Tilbagefaldsplaner ved brug af benchmarks

Sydbank A/S har tilbagefaldsplaner for benchmarks.

Tilbagefaldsplanerne gælder for kreditaftaler, låneaftaler og derivattransaktioner med mere, hvor der anvendes referencerenter, der kategoriseres som benchmarks ifølge Benchmarkforordningen.

Tilbagefaldsplanerne angiver alternativer, der bliver anvendt, hvis det aftalte benchmark ændres væsentligt eller bortfalder.

Hvad betyder tilbagefaldsplaner for benchmarks for dig som kunde?

Hvis et benchmark, fx CIBOR3, ændres væsentligt eller bortfalder, og du har:

  • En kredit- eller en låneaftale, hvor renten fastsættes med CIBOR3
  • Indgået en derivattransaktion, fx en renteswap, hvor betalinger fastsættes med CIBOR3

så vil tilbagefaldsplanen angive en ny, tilsvarende referencerente eller repræsentativ rente.

I nogle tilfælde har du allerede aftalt en alternativ referencerente. Hvis det er tilfældet, vil denne aftale fortsat gælde for dig.

Hvordan fastlægges bankens tilbagefaldsplaner?

Det er bankens intention, at vores tilbagefaldsplaner vil afspejle den markedspraksis, der aftales på nationalt, nordisk og internationalt plan, da benchmarks anvendes på kryds og tværs i transaktioner mellem banker og kunder.

Sydbank følger løbende det internationale arbejde med tilbagefaldsplaner og deltager i det nationale og nordiske arbejde vedrørende nationale og nordiske benchmarks. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet. I takt med at markedspraksis aftales, ajourfører vi bankens tilbagefaldsplaner.

Bankens tilbagefaldsplaner

Hvis et benchmark ændres væsentligt eller bortfalder, før der er fastlagt et alternativ, fastsætter banken en anden tilsvarende referencerente/repræsentativ rente. Det gør vi fx ved at anmode et antal banker om kvoteringer på en given rente eller ved intern kvotering, hvor vi selv fastsætter en værdi, der skal anvendes.

Obligationsudstedelse for DLR Kredit A/S

Sydbank A/S er sammen med Jyske Bank A/S og Spar Nord Bank A/S udpeget som arrangør af en kommende obligationsudstedelse for DLR Kredit A/S. Udstedelsen er planlagt til den 20. marts 2018.

I processen baserer de tre banker sig på

  • DLR Kredits basisprospekt fra 20. november 2017
  • Endelige vilkår for obligationer (Senior Secured Bonds), marts 2018 og
  • de vilkår, der er aftalt med DLR Kredit A/S.

Læs DLRs fondsbørsmeddelelse