Vi har en god nyhed til dig, der handler aktier, investeringsbeviser eller ETF'er online: Vi sænker vores standardkurtage, og lavere kurtage giver mere til dig!
Så meget falder kurtagen
Fra den 3. juli er det blevet billigere for dig at handle værdipapirer via din net- og mobilbank eller Online Banking. Nu betaler du én pris for handel med værdipapirer fra nordiske lande og én pris for handel med værdipapirer fra øvrige lande:
Nordiske lande
Kurtagen er nedsat fra 0,15 pct. til 0,10 pct.
Øvrige lande
Kurtagen er nedsat fra 0,50 pct. til 0,20 pct.
Minimumskurtagen pr. handel er nedsat fra 129 kr. til 29 kr.
Se de nye satser under 'Gebyrer for handel med værdipapirer' i vores prisoversigt.
Fordele for dig
Prisnedsættelsen gælder for handel med værdipapirer i net- og mobilbanken og Online Banking. Dette gør det både nemmere og mere attraktivt at være aktiv investor.
Du sparer penge, uanset om du handler ofte eller laver mindre handler. Og vigtigst af alt: Du har stadig fuld kontrol og overblik via din net- og mobilbank eller Online Banking.
Privat- og erhvervskunder
Nedsættelsen gælder alle, både privatkunder og erhvervskunder. Men husk, at priserne er uændrede, hvis du handler gennem din rådgiver.
Inspireret til næste skridt
Vi håber, at du får glæde af de lavere handelsomkostninger. Og måske bliver du inspireret til at tage nye skridt i dine investeringer.
Skulle du have spørgsmål, så kontakt endelig din rådgiver. Vi er her for at hjælpe dig godt videre.