Sådan undgår du svindel Spot signalerne, og beskyt dig selv Det er nemt for os at betale med kort eller mobil – både herhjemme og i resten af verden. Men det giver også svindlerne mange muligheder for at slå til. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom.
5 gode råd til at undgå svindel Overfør ikke penge, før du er helt sikker Får du besked om at overføre penge via telefon eller mail, så tjek altid, om henvendelsen er ægte – via en anden kanal end den, du fik henvendelsen på. Svindlere vil have dig til at handle hurtigt – nogle skaber panik eller truer, mens andre prøver at vinde din tillid med venlige ord.
Del aldrig dine oplysninger med andre MitID, dine koder og kortoplysninger er dine og kun dine. Svindlere kan bruge oplysningerne til at manipulere dig eller til at handle på dine vegne
Tjek, hvad du siger ja til – læs det med småt Læs altid teksten i MitID, før du godkender en betaling eller overførsel. Hvis noget ikke ser rigtigt ud – fx beløb eller modtager – så afbryd og kontakt banken.
Brug stærke adgangskoder og tofaktorgodkendelse En stærk adgangskode er lang og svær at gætte – undgå simple koder som navne, datoer og 1234. Når du samtidig bruger tofaktorgodkendelse, gør du det langt sværere for svindlere at få adgang til dine profiler og konti.
Fjern dine personlige oplysninger fra nettet Din aktivitet på nettet sætter digitale fodspor, og dem leder svindlerne efter. Begræns, hvad andre kan se på dine profiler på sociale medier, og fjern dine private oplysninger fra nettet. Jo mindre svindlerne kan finde om dig, jo bedre.
Typiske svindelmetoder Svindel handler om, at du bliver manipuleret til at afgive oplysninger om dig selv eller give adgang til din økonomi – ofte uden at du opdager det. Svindlerne er dygtige og bruger mange forskellige metoder.
Vi har samlet de mest udbredte svindeltyper – så du kan se, hvordan de foregår, hvordan du spotter dem, og hvordan du undgår at gå i fælden.
Phising, smishing og quishing – svindel via mail, sms og QR-koder Hvad er det? Sådan spotter du det Sådan undgår du det Phishing: Du modtager en mail, der ser ud til at komme fra en kendt virksomhed, fx PostNord, med besked om manglende porto for en pakke og et link til betaling.
Smishing: Du får en sms, fx fra Brobizz eller Netflix, hvor du bliver bedt om at opdatere dine oplysninger via et link.
Quishing: Du scanner en QR-kode, fx på en P-plads eller på en plakat, og bliver sendt til en falsk hjemmeside, hvor du skal indtaste personlige oplysninger.
Fælles for alle tre er, at svindlerne forsøger at få dig til at klikke på et link eller scanne en QR-kode og derefter afgive personlige oplysninger eller oplysninger om betalingskort.
Du bliver presset til at handle hurtigt: “Betal nu” eller “Opdater straks". Mistænkeligt link: Et falsk link kan se rigtigt ud, men fx indeholde stavefejl eller ekstra tegn som talrækker eller tilfældige bogstaver. Mistænkelig mailadresse: Bag navnet på afsenderen gemmer sig en mailadresse, der ikke matcher afsenderen – eller som egentlig ser rigtig ud, men fx indeholder stavefejl. QR-koder mangler kontekst: Der er ingen forklaring på, hvorfor du skal scanne QR-koden. Tjek altid afsenderens mailadresse eller telefonnummer. Brug tofaktorgodkendelse, og hold dine enheder opdaterede. Hvis du er i tvivl, så kontakt virksomheden via deres officielle kontaktoplysninger, og spørg, om beskeden er ægte. Er du kommet til at reagere på en falsk henvendelse, så vær opmærksom den kommende tid. Svindlerne har nu nogle af dine oplysninger og kan begynde at kontakte dig på anden vis. Vishing – når svindlere ringer til dig Hvad er det? Sådan spotter du det Sådan undgår du det Du modtager et uventet opkald fra en person, der udgiver sig for at være fra fx din bank eller politiet.
Nummeret ser ægte ud, fordi svindlerne kan maskere det nummer, de ringer fra. Det kaldes spoofing.
