Spring navigation over

Som ejerleder ved du godt, at din virksomhed er meget mere end bare et arbejde. Den er en del af dig, bygget op over årtier og formet af tusindvis af beslutninger. Den er en del af din identitet. Derfor er et ejerskifte ikke "bare en handel".

En ny analyse fra AL Sydbank viser, at mere end hver femte ejerleder forventer at stå over for et ejerskifte inden for de næste fem år. Det svarer til, at tusindvis af danske virksomheder kan skifte hænder i den kommende årrække.

Hvem skal overtage?

Men hvem skal overtage? Er det familien? En nøglemedarbejder? En konkurrent? En ekstern køber?

Svaret er langt fra det samme fra virksomhed til virksomhed. Analysen viser, at flertallet af ejerlederne forventer, at virksomheden skal overdrages til en ekstern køber, mens andre ser familien eller medarbejderne som de mest oplagte aftagere.

Det handler om mere end penge

Mange ejerledere tænker ikke kun på økonomi og salgspris. Faktisk fylder de personlige overvejelser endnu mere. Hvad skal der ske med virksomheden? Med medarbejderne? Og med livet efter ejerskiftet?

Begynd planlægningen i god tid

Kun de færreste kan besvare ovenstående spørgsmål fra den ene dag til den anden. Analysen peger også på noget, som mange ejerledere undervurderer: Et vellykket ejerskifte begynder ofte flere år, før nøglerne skifter hænder.

Går du selv med tanker om et fremtidigt ejerskifte – eller er du bare nysgerrig efter at vide, hvordan andre ejerledere tænker – så finder du både tal, tendenser og gode råd i analysen.

Læs analysen af ejerskifteforventninger