Spring navigation over

Lån til for­æl­dre­køb

Overvejer du at købe en bolig til dit barn?

Skal dit barn flytte hjemmefra, og er det svært at finde en god bolig? Se, hvordan et forældrekøb kan finansieres, og få styr på de vigtigste overvejelser, så du kan træffe et trygt valg.

Tal med en rådgiver

Hvor meget kan du låne til for­æl­dre­køb?

Hvor meget, du kan låne, afhænger af din samlede økonomi. Din rådgiver kan hjælpe dig med at regne på dine mu­lig­he­der og kigger bl.a. på:

  • Indtægter og faste udgifter i hverdagen.
  • Opsparing og evt. friværdi i din egen bolig.
  • Gæld som boliglån, billån og andre lån.

Når I har over­blik­ket, får du svar på, hvad du kan låne til en bolig, der skal lejes ud til dit barn.

Sådan fi­nan­si­e­rer du et for­æl­dre­køb

Du har de samme fi­nan­si­e­rings­mu­lig­he­der, når du køber bolig til dit barn, som når du køber bolig til dig selv.

For ejer­bo­li­ger gælder det, at:

  • Du kan låne op til 80 % af boligens værdi med et re­al­kre­dit­lånAL Sydbank Hjem eller Bolig Frihed.
  • Vil du låne mere end de 80 %, kan du låne op til 20 % som et
    boliglån i banken. Hvis du har friværdi nok i din egen bolig, har du i stedet mulighed for at optage et til­læg­s­lån i fri­vær­di­en. Det er typisk billigere.
  • Derudover skal du selv lægge en passende ud­be­ta­ling. Den er som ud­gangs­punkt mindst 5 % af købspri­sen, men kan være højere eller lavere afhængigt af din økonomi.

Husk, at der – ud over prisen på boligen – er udgifter forbundet med købet, som ting­lys­nings­af­gift og ad­vo­kat­ho­norar.

Vi hjælper dig med at finde den fi­nan­si­e­rings­løs­ning, der passer bedst til dig.

Book rå­d­giv­ning nu

Vil du købe en an­dels­bo­lig som for­æl­dre­køb, ser fi­nan­si­e­rin­gen an­der­le­des ud, og der er nogle ting, du skal være særligt opmærksom på. Læs mere her.

Lånetyper til for­æl­dre­køb af ejerbolig

  • Realkreditlån

    Et realkreditlån er ofte den billigste måde at finansiere størstedelen af dit boligkøb. Du kan låne op til 80 % til helårsboliger.

    Læs mere
  • AL Sydbank Hjem

    AL Sydbank Hjem er et alternativ til et realkreditlån med variabel rente. Du kan låne op til 80 % til helårsboliger, og indfri lånet uden risiko for kurstab.

    Læs mere
  • Bolig Frihed

    Bolig Frihed er en kredit, du kan bruge til boligkøb. Du kan låne op til 80 % til helårsboliger og betaler kun renter af de penge, du trækker på kreditten.

    Læs mere
  • Sydbank Boligkøb

    Sydbank Boligkøb er et banklån med lav rente, som du kan bruge ved boligkøb. Du kan låne op til 20 % af købsprisen og 20 % af en ombygning, der sker samtidig med købet.

    Læs mere
  • Sydbank Bolig

    Sydbank Bolig kan bruges som lån eller kredit i forbindelse med boligkøb. Du kan få finansieret op til 100 % af boligens værdi.

    Sydbank Bolig

For­æl­dre­køb og skat

Hvis du har købt en bolig for at udleje den til en nært­stå­en­de uden selv at bo i den, betragtes du som selv­stæn­dig er­hvervs­dri­ven­de,.

Derfor er der en del skat­te­mæs­si­ge regler at tage højde, som bl.a. omfatter, at:

  • Du skal betale skat af et beløb, der svarer til mar­keds­lej­en – altså den husleje, som enhver anden skal betale for en til­sva­ren­de bolig.
  • Du skal lave regnskab over indtægter og udgifter forbundet med udlejen.
  • Du skal betale skat af en evt. fortje­ne­ste, når du sælger boligen.
    Sælger du boligen med tab, kan tabet ikke trækkes fra i din indkomst. Du vil kun have mulighed for at modregne tabet, hvis du senere får en skat­teplig­tig gevinst ved salg af en anden lejlighed eller ejendom.

    Vi anbefaler, at du sætter dig grundigt ind i skat­te­reg­ler­ne.

    Læs mere på skat.dk
    Ved for­æl­dre­køb af an­dels­bo­lig gælder andre skat­te­reg­ler. Læs mere her.

Gode råd til for­æl­dre­køb 

  • Tjek ejer­for­e­nin­gens vedtægter, så du er sikker på, at boligen må udlejes.
  • Lav en skriftlig le­je­kon­trakt mellem dig og dit barn. Uden kontrakt kan dit barn som ud­gangs­punkt ikke søge bo­lig­støt­te.
  • Vælg en bolig, dit barn har råd til at betale. Selvom du lejer boligen ud til dit barn, kan du ikke selv bestemme, hvad huslejen skal være, da huslejen ifølge reglerne skal svare til mar­keds­lej­en.

