Spring navigation over

Er virk­som­he­den blevet udsat for svindel?

Sådan handler I hurtigt

Svindel kan ramme både små og store virksomheder – og det kræver hurtig handling. Jo før I reagerer, jo større er chancen for, at I kan begrænse konsekvenserne. Se, hvad I skal gøre, hvis I er blevet udsat for svindel.

Gør dette nu

  1. Kontakt os

    Ring til Kundeservice med det samme, hvis I har mistanke om svindel – eller allerede kan se mistænkelige transaktioner.

    Vi sidder klar alle dage kl. 8-20 på 70 10 78 79.

    Jo hurtigere I kontakter os, jo større er chancen for at tilbageholde eller tilbageføre betalinger.

  2. Spær adgang til Online Banking og betalingskort

    Log på Online Banking, og:

    • spær de berørte firmakort.
    • deaktivér de Online Banking-brugere, der kan være ramt.

    Kan I ikke logge på Online Banking, så ring til vores Kundeservice på 70 10 78 79. Vi kan hjælpe jer med at spærre kort og adgange alle dage kl. 8-20.

    Udenfor Kundeservicens åbningstid kan I:

    • Spærre betalingskort ved at ringe til Nets på 44 89 29 29.
    • Spærre adgang til Online Banking ved at ringe til Spærreservice på 75 94 50 93.

    Målet er at forhindre misbrug – eller yderligere misbrug – af jeres kort og konti.

  3. Anmeld svindlen til politiet, og dokumentér alt

    Det er vigtigt hurtigt at anmelde svindlen til politiet – både for efterforskningen og den videre behandling af sagen.

    Jo flere detaljer I kan give, jo bedre. Det hjælper både politiets efterforskning og behandlingen af sagen hos os i banken.

    Gem al dokumentation, fx:

    • mails, sms'er eller andre beskeder fra svindleren.
    • logfiler fra systemer eller mailkonti, der viser mistænkelig aktivitet.
    • bankkvitteringer, kontoudtog eller screenshots af transaktioner.
    • tidspunkter for hændelser, beløb, kontonumre og evt. IP-adresser eller domæner.

    Det er også en god idé at notere, hvem i virksomheden der opdagede svindlen, og hvordan det blev opdaget.

  4. Spær MitID

    Hvis svindlen involverer misbrug af MitID – fx hvis en hacker har skaffet sig adgang til en medarbejders MitID-oplysninger – skal MitID'et spærres med det samme.

    Medarbejderen kan spærre sit MitID ved at:

    • ringe til MitID-support på 33 98 00 10 kl. 8-20 på hverdage og kl. 10-16 i weekender. Udenfor disse åbningstider kan man ringe til Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37.
    • bruge selvbetjeningen på mitid.dk: Spær MitID midlertidigt - MitID.

    MitID Erhverv skal en administrator i virksomheden fjerne den pågældende brugers adgang.

  5. Opret en kreditadvarsel

    Hvis en leder eller nøglemedarbejders CPR-nummer eller lignende personlige oplysninger er lækket, kan det være nødvendigt at oprette en kreditadvarsel.

    Det er en markering i CPR, der advarer mod, at der ydes lån og kreditter i ens navn. Det kan hjælpe med at forhindre, at svindlere misbruger stjålne oplysninger til fx at optage lån eller købe ting i virksomhedens navn.

    En kreditadvarsel oprettes på borger.dk: Kreditadvarsel med medarbejderens private MitID.

Har I brug for at tale med nogen?

Vi ved, at mange bliver over­væl­det af følelser, når de bliver udsat for svindel – fra skyld og skam til frygt og fortviv­lel­se. Det gælder også på ar­bejds­plad­sen.

Det kan det hjælpe at tale med nogen – fx kolleger eller pårørende – men det er også en mulighed at kontakte Cy­ber­hot­li­ne for digital sikkerhed på 33 37 00 37 og Of­fer­rå­d­giv­nin­gens døgn­te­le­fon på tlf. 116 006.

Læs om Of­fer­rå­d­giv­nin­gen

Stå stærkere i fremtiden

Når I har håndteret den akutte situation, er det en god idé at gennemgå, hvad der skete. Se på, hvordan svindlen kunne lykkes. Overvej, om I skal justere jeres pro­ce­du­rer, eller om der er behov for mere træning, så I står stærkere mod svindel i fremtiden.

Værktøjer til at undgå svindel

  • Beskyt jeres virksomhed mod svindel

    Svindel kan ramme alle virksomheder. Her får I hjælp til at spotte faresignalerne og styrke jeres forsvar mod digitale trusler.

    Sådan beskytter I virksomheden
  • Vær opdateret om digitale trusler

    Den gratis app 'Mit digitale selvforsvar' advarer om aktuelle svindelnumre – fx phishing mails, falske sms'er og fup-opkald. Der er også gode råd til, hvordan I spotter svindel, og hjælp til hvad I gør, hvis uheldet er ude.

    Mit digitale selvforsvar
  • Sikkerdigital.dk

    På sikkerdigital.dk finder I gode råd og værktøjer til sikker digital adfærd. Her er hjælp til både forebyggelse og håndtering af svindel – målrettet både medarbejdere, ledere og it-ansvarlige.

    sikkerdigital.dk