Svindel rammer bredt – og det går stærkt. En falsk faktura, en fup-mail eller et hastesvar til en "chef" kan koste dyrt. Her får I hjælp til at spotte faresignalerne og styrke jeres forsvar mod digitale trusler.
Klare procedurer skaber tryghed og minimerer risikoen for menneskelige fejl.
Indfør to-personersgodkendelse ved betalinger, så en medarbejder ikke kan overføre store beløb alene.
Brug dobbeltkontrol ved ændringer af kontooplysninger. Ring altid til leverandørens hovednummer for at få bekræftet ændringerne, inden I betaler til et nyt kontonummer.
Hav skriftlige retningslinjer for, hvordan I håndterer mistænkelige henvendelser – og sørg for, at alle medarbejdere ved, hvor de kan finde retningslinjerne.
Lav en beredskabsplan, så I ved, hvem der gør hvad, hvis I bliver udsat for et svindelangreb. Sørg for kontakt til leverandører og IT-sikkerhedsteam. Test planen jævnligt, så alle ved, hvordan de skal reagere. Det kan mindske konsekvenserne af et angreb.
Brug teknologien aktivt
Gode it-løsninger gør en stor forskel i kampen mod svindel.
Brug stærke adgangskoder og tofaktorgodkendelse, hvor det er muligt. Det gør det meget sværere for hackere at misbruge stjålne loginoplysninger.
Hold antivirus og sikkerhedssoftware opdateret på alle computere og systemer.
Hav styr på firewallløsninger, og overvej segmentering af jeres netværk. Det kan begrænse skader ved angreb.
Tag backup af data – og test jævnligt, at I kan genskabe data. Med offlinebackup af de mest kritiske systemer, står I langt stærkere mod ransomware.
Træn adfærd, og skab awareness
Teknologi kan hjælpe jer en del af vejen, men tit er det medarbejdernes opmærksomhed, der gør forskellen. Fejl sker oftest, når der er travlt eller under vagtskifte, så det er vigtigt med løbende awareness hos alle.
Træn medarbejderne i sikker adfærd og svindeltyper: Hvordan ser en phishing-mail ud? Hvad gør I ved mistænkelige "support-opkald"?
Gør det nemt og trygt at rapportere mistænkelige mails – også hvis det viser sig at være falsk alarm.
Tal om svindel i hverdagen. Del eksempler på virkelige forsøg, så I holder hinanden skarpe.
Skab en kultur, hvor man hellere spørger én gang for meget end én gang for lidt. Det kan være netop dét, der stopper et svindelforsøg.
Brug funktionerne i Online Banking
Der er flere funktioner i Online Banking, der kan hjælpe jer med at forebygge svindel. Her er nogle af mulighederne:
Dagsmaks for overførsler: I kan sætte loft for, hvor meget der dagligt kan overføres fra jeres konti. Dette kan begrænse tab, hvis svindlere får adgang til jeres Online Banking. Loftet kan hæves midlertidigt i forbindelse med legitime betalinger.
Dobbeltgodkendelse af betalinger: I kan sætte jeres Online Banking op, så større betalinger skal godkendes af to personer. Dette øger chancen for, at fejl og svindel bliver opdaget i tide.
Bruger- og adgangsstyring: I kan begrænse medarbejderes rettigheder i Online Banking, så de kun har adgang til de konti og funktioner, der er relevante for deres rolle. Dette kan begrænse skaden, hvis jeres loginoplysninger bliver misbrugt.
Slet eller spær gamle brugere: Hold brugerlisten opdateret ved at slette eller spærre brugere, der ikke længere skal have adgang.
Adviseringer: I kan få besked om overførsler på valgte konti. Det giver mulighed for at holde øje med kontoaktiviteterne og spotte mistænkelige overførsler.
Kortkontrol: I Mobilbank Erhverv kan I følge transaktioner på firmakort og sætte beløbsgrænser.
Truslerne mod virksomheder ændrer sig hele tiden. Her er nogle tendenser, vi allerede ser – og som kan vokse sig større i fremtiden.
1. AI gør svindel mere troværdig
Svindlere bruger AI (kunstig intelligens) til fx at skrive overbevisende falske mails, efterligne stemmer og lave falske videoer. AI-baserede deepfakes bliver allerede brugt til at efterligne ledere og gennemføre direktørsvindel.
AI gør det meget svært at skelne fup fra virkelighed, og vi må forvente, at AI-svindel kun bliver mere overbevisende fra nu af.
2. Stærkere netværk bag angrebene
Cyberkriminalitet udføres i stigende grad af professionelle netværk på tværs af landegrænser. De kriminelle har tid, penge og ekspertise til at lave mere avancerede og vedholdende angreb.
Dette betyder, at det ikke kun er store virksomheder, der bliver ramt. Også mindre virksomheder kan blive mål, hvis bagmændene ser en åbning – fx via en sårbar leverandør eller lækkede loginoplysninger til en mailkonto.
3. Øget risiko ved global uro
Når er der internationale konflikter og uro, stiger risikoen for cyberangreb. Nogle gange rammes virksomheder som “følgeskade” af store angreb rettet mod andre. Et kendt eksempel er NotPetya-angrebet i 2017, der var rettet mod Ukraine, men endte med at lamme virksomheder verden over.
I en usikker verden skal alle virksomheder, uanset størrelse og branche, være forberedt. Cybertrusler kan ramme uden varsel – direkte eller indirekte.