Personen kan virke troværdig og måske allerede vide noget om dig, fx dit navn eller kontonummer. De oplysninger kan komme fra tidligere svindelforsøg, fx en falsk sms.
Under samtalen får du at vide, at der er noget galt – og at du hurtigt skal sikre dine penge.
Du kan typisk blive bedt om:
at overføre penge til en “sikker konto”. at udlevere dit betalingskort og pinkode. Du kan også få et uventet opkald med en forudindtalt besked – et såkaldt robocall. Her udgiver svindleren sig for at være fra fx PayPal eller Apple Pay. Du får at vide, at der snart bliver trukket et stort beløb fra din konto, og at du skal taste ”1” for at tale med en medarbejder.
Gør du det, bliver du stillet videre til en falsk support, der forsøger at få dig til at afgive login- eller kortoplysninger.
Opkaldet kommer uventet. Du bliver presset til at handle hurtigt: “Du skal reagere nu". Du bliver bedt om at bekræfte eller udlevere CPR-nummer, pinkode eller oplysninger om dit MitID eller betalingskort. Afslut opkaldet, og ring selv til banken eller politiet via deres officielle nummer, og forhør dig om henvendelsen. Del aldrig pinkoder, MitID eller kortoplysninger over telefonen. Vær skeptisk over for opkald, der kræver, at du handler hurtigt. Husk: Banken vil aldrig bede dig om at flytte penge til en “sikker konto”. Læg røret på, hvis du bliver ringet op af en automatisk stemme, der beder dig om at taste dig videre. Tyveri af betalingskort, ur eller mobiltelefon Hvad er det? Sådan spotter du det Sådan undgår du det Tyveri af betalingskort kan føre til misbrug af din konto. Det samme gælder tyveri af mobil og smartwatch, der har dit betalingskort tilknyttet.
Bliver din mobil stjålet, kan den også give adgang til din MobilePay, mobilbank eller andre apps, du kan betale med. Tyven kan desuden få adgang til oplysninger om dig og dit liv – fx via apps til sociale medier, beskeder og kontaktoplysninger på dine nærmeste.
Du kan bl.a. opdage tyveri ved at:
din pung, dit ur eller din mobil er væk. du får besked om betalinger eller hævninger, du ikke selv har lavet. din mobil er slukket eller ikke kan findes via “Find min enhed” eller "Find min iPhone". Du kan ikke helt indgå risikoen for tyveri, men du kan gøre det sværere at misbruge dine oplysninger ved at:
bruge PIN-kode og biometrisk lås (fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse) på mobilen. have for forskellige koder til dine apps. aktivere "Find min iPhone" eller tilsvarende sporing på mobilen. Kærlighedssvindel – når følelser bliver misbrugt Hvad er det? Sådan spotter du det Sådan undgår du det Svindlere søger efter potentielle ofre på mail, Facebook, Tinder eller andre sociale medier. De opbygger en relation, deler følelser og taler om at mødes. De sørger for at give en følelse af, at man er set og værdsat.
Når tilliden er skabt, begynder svindleren at bede om penge til at klare et problem eller en forhindring – fx til medicin, en nødssituation eller rejseudgifter. Ofte lover de, at man endelig kan mødes, når problemet er løst.
Tillid, tryghed og omsorg efter få beskeder. Der er forhindringer for, at I kan mødes – og forklaringen er ofte dramatisk, fx historier om sygdom, ulykker, økonomisk krise eller krig. Du bliver bedt om penge til at fjerne forhindringerne – fx til rejser, medicin eller akutte problemer. Profilen ser uægte ud. Typisk er der kun meget lidt historik på den, få billeder og få venner. Gør dine profiler private, så du begrænser, hvem der kan se dine oplysninger og billeder. Svar ikke på beskeder og mails fra personer, du ikke kender. Har du ikke mødt personen i virkeligheden, så vær skeptisk og send aldrig penge til ham eller hende. Tal med familie og venner, hvis du er i tvivl. Investeringssvindel Hvad er det? Sådan spotter du det Sådan undgår du det Det starter typisk med et tilbud.
