Når julen nærmer sig, stiger risikoen for svindel mod virksomheder. Mange holder fri, der er travlt med årsafslutning og julehandel – og det udnytter svindlerne.
Julen ændrer hverdagens rytme, opgaver skifter hænder, og vi sænker paraderne i den gode julestemning. Samtidig eksploderer indbakken med hasteopgaver, ordrebekræftelser og julehilsner. I strømmen af beskeder kan falske mails og sms’er lettere blive overset – og det giver svindlerne gode muligheder for at slå til.
Konsekvenserne af svindel kan være store og lamme virksomheden i lang tid. Og det kan være svært at se forskel på ægte og falske henvendelser – især i juletravlheden. Derfor er det en god ide at gøre medarbejderne opmærksom på, at julen er højsæson for svindel, så alle er lidt ekstra på vagt.
Hold øje med
De samme faresignaler går igen på tværs af mange svindelmetoder.
- Henvendelser, der kommer uventet eller som haster – også selvom de ser ud til at komme fra en kollega, chef eller kendt leverandør.
- Falske mailadresser og telefonnumre. Hvis I er i tvivl, om en besked er ægte, så tjek med afsenderen via deres officielle kontaktoplysninger.
- Falske links, der gemmer sig bag tekst. Klik ikke på links i mails eller sms'er, medmindre I er helt sikre på afsenderen.Tjek adressen bag linket, før I klikker.
- Tilbud, der virker for gode til at være sande. Brug jeres sunde fornuft – ualmindeligt gode tilbud er ofte svindel.
Svindelmetoder i julen
Langt de fleste sikkerhedsbrud starter med en menneskelig fejl – og i ferietiden er sandsynligheden for fejl større end i hverdagen. Det er de kendte metoder, svindlerne tager i brug, blot pakket ind i julepapir.
Phishing-mails og sms'er
Phishing er beskeder, hvor afsenderen udgiver sig for at være en rigtig person eller virksomhed. Målet er at lokke os til at klikke på links, der henter skadelig software, eller til at indtaste vores kort- eller loginoplysninger på falske sider.
I juletiden kan det være beskeder om særlige juletilbud og pakker, der er forsinkede eller ikke kan leveres. Det kan også være beskeder, der ser ud til at komme fra fx Microsoft, om opdatering af kodeord eller bekræftelse af konto.
Direktørsvindel
Direktørsvindel er henvendelser fra svindlere, der udgiver sig for at være direktøren eller en anden fra ledelsen – ofte netop, når vedkommende ikke er på kontoret.
I julen kan det være mails eller sms'er om køb af dyre gaver eller gavekort til medarbejderne eller en hastebetaling af et stort beløb. Tonen er typisk venlig, men presserende: Det skal gå stærkt, og der er ikke tid til at involvere andre.
Fakturasvindel
Fakturasvindel kan være regninger på varer, I ikke har bestilt. Juletravlheden øger risikoen for, at fakturaer fra ukendte leverandører ikke vækker mistanke.
En variant af denne svindelmetode er, at svindleren udgiver sig for at være en af jeres kendte leverandører, der oplyser nye kontonumre til betaling. Målet er at få jer til at betale en ægte regning til en forkert konto.
Telefonsvindel
Telefonsvindel er opkald fra svindlere, der udgiver sig for at være fra fx banken, eller IT-support. Henvendelserne kan handle om mistænkelig aktivitet på jeres konti, manglende serverplads eller andre "kritiske" problemer.
Fælles er, at det haster med at få det ordnet – og det kræver, at I udleverer følsomme oplysninger, fx MitID eller installerer software. Målet er at stjæle jeres oplysninger eller få installeret skadelig software, der giver svindlerne adgang til jeres systemer.
Ransomware – krypteringsangreb
Ransomware er skadelig software, som svindlere bruger til at kryptere virksomhedens data. De kræver ofte store løsesummer for at frigive dataene igen - eller for ikke at lække dem offentligt.
Sådanne angreb starter ofte med et andet svindelnummer, fx en phishing-mail, hvor svindlerne får adgang til systemerne. Når julefreden sænker sig, sættes det egentlige angreb i gang, mens ingen holder øje.





























