Hvor meget du kan købe sommerhus for, afhænger af din samlede økonomi. Før du går videre i jagten på det helt rigtige sommerhus, er det en god idé at kende dine økonomiske muligheder. For dit sommerhusbudget handler ikke kun om købsprisen, men også om de løbende udgifter til drift og vedligehold.
Beregn lån til sommerhus med din rådgiver
Din rådgiver kan hjælpe dig med at regne på dine muligheder og kigger bl.a. på:
Indtægter og faste udgifter i hverdagen.
Opsparing og evt. friværdi i din helårsbolig.
Gæld som boliglån, billån og andre lån.
Når I har overblikket, får du svar på, hvad du kan købe sommerhus for.
Hvis din økonomi og dine sommerhusplaner ikke spiller sammen lige nu, kan din rådgiver hjælpe med at lægge en plan for, hvordan du kan nå i mål.
Lad os regne på din sommerhusdrøm
Tag en snak med os og få svar på, hvor meget du kan låne til sommerhus.
Vil du låne mere end de 75 %, kan du låne op til 20 % som et boliglån i banken. Hvis du har nok friværdi i din helårsbolig, har du i stedet mulighed for at optage et tillægslån i friværdien. Det er typisk billigere.
Derudover skal du selv lægge en passende udbetaling. Den er som udgangspunkt mindst 5 % af købsprisen, men kan være højere eller lavere afhængigt af din økonomi.
Husk, at der – ud over prisen på sommerhuset – er udgifter forbundet med købet, som tinglysningsafgift og advokathonorar.
Vi hjælper dig med at finde den rette finansiering til dit sommerhuskøb.
Sydbank Hjem er et alternativ til et realkreditlån med variabel rente. Du kan låne op til 75 % til fritidsboliger, og indfri lånet uden risiko for kurstab.
Sydbank Boligkøb er et banklån med lav rente, som du kan bruge ved køb af sommerhus. Du kan låne op til 20 % af købsprisen og 20 % af en ombygning, der sker samtidig med købet.
Hold øje med markedet: Skriv dig op i køberkartoteker hos forskellige mæglere, og opret boligagenter på boligsider, så du får besked, når relevante huse sættes til salg.
Tænk på beliggenheden: Den er vigtig og kan ikke ændres, når først købsaftalen er skrevet under.
Lær området at kende: Du kan fx holde ferie i det område, hvor du overvejer at købe sommerhus, så du får en god fornemmelse af stedet.
Overvej mængden af vedligeholdelse: Hvor mange kræfter vil du selv lægge i vedligeholdelse af sommerhuset? Et træhus kræver typisk mere end andre materialer.
Tjek køreafstanden: Hvis du vil bruge sommerhuset ofte, skal dig og din familie finde ud af, hvor langt I er villige til at køre i weekender og ferier.
Hvis du lejer dit sommerhus ud
Lejer du dit sommerhus ud, kan lejeindtægterne være med til at betale dine faste omkostninger. Det kan gøre livet som sommerhusejer lidt sjovere, men der er nogle ting, du skal være opmærksom på:
Du kan ikke regne med, at udlejning alene dækker alle omkostninger, da indtægterne kan variere afhængigt af sæson og efterspørgsel.
Du kan få flere udgifter til at vedligeholde huset, da gæster typisk slider mere på inventaret, end du selv gør.
Sommerhusgæster har generelt høje forventninger til husets stand og udstyr. Det kan betyde, at du skal låne mere, end hvis du kun køber sommerhus til eget brug.
Mange vælger at købe sommerhus sammen med venner eller familie. Og det kan være en god ide, så I kan dele både oplevelser, udgifter og de praktiske opgaver.
Køber du sommerhus sammen med andre, kan I til sammen låne mere, eller hver især nøjes med et mindre lån.
Det er en god ide at lave en samejeoverenskomst, hvor I fastholder aftaler og vilkår for jeres fælles sommerhus. Så er I godt forberedt, hvis I skulle blive uenige senere. En advokat kan hjælpe jer med at lave en samejeoverenskomst.
Hvis du vil vide mere om køb af sommerhus...
Hvad koster det at eje et sommerhus?
Ud over lån til sommerhuset, får du også andre udgifter som sommerhusejer, fx:
Ejendomsskat og ejendomsværdiskat
Forsikring
Forbrug og renovation
Vedligehold af huset
Evt. grundejerforening
Hvis du lejer dit sommerhus ud, kan lejeindtægterne dække nogle af omkostningerne. Lejeindtægter kan dog variere, og du skal typisk regne med større udgifter til at vedligeholde huset.
Køber du sommerhus sammen med andre, deler I udgifterne, og du kan få mere luft i budgettet.
Hvor meget kan jeg låne til et sommerhus?
Hvor meget du kan låne til køb af sommerhus, afhænger af din samlede økonomi. Din rådgiver kan hjælpe dig med at regne på det.
Som udgangspunkt skal du selv lægge mindst 5 % af købsprisen i udbetaling. Din egenfinansiering kan dog være højere eller lavere afhængigt af din økonomi.
Book et møde, og lad os regne på din boligøkonomi.
Vi sidder klar med lommeregneren
Har du allerede et sommerhus i kikkerten, eller er du bare nysgerrig? Lad os regne på dine lånemuligheder.
Se, hvad der har betydning for, hvor meget du kan låne til en andelsbolig, hvordan finansieringen hænger sammen, og hvad du skal vide om foreningen, før du slår til.