Det kan være, at du:
ser en annonce på Facebook, hvor en kendt person fortæller om fantastiske afkast på kryptovaluta. får et tilbud om en “sikker investering” med hurtigt afkast. har en troværdig dialog med en ihærdig “broker” og får adgang til en professionel hjemmeside, hvor du kan følge din investering. Fælles for tilbuddene er, at de virker ægte – men hvis du tænker over det, lyder det for godt til at være sandt.
Du bliver lovet hurtige gevinster: Stort afkast på kort tid er et advarselstegn. Du bliver presset til at handle nu: Svindlere skaber tidspres for at få dig til at beslutte dig hurtigt. Der lokkes med kendte ansigter: Når kendte personer bruges i annoncerne, er det ofte et tegn på svindel. Vær kritisk. Hvis det lyder for godt til at være sandt, er det det som regel. Invester ikke via links fra sociale medier eller uopfordrede henvendelser. Tal med din bank eller en autoriseret rådgiver, før du investerer. Sikr dig, at investeringsplatformen er reguleret og har licens. Dette gør du ved at tjekke i det land, som investeringsplatformen er registreret i. Se også efter licensnummer og navn på tilsynsmyndigheden på platformens hjemmeside. Del aldrig personlige oplysninger eller oplysninger om betalingskort med ukendte aktører. Hvad er det? Sådan spotter du det Sådan undgår du det En ven eller bekendt spørger om en hurtig tjeneste, hvor du lader nogle penge gå igennem din konto.
Det kan fx være: "Jeg skal lige have flyttet nogle penge – må jeg overføre dem til din konto, og så sender du dem videre? Du får 500 kr. for hjælpen".
Det lyder uskyldigt, men i virkeligheden er det en metode, kriminelle bruger til at vaske sorte penge hvide.
De har brug for såkaldte muldyr – altså personer, der stiller deres bankkonto eller MobilePay til rådighed for at flytte penge, der stammer fra kriminalitet.
Henvendelsen er uventet: En person beder dig om at overføre, indsætte kontanter eller hæve penge. Du får belønning for hjælpen: Du får penge for en simpel handling. Du bliver presset til at handle hurtigt: “Det haster” eller “Det er kun en gang”. Sig altid nej til at modtage og videresende penge for andre – også familie eller venner. Husk, at det er ulovligt at være muldyr – du kan blive straffet for hvidvask. Hvis du er i tvivl, så stop op og spørg dig selv: Hvorfor skal pengene igennem mig? Kontakt banken eller politiet, hvis du har mistanke om svindel. Øvrig svindel med betalingskort, handel på falske sider, annoncer eller konkurrencer Hvad er det? Sådan spotter du det Sådan undgår du det Denne type svindel starter typisk med et tilbud, som lyder for godt til at være sandt.
Det kan fx være:
en annonce på Facebook med en dyr vare til en meget lav pris. en konkurrence med udsigt til en god gevinst. en forbrugerundersøgelse, hvor du får en gratis gave, hvis du deltager – du skal kun betale fragten. Det kan også være, at du sælger en vare på Facebook Marketplace og bliver bedt om at forudbetale fragten.
I alle tilfælde ender du med at udlevere dine kortoplysninger eller betale penge til en svindler.
Prisen er urealistisk lav, eller gevinsten er meget stor. Du bliver presset til at handle hurtigt: “Tilbuddet udløber meget snart". Tilbuddet kommer fra ukendte eller uprofessionelle sider: Kig efter dårlig grafik, manglende kontaktoplysninger eller intet CVR-nummer. Konkurrencer, hvor du bliver afkrævet dine kortoplysninger, er et stort advarselstegn. Lad dig ikke lokke. Hvis det lyder for godt til at være sandt – så er det det som regel. Tjek altid webshoppen: Læs "Om os"-siden, kig efter kontaktoplysninger, CVR-nummer og anmeldelser. Virker det hele troværdigt? Afgiv aldrig kortoplysninger for at deltage i en konkurrence. Stop op, hvis du bliver bedt om at forudbetale fragt eller give kortoplysninger for at kunne modtage penge. Det er typisk svindel. Billetsvindel – salg af falske billetter Hvad er det? Sådan spotter du det Sådan undgår du det Du leder efter billetter til en festival eller en stor koncert, som egentlig er udsolgt.
