Vi har her samlet en række gode råd til, hvordan du kan gribe opgaven an. Fælles for rådene er, at de tager udgangspunkt i, at dit barn får lommepenge. Vi ved nemlig, at det er et rigtigt godt sted at begynde rejsen mod sunde økonomiske vaner. Da ingen børn er ens, sætter vi ikke en præcis alder på – det er dig, der kender dit barn og kan vurdere, hvornår det er klar til at tage de enkelte skridt.
Og husk: Du er rollemodel for dit barn – også når det kommer til økonomi.
76% af børn får lommepenge - 24% får ikke
For forældrene til de 595.000 børn, der får lommepenge, er de tre vigtigste grunde: børnene skal tage ansvar for egne penge, skal lære at spare op og lære, at penge kun kan bruges én gang, altså prioritering.
Forældrene til de 187.000 børn, der ikke får lommepenge, vil helst selv betale og afgøre, om der er et behov. De mener, at børn ikke lærer noget af at få penge forærende, og at børn må tjene deres egne penge. Kun 6 pct. af disse forældre har ikke råd til at give lommepenge.
Da forældre ønsker, at børn skal lære både pengeansvar og at spare op, giver det sig selv, at de skal have lov til at prøve i praksis. Min klare anbefaling er, at man giver børn lommepenge, allerede fra de er små.
Man kan med fordel tale med sit barn om, hvorfor de skal have lommepenge, og hvad pengene skal dække. Giv de små en sparegris og en pung til deres penge, så er man i gang. Når først pengesamtalen er i gang, så hold den kørende.
Husk, at børn er nysgerrige, og at ikke to børn er ens. Søskende kan have vidt forskellige indstillinger til penge, selv med samme opdragelse.
Vi ved, at yngre børn sjældnere end de ældre får lommepenge. For de 6-8-årige er det 6 af 10, der får lommepenge. For de 9-17-årige er det 8 ud af 10. Det rette starttidspunkt afhænger af barnet og den individuelle interesse.
Vores måling viser, at kun 12 pct. af de 6-8-årige er meget optagede af forbrug, penge og opsparing, mens hver tredje i den alder slet ikke udviser nogen interesse. Og for alle børn mellem 6 og17 år gælder faktisk, at 5-6 ud af 10 alene har en moderat interesse for penge, og hvad man kan bruge dem til.
Men børn skal have lidt penge mellem hænderne – interesse eller ej - for at få en løbende pengefornemmelse, der svarer til deres alder, og for at få en alderssvarende pengeadfærd. Så selvom barnet har lille eller ingen interesse for penge, forbrug og opsparing, er jeg sikker på, at faste lommepenge og samtalen i det mindste vil resultere i, at de ikke bruger pengene, men i stedet sparer dem op, og det er ikke så galt.
To ud af tre forældre synes ikke, at det er spor svært at finde ud af, om de skal give lommepenge og hvor mange. Det er kun 7 pct., der synes, at det er svært.
Og når forældrene fastlægger lommepengene, lytter de fleste til deres mavefornemmelse. Det er kun 17 pct., der tager en ’lønsnak’ med barnet om, hvad der er et rimeligt niveau.
I gennemsnit får danske børn 200 kr. i lommepenge om måneden. De 6-8-årige får 70 kr. – de 15-17-årige 300 kr.
Men vores måling viser også, at lommepengeniveauerne måske ikke altid er realistiske. Sandheden om lommepengene er jo, at hvis lommepengene er brugt op i utide, så indrømmer halvdelen af alle forældre, at de altid eller nogle gange giver efter for børnenes ønsker om en ekstra portion penge i utide. Ikke nok med det, så give pengeplagerier pote, især for børn på 12 år og derover. Og hvor er så læringen af at prioritere?
Min anbefaling er at lægge mavefornemmelsen på hylden og i stedet tage en mere konkret pengesamtale med sine børn om, hvad realistiske lommepenge er, hvad de skal dække, og hvor meget der evt. skal spares op – og så gentage det én gang om året. At få det til at ligne en lønforhandling er ikke så tosset.
Kan børn forstå digitale penge? Mange er bekymrede for, om børn kan forstå pengenes værdi, når de ikke længere får mønter og sedler i hånden.
Sydbanks nye måling af lommepengeadfærden hos de danske forældre viser, at de danske børn, der får lommepenge, begynder med kontanter. I takt med at forældrene ser, at det er en holdbar og forståelig løsning for deres børn, sluses de over på digitale penge. Allerede fra 9-årsalderen får 59 pct. af børnene digitale lommepenge suppleret med kontanter, og når de fylder 15 år, er stort set alle lommepenge digitale.
Børn starter næsten altid ud med at få kontanter, men når de fylder 15 år, får stort set alle lommepengene digitalt.
Vi lever i et digitalt samfund, og dermed er digitale penge et vilkår, vi skal lære at leve med. Danske børn begynder med sedler og mønter og rykker hurtigt videre til digitale penge. Der er ikke noget, der tyder på, at det generelt er et problem for børns pengeforståelse, at de får ’virtuelle’ penge. Var det dét, ville vi allerede kunne se det på forskellige andre parametre hos de unge, der nu er unge voksne. De er også vokset op med digitale penge, og de er ikke overrepræsenterede som hverken særligt gældsplagede eller som en generation, der ikke kan spare op. Tværtimod.
