Til dig, der skal købe bolig

 

 

Dit boligkøb fra start til slut

Bliv klogere på processen, når du skal købe en ny bolig

Se dit boligkøb her

Er du klar til et boligmøde med Sydbank?

Start boligjagten i banken

Hvilken type bolig er du på udkig efter? Passer drømmene til økonomien? Hvilke tendenser på boligmarkedet skal du være særlig opmærksom på? Og hvad med udbetalingen?

Der er meget, du skal forholde dig til, når du skal ud at købe bolig. Derfor anbefaler vi altid at starte boligjagten i banken, så du har det rette fundament til at slå til, når drømmeboligen melder sig.

Hvad kan jeg købe for?

Inden mødet vil din rådgiver bede dig om at sende en række økonomiske oplysninger. Oplysningerne skal bruges til at lave en beregning på, hvor meget du kan købe for. Fx skal du sende dine 3 seneste lønsedler, din seneste årsopgørelse fra SKAT og dit budget med husstandens faste indtægter og udgifter.

Har du brug for en indikation af, hvor meget du ca. kan købe for her og nu, kan du få en hurtig pris ved at bruge Sydbanks beregner.

Hvilken type bolig er du på udkig efter? 

I Sydbank vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe dig med at realisere dine boligdrømme. Derfor er det til mødet vigtigt for os at høre, hvilken type bolig du er på udkig efter. Drømmer du fx om en gammel murermestervilla eller et nedlagt landbrug, skal der tages højde for ekstra udgifter til renovering og vedligeholdelse.

Drømmer du derimod om at bygge nyt, kan vi bringe vores byggerådgivere med på banen, som kan følge dig trygt og godt igennem hele dit byggeforløb.

Har du allerede fundet drømmeboligen?

Send salgsopstillingen til din rådgiver inden mødet. Jo flere og reelle oplysninger vi har om boligen, jo mere konkret en beregning kan vi lave til dig.

Dine lånemuligheder

Til mødet vil din rådgiver også hjælpe dig med at finde dét lån, der passer til dig og din økonomi. Du kan med fordel læse om Sydbanks lånetyper og aktuelle låneanbefalinger, hvis du gerne vil danne dig et overblik og selv gøre dig nogle tanker om dit valg inden mødet.

Har du sparet op til udbetalingen?

I dag kræver et boligkøb, at man kan lægge en passende udbetaling.

Hvis du ikke har sparet op til udbetalingen, vil mødet også blive brugt på at få en god snak om dine muligheder for at få opsparingen i hus.