  • Lad dit barn stå for en frem­le­je­af­ta­le, hvis et værelse lejes ud. Det giver flek­si­bi­li­tet, fordi aftalen som ud­gangs­punkt kan opsiges med en måneds varsel fra begge parter. Sørg for en skriftlig le­je­kon­trakt mellem dit barn og frem­le­je­ren, også hvis det er en ven eller bekendt.

Omvendt for­æl­dre­køb

Et voksent barn kan også købe en bolig til sine forældre. Det kaldes ofte et omvendt for­æl­dre­køb. 

Ved et omvendt for­æl­dre­køb køber barnet en bolig og lejer den ud til én eller begge forældre. Det kan fx være, at barnet køber for­æl­dre­nes nuværende bolig, hvorefter for­æl­dre­ne bliver boende som lejere.

Der kan være flere grunde til at vælge denne løsning. Måske vil for­æl­dre­ne gerne bo tættere på børn og børnebørn, have en lavere husleje eller få frigivet fri­vær­di­en i deres egen bolig.

Grund­læg­gen­de gælder de samme mu­lig­he­der og vilkår som ved et al­min­de­ligt for­æl­dre­køb.

Sommerhus

For­æl­dre­køb af an­dels­bo­lig

En an­dels­bo­lig er ofte billigere end en ejerbolig, og risikoen for at tabe penge ved salg kan være mindre. Til gengæld er an­dels­bo­li­ger underlagt mak­si­mal­pri­ser, så du skal ikke forvente en stor gevinst, når du en dag sælger. An­dels­bo­li­ger adskiller sig også fra ejer­bo­li­ger ved, at du ikke ejer boligen på samme måde. Du køber en andel i for­e­nin­gen og har brugsret til boligen.

Hvis du vil købe en an­dels­bo­lig og leje den ud til dit barn, er der især tre ting, du bør være opmærksom på:

  • Regler for udlejning
    Mange an­dels­bo­lig­for­e­nin­ger har bopæls­pligt, hvilket vil sige, at du ikke må leje boligen ud til dit barn. Tjek derfor vedtæg­ter­ne for regler om udlejning og for­æl­dre­køb.
  • For­e­nin­gens økonomi og ved­li­ge­hol­del­ses­plan
    Er økonomien sund, og er der en re­a­li­stisk plan og opsparing til kommende ved­li­ge­hol­del­se?
  • Fi­nan­si­e­ring
    Når du køber en an­dels­bo­lig, kan du ikke bruge samme lånetyper som til en ejerbolig. 

    Læs om an­dels­bo­lig­lån

Derudover skal du være opmærksom på, at der gælder andre skat­te­reg­ler for an­dels­bo­li­ger end for ejer­bo­li­ger. Læs mere på Skats hjem­mesi­de:

Få hjælp til for­æl­dre­køb af an­dels­bo­lig

Vi hjælper dig med at få overblik over, hvordan et for­æl­dre­køb af an­dels­bo­lig kan fi­nan­si­e­res, og hvad der passer til din økonomi. Har du en konkret an­dels­bo­lig i kikkerten, kan vi også undersøge, om for­e­nin­gen er sund og har gode vilkår, så du er stillet bedst muligt.

Book rå­d­giv­ning nu

Hvis du vil vide mere om for­æl­dre­køb...

Hvor meget kan jeg låne til forældrekøb?

Hvor meget, du kan låne, afhænger af din samlede økonomi. Din rådgiver kan hjælpe dig med at regne på det.

Book rådgivning nu

Hvad koster det at låne til forældrekøb?

Det afhænger af, hvordan finansieringen sammensættes.

Køb af en ejerlejlighed eller et hus finansieres ofte med en kombination af realkreditlån med op til 80 % af prisen, mens resten dækkes af banklån og egen udbetaling.

Beregn og sammenlign realkreditlån

Har du friværdi i din egen bolig, er der også mulighed for at bringe den i spil ved at optage et tillægslån.

Beregn og sammenlign tillægslån

Hvor meget skal jeg lægge i udbetaling?

Som udgangspunkt skal du selv lægge mindst 5 % af købsprisen i udbetaling. Din egenfinansiering kan dog være højere eller lavere afhængigt af din økonomi.

Book et møde, og lad os regne på din økonomi til forældrekøb.

Du kunne også være in­ter­es­se­ret i...

  • Køb af andelsbolig

    Se, hvad der har betydning for, hvor meget du kan låne til en andelsbolig, hvordan finansieringen hænger sammen, og hvad du skal vide om foreningen, før du slår til.

    Læs mere
  • Huskøb

    Se, hvad du kan købe hus for, og få overblik over lån og finansiering. Du får også gode råd til, hvordan du kommer tættere på din drømmebolig.

    Læs mere
  • Køb af ejerlejlighed

    Se, hvad du kan købe for, og hvordan lån og finansiering hænger sammen. Du får også gode råd til at undgå dyre overraskelser.

    Læs mere