Hvis der er noget, der kan dele vandene, er det, om man skal kæde lommepenge og pligter sammen eller ej. Derfor har vi spurgt de danske forældre om, hvad de mener.
23 pct. mener, at pligter og lommepenge hænger nøje sammen, 39 pct. har den modsatte holdning, mens resten ikke ser så firkantet på det. Undersøgelsen viser, at fædre og forældre i Syddanmark oftere end andre mener, at lommepenge rimer på pligter.
39 % får lommepenge, uden der følger pligter med.
Der er ikke noget facit på dette spørgsmål. Man skal vælge den løsning, der passer i ens familie. Set med børns øjne er der en fordel ved at få penge for at løse småopgaver hjemme – så har de nemlig selv indflydelse på, hvor mange lommepenge de kan få hver måned.
Top 5 lommepengepligter
Danske børn får sjældent penge for at lave deres lektier.
At løse en af opgaverne på top-5 listen udløser en tier, hvis man er 6-8 år. Prisen stiger med børnenes alder. For de 9-11-årige ligger gennemsnitsprisen for løsning af en opgave på 26 kr., for de 12-14-årige er niveauet 31 kr. og for de 15-17-årige 33 kr.
Vi har fået sat priser på, hvad børn typisk får for at løse opgaver i hjemmet. Man kan læne sig op ad tallene, hvis man forhandler med sine børn om, hvad de skal have for fx at støvsuge.
Børn er i gennemsnit 12 år, når deres første betalingskort lander i postkassen.
11 pct. af de mindste børn på 6-8 år har betalingskort, mens det gælder 40 pct. af de 9-11-årige. Derefter går det stærkt. For de 12-14-årige er det 82 pct., og for de ældste er det 98 pct.
Der er ingen ”rigtig” alder til at få sit første betalingskort. Det kommer helt an på det enkelte barns behov og interesse. Når barnet selv spørger, er det nok ved at være tid.
8 ud af 10 forældre synes ikke, det er svært at tale med deres barn om penge og privatøkonomi. Det bliver nemmere, jo ældre børnene er.
Den mest almindelige metode til at få hul på pengesamtaler med børnene er at bruge situationer, hvor der er noget konkret at tale om. Skal barnet på tur med skolen eller på håndboldlejr? Er der udgifter og hvilke? Skal de have penge med og til hvad? Halvdelen alle pengesamtaler afhænger af selve situationen.
Men ellers er det faktisk forældrene, der først og fremmet sætter penge på dagsordenen. Det er sjældnere børnene selv, der vil tale om penge.
De 6-8 årige er de mest nysgerrige på lommepenge
Heldigvis viser målingen, at det er meget sjældent, at forældre stort set aldrig taler med deres barn om penge. Det gælder kun 4 pct.
2% af drenge og 7% af piger taler ikke om penge med deres forældre.
Desværre er der en stor forskel mellem drenge og piger. 2 pct. af alle drenge har stort set aldrig pengesamtaler med forældrene, mens det gælder 7 pct. af pigerne. Det duer ikke, for så er vi med til at opretholde den pengeulighed, der desværre stadig er mellem mænd og kvinder.
Når det handler om børnenes egne penge, er det mest dominerende emne for de mindre børn op til 11 år, hvad ting koster, og hvad barnet skal spare op til.
Fra 12-årsalderen vender billedet, og her er det emne, der fylder mest, barnets eget forbrug – med opsparing på en andenplads. Budget fylder ikke ret meget i samtalerne, og det gør investering heller ikke.
Når det handler om forældrenes penge, er det mest almindelige emne, at man taler om, de større købsbeslutninger i familien fx køb af ny bil. På andenpladsen ligger, hvad forældrene sparer op til, og på tredjepladsen hvad de tjener.
Ser vi på samfundsøkonomien, er skat og hvorfor vi betaler skat, de emner, der fylder allermest.
I banken er budgettet et vigtigt emne og et godt redskab at kende og bruge til at styre sin økonomi. Derfor er jeg ærgerlig over, at det emne fylder meget lidt i pengesamtalerne ved de danske køkkenborde. Det er kun hver femte forælder, der taler med deres børn om budget. Det kan vi godt gøre bedre, kan vi ikke?
I kan bruge vores budgetberegner eller downloade et fysisk budgetskema her. God fornøjelse.
Administrer nemt dit barns lommepenge med Young Money-appen. Få hurtigt overblik over forbrug, opgaver og opsparingsmål.
MobilePay til børn og unge? Det kan være en lidt kringlet vej dertil, men lad os her forklare hvordan.
MitID til børn og unge? Læs hvordan din 13-årig får MitID som de kan bruge til betaling med MobilePay, læse digital post, tjekke konti og overføre penge i mobilbanken.
Når dit barn fylder 13 år. får det flere digitale muligheder. Derfor er det vigtigt, at du og dit barn tager en snak om, hvordan man færdes sikkert på nettet.