler du kontaktløst ved beløb over 350 kr.:

1) Kontroller beløbet på betalingsterminalens display.
2) Hold dit Mastercard op foran symbolet på terminalen.
3) Tast din pinkode og tryk ”Godkend”.
4) Når du hører en bip-tone og ser lampen lyse, er betalingen gennemført.

Fordelsprogram

Rabat på billeje

Med dit Sydbank Mastercard har du mulighed for at få rabat på billeje hos både Avis og Hertz.

Læs mere her

Se flere, aktuelle fordele på mastercard.com

Regler og vilkår
Priser
Årligt kortgebyr

Årligt kortgebyr for Sydbank Mastercard Private Classic uden rejseforsikring: 235 kr. pr. år

Brug i Danmark

I Sydbanks pengeautomater: 2%, min. 50 kr.
I andre pengeautomater: 2 %, min. 50 kr.
Som betalingskort: Typisk 0 kr.

Brug i udlandet

Som hævekort: 2 %, min. 50 kr.
Som betalingskort: Typisk 0 kr.

Se alle priser for kort

Hak i siden af kortet

Nye kort lever op til EU’s krav om tilgængelighed for produkter og tjenester for personer med handicap.

Kortet er derfor produceret med et lille indhak i siden, et såkaldt ”blind notch”, så man kan mærke, om det er et debit- eller kreditkort.

Har kortet et buet hak, er der tale om et debitkort, og har det et firkantet hak, er det et kreditkort. Det er en fælles standard for de største kortudbydere i EU.

Ændringen af bankens kort sker løbende.


Eksempel på kort med hak i siden

Print en pinkode­husker

Har du svært ved at huske din pinkode, kan du udfylde og printe din egen pinkodehusker.

Gå til pinkodehuskeren