Pludselig finder du en billet til en god pris via en uofficiel platform eller på sociale medier.
Problemet er, at billetten kan være falsk, solgt til flere personer, eller slet ikke eksisterer. Du modtager den aldrig, selvom du har betalt.
Billetten sælges udenom officielle kanaler, som Ticketmaster eller Billetlugen. Prisen virker for lav. Du bliver presset til at handle hurtigt: “Skynd dig, før den er væk”. Manglende dokumentation: Sælger kan ikke vise kvittering eller ordrenummer for billetten. Profilen virker uægte: Den er ny eller har kun få oplysninger. Køb altid billetter via officielle salgskanaler. Skal du købe en billet af en anden – altså secondhand – så brug en platform, hvor du kan logge ind med din egen profil. Tjek også, hvilke rettigheder du har, hvis billetten viser sig at være falsk. Handler du med en privatperson, så lav ikke pengeoverførsler fx via MobilePay, Wise eller Revolut. Du kan ende med at lave en overførsel uden sikkerhed for at modtage billetten. Tjek altid sælgerens profil og historik, hvis du handler via sociale medier. Hvis du er i tvivl, så lad være med at købe. Sextortion – når intime billeder bruges til afpresning Hvad er det? Sådan spotter du det Sådan undgår du det Det starter med kontakt online via sociale medier, en datingapp eller chat. Relationen udvikler sig, og du bliver opfordret til at dele billeder eller videoer – også af intim karakter.
Gør du det, ændrer tonen sig pludselig. Personen truer nu med at dele materialet med venner, familie eller på nettet, medmindre du betaler penge – eller sender flere billeder.
Pres for intime billeder: Personen insisterer på, at du deler mere og mere. Hurtig eskalering: Personen går hurtigt fra venlig til truende. Trusler om offentliggørelse: Personen nævner dine kontakter eller venner på sociale medier for at skræmme dig. Krav om penge: Typisk via MobilePay, kryptovaluta, internationale pengeoverførsler eller køb af online gavekort. Gør dine profiler private, så du begrænser, hvem der kan se dine oplysninger, kontakter og billeder online. Vær kritisk over for henvendelser fra personer, du ikke kender. Del ikke intime billeder online – heller ikke med personer, du tror, du kan stole på. Bekendt i knibe-svindel Hvad er det? Sådan spotter du det Sådan undgår du det Svindlere udgiver sig for at være en ven, bekendt eller et nært familiemedlem og påstår at være i knibe.
Svindlen sker via både sms, telefonopkald og beskeder på sociale medier.
Denne type svindel kaldes også ”Hej mor/Hej far"-beskeder og kan lyde sådan:
“Hej. Jeg har fået nyt nummer, da jeg har mistet min telefon. Kan du hjælpe mig ?” eller “Jeg er i knibe og har brug for penge hurtigt. ”
Svindlerne beder om penge – typisk via MobilePay eller bankoverførsel – og spiller på din omsorg og tillid. De lægger pres på ved at sige, at det haster, så du handler, før du når at tænke.
Via sms – nyt eller ukendt nummer: Beskeden kommer fra et nummer, du ikke kender, men den lyder personlig. Via sociale medier – en bekendts profil: Profilen kan være hacket. Du bliver presset til at handle hurtigt: Personen fortæller, at det er en nødsituation, og at pengene skal bruges med det samme. Der mangler personlige detaljer: Der bruges generelle vendinger som “mor” eller “far”, uden at nævne noget specifikt som kun du og den rigtige person ville vide. Stop op og tænk dig om. Lad dig ikke presse. Ring til personen på det nummer, du kender – og få dem til at bekræfte, at beskeden er ægte. Del aldrig personlige oplysninger, og overfør ikke penge uden at være helt sikker. Svindel i online spil Hvad er det? Sådan spotter du det Sådan undgår du det Svindel i online spil kan fx ske ved, at du bliver kontaktet af en anden spiller, der tilbyder dig sjældne skins, våben eller andre fordele.
