I dag kan vi tilgå vores penge og bruge betalingskort over hele verden, og det har åbnet nye muligheder for svindlere. Svindel på nettet er derfor steget voldsomt i de senere år.

Svindlere udnytter en kombination af snedige tricks og ny teknologi til at narre eller lokke os til at give dem adgang til vores betalingskort eller netbank og mobilbank. Det sker på trods af, at vores penge er beskyttet af en særdeles stærk sikkerhed.

Er du erhvervskunde?

Se, hvordan du sikrer din virksomhed

Her skal du passe på

Mail, SMS, Messenger og WhatsApp med link til forfalskede sider

Svindlerne franarrer kortoplysninger eller får deres ofre til at godkende betalinger i MitID. Mange læser nemlig ikke godkendelsesteksten, så de lægger derfor ikke mærke til, at beløbet er større end forventet. Andre gange lokker de deres ofre til at godkende ændringer i MitID, hvilket giver svindlerne mulighed for at godkende kortbetalinger på nettet.

En nem hovedregel er: klik aldrig på links i e-mails eller sms, der er tilsendt uopfordret.

Hverken banker, offentlige myndigheder eller Nets vil sende en uopfordret e-mail eller sms med et link direkte til en log-in-side, hvor du kan logge på med MitID

Facebook-annoncer eller -konkurrencer

Vi lokkes med tilbud, der er for gode til at være sande. Det kan fx være mærkevarer eller kendte personer, der fortæller, at de har opnået fantastiske afkast ved investering i kryptovaluta, typisk Bitcoins.

Kærlighedssvindel

Enlige bliver kontaktet via Facebook, Tinder eller andre sociale platforme, og svindleren etablerer et online kæresteforhold, hvor den enlige overtales til at betale ”kærestens” udgifter eller til at overføre penge til vedkommende, i en forventning om at de skal mødes og måske endda giftes.

Telefonopkald fra svindlere, der siger, de ringer fra fx banken eller politiet

Svindleren udgiver sig som en bankrådgiver og får offeret til at overføre penge til en sikret konto, så offeret kan undgå at blive svindlet. Eller svindlere overtaler offeret til at udlevere kort og pinkode, som den falske bankrådgiver eller politibetjent selv henter i offerets hjem.

Ved du, hvem du deler dine personlige oplysninger med?

Undgå at blive muldyr for kriminelle

Hvis kriminelle skal vaske sorte penge hvide, har de ofte brug for de såkaldte muldyr til at gøre det.

Et muldyr er en person, der stiller sin bankkonto til rådighed for kriminelle. Ofte sker det ved, at en person henvender sig og beder om hjælp til enten pengeoverførsel, indsættelse af kontanter eller kontanthævning. Det kan både være en, man kender ganske lidt, og en, man kender godt.

Læs mere på sikkerdigital.dk og politi.dk:

Muldyr: Forebyg, at din teenager bliver mellemmand for hvidvask

Undgå at hvidvaske penge for kriminelle

Tyveri af betalingskort og afluring af pinkode

Betalingskort kan blive stjålet, og pinkoden kan aflures i fysiske forretninger, pirattaxaer, på værtshuse eller hos ældre, der er afhængige af hjemmehjælp.

Sådan beskytter du dig selv mod svindel

  • Tjek, at du godkender den rigtige handling – fx beløb eller forretning – med MitID.
  • Udlever aldrig MitID brugernavn, engangskoder, adgangskoder, kortoplysninger eller kontonumre til fremmede, da hverken banken, Nets, politiet eller andre myndigheder vil bede om disse oplysninger. Du skal straks lægge på og kontakte os på 70 10 78 79, hvis en person, der udgiver sig for at være en Sydbank-medarbejder, begynder at bede om personlige oplysninger. 
  • Klik ikke på links i SMS’er, e-mails eller på sociale medier, hvis linket ser det mindste mistænkeligt ud, eller hvis der er tale om et tilbud, der er for godt til at være sandt. Tast i stedet hjemmesidens navn i browseren.
  • Reager ikke på mails eller SMS’er om betaling af restporto til DAO, GLS, DHL, PostNord eller lignende.
  • Hvis du vil investere, så kontakt banken eller et anerkendt investeringsselskab, og invester ikke via annoncer.
  • Tjek online forretninger på Trustpilot, og vælg dem med mange gode anbefalinger, og undgå falske webshops med SIKKER SHOPPING. Læs mere om SIKKER SHOPPING her.

Det gør banken for at beskytte dig

  • Banken overvåger dine transaktioner og reagerer, når vi ser noget mistænkeligt – uanset om der er tale om overførsler via net- og mobilbanken eller kortbetalinger. Du kan derfor nogle gange opleve, at dine betalinger skal godkendes med en ekstra sikkerhedskode, og i andre tilfælde vil banken kontakte dig. Hvis du ikke kender til betalingen, har vi i nogle tilfælde mulighed for at stoppe den.
  • Vi har sænket grænsen for, hvor store beløb du kan straksoverføre i net- og mobilbanken.
  • I appen Mit Digitale Selvforsvar advarer vi løbende om aktuelle trusler og online fup.

Du skal bruge MitID til at godkende betalinger på nettet
Har du mistanke om virus?
Svindlerne rammer os, når vi har paraderne nede

Lær at spotte en svindler

Test dig selv med SikkerKlikker

Med Sydbanks svindelværktøj SikkerKlikker kan du teste din egen viden om, hvordan du opfører dig sikkert på nettet.

Gå til SikkerKlikker

Her kan du få hjælp hvis du er svindlet eller har brug for et godt råd

Sydbanks Kundeservice

Ring 70 10 78 79 alle dage kl. 8-20

Sydbanks Hotline

Ring 74 37 25 98 hverdage kl. 8-18

Se mere om sikkerhed her

sikkerdigital.dk

På sikkerdigital.dk kan borgere, virksomheder og myndigheder finde viden, vejledning og konkrete værktøjer til en sikker digital hverdag. Bag siden står Digitaliseringsstyrelsen og en række samarbejdspartnere.

Sikkerdigital.dk

Cyberhotline for digital sikkerhed

Henvender sig til borgere og virksomheder, som ønsker vejledning om, hvordan de bliver mere digitalt sikre samt håndterer og forebygger digital svindel og angreb.

Fx hvordan du:
Spotter falske webshops, laver stærke passwords, undgår svindel på sociale medier eller sikrer dit trådløse netværk.

Cyberhotline for digital sikkerhed:
Skriv til cyberhotlinen eller ring på 33 37 00 37 (hverdage 8-20 og weekender 10-16).

Hent appen Mit digitale selvforsvar

Med appen Mit digitale selvforsvar kan du holde dig opdateret på de nyeste digitale trusler. Appen er udviklet i et samarbejde mellem Forbrugerrådet Tænk, Det kriminalpræventive Råd og TrygFonden.

Hent appen i App Store eller Google Play.