Hvad er båndlæggelse?

Når en kapital er båndlagt via et testamente, kan ejeren ikke råde over kapitalen før denne båndlæggelse er ophørt. Afkastet af kapitalen vil almindeligvis være til ejerens frie disposition. Kapitalen kan ikke være genstand for kreditorforfølgelse. En båndlæggelse kan være tidsbegrænset eller livsvarig. Båndlagt gavebeløb skal kun forvaltes af en forvaltningsafdeling, såfremt dette er bestemt af gavegiveren.

Hvad må ejeren investere i?

Reglerne for hvorledes midlerne må investeres fremgår af bekendtgørelsen om anbringelse af myndiges båndlagte arv.

Det er kapitalejeren, som inden for disse rammer bestemmer, hvordan midlerne investeres.

Der kan dog være enkelte tilfælde, hvor arvegiver eller gavegiver har bestemt andre regler for investering. Kontakt os evt. i disse tilfælde.

Såfremt kapitalejeren ikke ønsker at overvåge investeringen selv, kan der afgives fuldmagt til forvaltningsafdelingen, som så automatisk geninvesterer udtrukne obligationer og eventuelt afkast.

Frigivelse af formue

Ønsker man frigivelse af en båndlagt arv, skal der ansøges skriftligt i den regionale Statsforvaltning. Nærmere regler herom findes i regler om frigivelse og udbetaling af båndlagt arv.

Gælder ønsket en båndlagt gave, skal der ansøges skriftligt herom i Civilstyrelsen.

Ejerens kreditorer kan ikke gøre udlæg i den båndlagte kapital ligesom kapitalens rente- og udbytteafkast er beskyttet i indtil 6 måneder efter forfaldsdagen.

Yderligere oplysninger om båndlagt arv og gave finder du på Civilstyrelsen hjemmeside. Civilstyrelsen er øverste myndighed for afgørelser, som træffes om båndlagt arv og gave.