Det kan være svært at gennemskue, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind med energiforbedringer, og hvordan du kommer videre i processen. Vi har gjort det enkelt: følg disse 3 trin, og kom godt i gang med energioptimering af din bolig.
1. Brug Energiberegneren
Start med at få overblik over, hvor du med fordel kan sætte ind. Energiberegneren giver dig en hurtig indikation af, hvor det kan betale sig at energioptimere din bolig.
Det er gratis at bruge beregneren – du skal blot indtaste din adresse.
Med et Energi- og Klimatjek får du en grundig gennemgang af din bolig med fokus på energiforbedringer og klimasikring.
Du får besøg af en energikonsulent, der giver dig konkrete anbefalinger til, hvordan du kan sænke dine energiudgifter og beskytte dit hjem. Efter besøget modtager du en samlet plan for både energioptimering og vedligeholdelse.
Når du ved, hvilke energiforbedringer du vil i gang med, er det tid til at se på finansieringen. Sydbank Energilån er et lån specifikt til finansiering af energioptimering af din bolig, hvor du kan låne op til 250.000 kr. til en lav rente.
Hvis et Energilån ikke passer til dine planer, er der andre lånetyper til finansiering af boligforbedringer. Vi hjælper dig med at finde den løsning, der passer bedst til dig.
Energioptimering handler om at forbedre din bolig, så den bruger mindre energi. Det kan både være mindre tiltag og større projekter. Fælles for dem er, at de kan sænke dine energiudgifter og ofte give dig et bedre indeklima.
Afhængigt af hvilke forbedringer du vælger, kan dit hjem blive mere værd, eller være mere attraktivt, hvis du en dag vil sælge. På den måde kan du spare penge i det daglige og samtidig fremtidssikre din bolig.
Vil du i gang med energioptimering? Vi hjælper dig fra tanke til handling.
Det afhænger af din bolig, de forbedringer du overvejer og hvad du lægger vægt på. Nogle tiltag kan hurtigt give en besparelse på energiregningen – andre giver især værdi ved at forbedre komforten og indeklimaet i hjemmet.
Med Energiberegneren kan du få en ide om, hvilke forbedringer der giver mest mening i din bolig.
Vil du have en mere grundig vurdering af din bolig, kan du bestille et Energi- og Klimatjek. Her får du professionel rådgivning og konkrete anbefalinger til, hvor det bedst kan betale sig at energioptimere, så du kan prioritere dine tiltag.
Hvordan kommer jeg i gang med energiforbedringer i min bolig?
Hvis du er i tvivl om, hvor du skal begynde, kan du starte med at tjekke Energiberegneren. Den kan give dig en indikation af, hvor det giver mening at sætte ind.
Dernæst kan et Energi- og Klimatjek give dig et detaljeret indblik i de bedste forbedringer i din bolig. Du får konkrete anbefalinger til, hvor du kan spare mest energi – og hvad der bedst kan betale sig.
Når du har en plan, kan et Sydbank Energilån hjælpe dig med finansieringen. Book et boligmøde, så regner vi på, hvor meget du kan låne.
Hvordan beregner jeg, hvad jeg kan låne til energiforbedringer?
Du kan få et overblik sammen med os. Vi hjælper dig med at se på dine muligheder og regne på, hvad du kan låne til. Kontakt din rådgiver, eller lad os kontakte dig.
Hvordan kan jeg finansiere energiforbedringer i min bolig?
Sydbank Energilån er målrettet finansiering af energiforbedringer – fx nye vinduer, isolering eller varmepumpe.
Energilånet kan passe godt til de investeringer, der er for store til din opsparing – men for små til at lægge dit boliglån om. Har du friværdi i boligen, kan den også bruges i finansieringen af dine energiforbedringer.
Ja, der kan være mulighed for tilskud til energirenovering gennem Energirenoveringspuljen eller andre ordninger. Du kan se de aktuelle muligheder på SparEnergi.dk.
Derudover kan visse energiforbedringer give ret til håndværkerfradrag, hvor du kan trække en del af arbejdslønnen fra i skat. Dette gælder for fx isolering, nye vinduer, varmepumper og montering af solceller.
Vær opmærksom på, at du ikke kan få både tilskud og håndværkerfradrag for det samme projekt. Læs mere om håndværkerfradraget på skat.dk.
Hvis du har brug for at låne penge til energirenovering af din bolig, kan et Sydbank Energilån være løsningen. Du kan låne op til 250.000 kr. med lav rente. Book et boligmøde, og få finansieringen på plads.
Nej, mange vælger at tage ét skridt ad gangen – fx starte med isolering og senere skifte varmekilde. Et Energi- og Klimatjek kan fortælle dig, hvad det bedst kan betale sig at begynde med.
Hvordan påvirker energirenovering mit energimærke?
Hvis du laver større energiforbedringer, kan det løfte boligen til et bedre energimærke. Et bedre energimærke betyder, at boligen bruger mindre energi og har lavere driftsudgifter.
Et godt energimærke kan gøre din bolig mere attraktiv, hvis du en dag vil sælge.
Derudover kan det også påvirke dine lånemuligheder positivt, fordi en bolig med lavt energiforbrug typisk giver dig en stærkere økonomi og mere luft i budgettet.
Hvis din bolig har et energimærke, kan du se det i Energiberegneren. Her får du også et hurtigt overblik over, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind med energiforbedringer.
Hvis du vil have et mere detaljeret billede af, hvilke energiforbedringer, der har størst potentiale, kan du booke et Energi- og Klimatjek. Det udføres af en energikonsulent – og du kan vælge at tilkøbe et energimærke i forbindelse med besøget.