Handlen flyttes hurtigt væk fra spillets officielle platform – til sociale medier, mail eller ukendte hjemmesider.
Her bliver du bedt om at betale eller dele dine loginoplysninger for at få varen. Når du har betalt eller delt oplysningerne, forsvinder personen – og du mister dine penge og adgangen til din spillerprofil.
Handlen foregår uden for spillet: Personen vil kun handle via andre kanaler. Du bliver presset til at handle hurtigt: Personen siger, at tilbuddet kun gælder i kort tid. Du bliver bedt om loginoplysninger: Ingen ægte handel kræver disse oplysninger. Tilbuddet er for godt til at være sandt: Sjældne skins eller våben til en lav pris er et klassisk advarselstegn. Lav kun handler i spillets officielle system – aldrig uden for. Del aldrig dine loginoplysninger – de giver adgang til din spillerprofil. Vær kritisk over for tilbud, der virker for godt til at være sandt. Anmeld svindleren til spiludbyderen. Brug tofaktorgodkendelse. Det giver ekstra beskyttelse af din konto. Værktøjer til at undgå svindel Vær opdateret på de nyeste digitale trusler 'Mit digitale selvforsvar' er en gratis app, der hjælper dig med at være sikker online. Appen holder dig opdateret om fup-mails i omløb, falske konkurrencer og meget mere.
Mit digitale selvforsvar Bliv bedre til at spotte en svindler Med SikkerKlikker-quizzen kan du lære at klikke med sikker hånd og føle dig mere tryg, når du færdes på nettet.
Prøv SikkerKlikker Sikker shopping advarer dig mod svindelsider Få en advarsel, når du er ved at besøge en svindelshop eller phishing-side. Sikker shopping hjælper dig med at undgå, at it-kriminelle får adgang til dine personlige oplysninger.
sikkershopping.dk Din guide til en sikker digital hverdag På sikkerdigital.dk kan du finde viden og værktøjer til en sikker digital hverdag.
sikkerdigital.dk Cyberhotline for digital sikkerhed Hos Cyberhotline for digital sikkerhed kan du få hjælp til at undgå svindel og til, hvad du gør, hvis uheldet er ude.
Læs mere om Cyberhotline Svindel | Sextortion er digital afpresning med intime billeder. Læs, hvordan det foregår, og hvad unge og forældre kan gøre for at få hjælp.
Svindel | Politiet advarer om falske 20-kronersmønter i omløb i hele Danmark. Se de vigtigste kendetegn, og hvad du skal gøre, hvis du modtager en mistænkelig mønt.
Svindel | Gratis prøvepakker og apps kan gemme på skjulte abonnementer. Læs, hvordan abonnementssvindel foregår – og hvad du gør, hvis der bliver trukket penge uden dit samtykke.
Svindel | Hvad er investeringssvindel? Hvilke faresignaler skal du reagere på – og hvad du skal gøre, hvis du allerede er blevet udsat for svindel.
Svindel | Januarudsalg tiltrækker falske webshops. Få 7 hurtige tjek, der hjælper dig med at spotte svindel og handle sikkert online.
Svindel | Ann blev snydt af svindel butik på Instagram, nu handler ekspert kun mæt og opmærksom, følger forsigtighed. Få hendes gode råd her.
Erhverv | Julen er højsæson for svindel mod virksomheder. Læs om typiske svindelmetoder i julen, og få enkle råd til, hvordan I undgår at blive ramt.
Svindel | Lær, hvad en pirattaxa er, hvorfor det er risikabelt, og hvordan du nemt undgår ulovlig taxikørsel. Få konkrete tips til sikker transport.
Svindel | Undgå falske webshops og svindel. Få råd til, hvordan du styrer uden om svindlerne i jagten på det gode tilbud.
Svindel | Se, hvad du selv kan gøre for at undgå svindlernes fælder. Få hjælp med vores råd og værktøjer. Også hvis skaden er sket. Og husk: Det er aldrig din skyld.
Podcast: Noget for pengene | Ann og Zepur taler om digitale svindelmetoder som sextortion og fænomenet "muldyr". Hør, hvordan du spotter advarselstegn og forebygger svindel.
