Der er mange fordele ved at energioptimere din bolig. Skifter du fx dine utætte vinduer, kan du skabe et bedre indeklima, som er sundere for både dig og boligen. Samtidig nedsætter du dit varmeforbrug – på den måde er du med til at nedbringe udledningen af CO2, ligesom det vil kunne ses på din varmeregning.
I Sydbank vil vi gerne hjælpe dig med at træffe bæredygtige valg – også i forhold til din bolig. Derfor kan du på denne side læse mere om dine grønne boligmuligheder i Sydbank – og vores rådgivere sidder også klar til at rådgive dig, så du kan gøre dine tanker om energioptimering til handling.
Der er mange gode grunde til at energioptimere din bolig – men det er desværre ikke gratis at investere i grønne løsninger .
Derfor tilbyder vi Sydbank Energilån – et attraktivt og fleksibelt lån til dig, der gerne vil energioptimere din bolig og bidrage til den grønne omstilling.
Lånet kan bruges til alle former for energioptimering, fx tilslutning til fjernvarme, installation af varmepumpe, ekstra isolering og udskiftning af vinduer.
Mange boligejere overvejer at skifte deres fyr ud med en varmepumpe, men går i stå i processen og de beslutninger, der skal tages undervejs.
Er det dig? Så er der godt nyt: Igennem vores samarbejde med Totalkredit kan du få hjælp til det hele, fra start til slut – uden at du skal holde styr på et væld af oplysninger og tekniske detaljer.
Husk at undersøge dine muligheder for tilskud, når du renoverer din bolig – måske er der mere at komme efter, end du lige tror.
På Energistyrelsens hjemmeside kan du følge med i statens aktuelle og kommende tilskudspuljer, som skal gøre danskernes boliger mere klimavenlige. Energistyrelsen har også udviklet en beregner, som kan give dig et overslag på, hvor meget du kan forvente at få i tilskud til din energirenovering. Overslaget kan måske også hjælpe dig i forhold til størrelsen af et eventuelt energilån.
Ikke to boliger er ens, og hvad der kan svare sig – både økonomisk og klimamæssigt – afhænger af en række forskellige faktorer.
Med Energiberegneren kan du nemt og hurtigt få svar på, om det kan betale sig at energirenovere din bolig. Det eneste, du skal gøre, er at indtaste din adresse, og så giver beregneren dig forslag til, hvilke energiforbedringer du med fordel kan lave. Energiberegneren tager udgangspunkt i din boligs oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) eller et estimat.
Din rådgiver i Sydbank sidder naturligvis klar til at give dig en uddybning af den økonomiske vinding ved at energioptimere.
Ønsker du et dybdegående billede af, hvad din bolig gemmer på, har du som Sydbank-kunde også mulighed for at bestille et Totalkredit Energitjek.
Med Totalkredit Energitjek får du besøg af en energikonsulent. Energikonsulenten gennemgår din bolig og giver dig et overblik over – og konkrete forslag til – hvad der skal til for at optimere din boligs energiforbrug. Det gør det nemmere for dig at vælge de energirigtige løsninger, der passer til din bolig.
Som en af Danmarks største banker har vi et særligt ansvar for at bidrage positivt til samfundets udvikling, så vi sammen kan sikre fremtidige generationer en bæredygtig fremtid. Læs, hvordan vi arbejder med vores samfundsansvar og løfter vores indsatser på bæredygtighedsområdet på vores hjemmeside her.