Spring navigation over

Gode råd til salg af din bolig

Det skal du vide, før du sælger

Et boligsalg handler ikke kun om mursten – men også om økonomi, behov og fremtidsplaner. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du vil sælge din bolig.

Book rådgivning nu

3 gode råd til dit boligsalg

Et boligsalg er en stor be­slut­ning – og der er flere ting, det er en fordel at tænke igennem i god tid. Det gælder både din økonomi og dine mu­lig­he­der under og efter salget. Disse 3 gode råd hjælper dig med at blive klar.

1. Undersøg, hvad din bolig kan sælges for

Et godt boligsalg begynder med et re­a­li­stisk billede af, hvad din bolig er værd. Det giver dig et solidt ud­gangs­punkt – både når du skal træffe be­slut­nin­ger og lægge en økonomisk plan.

Kontakt gerne én eller flere ejen­doms­mæg­le­re. De kan give dig en vurdering af, hvad din bolig kan sælges for lige nu – og samtidig rådgive dig om, hvordan du bedst gør boligen klar til salg.

Du kan selv undersøge, hvad andre boliger er solgt for i dit område – fx på bo­ligsi­den.dk. Vær opmærksom på, at din bolig godt kan afvige fra gen­nem­snits­pri­sen, alt efter be­lig­gen­hed, stand og plan­løs­ning – men et tjek af bo­lig­pri­ser­ne i dit område kan forberede dig på snakken med ejen­doms­mæg­le­ren.

2. Få overblik over din bo­li­gø­ko­no­mi

Tag en snak med din bank­rå­d­gi­ver, før du sætter din bolig til salg – det kan give dig overblik over, hvordan du er stillet i fremtiden.

Sammen kan I gennemgå dine nuværende boliglån og se på, om der er noget, du skal tage højde for, når du vil sælge. Det kan fx være, hvilke ind­fri­el­ses­vil­kår dit re­al­kre­dit­lån har, og hvornår lånet kan indfries med lavest mulige om­kost­nin­ger. Hvis dit lån snart skal re­fi­nan­si­e­res, kan det måske være en fordel at omlægge til en låntype, hvor prisen for at indfri er lavere end på dit nuværende lån.

Din rådgiver kan også hjælpe dig med at finde ud af, hvor mange penge du reelt har med dig videre efter salget – fx som ud­be­ta­ling til en ny bolig, til opsparing eller in­ve­ste­ring. I tager ud­gangs­punkt i din friværdi, som er for­skel­len mellem den for­ven­te­de salgspris og det, du skylder i boligen. Og så ser I på det, der skal trækkes fra – fx om­kost­nin­ger ved at indfri dine lån og salær til ejen­doms­mæg­le­ren – så du får det fulde overblik.

Book et boligmøde her

3. Tænk over dine frem­ti­di­ge bo­lig­pla­ner

Vil du købe en ny bolig eller flytte i lejebolig? Dine frem­tids­pla­ner har betydning for din økonomi, og for hvor fleksibel du kan være i forhold til tids­ho­ri­son­ten for salget.

Vil du købe ny bolig?

Hvis du plan­læg­ger at købe ny bolig, opstår spørgs­må­let om, hvorvidt du skal sælge din nuværende bolig, før du køber en ny. Som ud­gangs­punkt anbefaler vi, at du sælger, før du køber.

Salg før køb giver dig:

  • Økonomisk tryghed: De færreste har råd til at sidde med to bo­li­g­ud­gif­ter på én gang – især ikke i længere tid.
  • Overblik over bo­li­gø­ko­no­mi­en: Når du har solgt din bolig, ved du præcis, hvor meget du har med dig til det næste boligkøb.
  • Mindre risiko for pris­af­slag: Har du allerede købt en ny bolig, kan du føle dig presset til at sælge hurtigt – og derfor ende med at acceptere et lavere bud end ønsket.

I nogle si­tu­a­tio­ner kan det dog give mening at købe, før du sælger. Det kan være, at du skal flytte pga. nyt job og ikke kan vente på, at din bolig bliver solgt. Eller måske har du ganske enkelt fundet den bolig, du altid har drømt og tør ikke vente. 

Vi hjælper dig med at finde ud af, hvilke mu­lig­he­der du har.

Book et boligmøde

Vil du flytte i lejebolig?

Hvis du ikke vil købe en ny bolig, men i stedet flytte i lejebolig, er det en god ide at overveje, hvordan du vil bruge de penge, du får med dig fra salget.

Du kan fx investere pengene, sætte dem til side som opsparing eller bruge dem på noget, du har ønsket dig.

Vi rådgiver dig om, hvordan du får mest muligt ud af dit boligsalg – også når du ikke skal købe ny bolig.

Tag os med på råd, når du vil sælge

Få overblik over din boligøkonomi og tryghed i dine valg – uanset om du vil købe nyt eller flytte i lejebolig. Tag en snak med din rådgiver, eller lad os kontakte dig.

Ja tak, kontakt mig

Du kunne også være in­ter­es­se­ret i...

  • Gode råd til boligkøb

    Vi guider dig hele vejen – uanset om du kigger på lejlighed eller hus og have.

    Læs mere
  • Hvad kan du købe for?

    Prøv vores beregner, og find ud af, hvor meget du kan købe bolig for.

    Læs mere
  • Omlægning af lån

    Hvornår giver det mening – og kan det betale sig?

    Læs mere