Boligpriserne stiger – og det påvirker jer
De seneste år er priserne på ejerlejligheder i Hovedstaden steget mere end 15 pct. Det gør det svært for unge at komme ind på boligmarkedet, og for mange forældre er forældrekøb ikke længere en enkel løsning.
Flere vælger variabel rente - men hvad betyder det?
Vi ser, at mange vælger lån med variabel rente, fordi renten lige nu er lavere end ved et fastforrentet lån.
Det kan give luft i budgettet – men det betyder også, at ydelsen kan stige, hvis renten ændrer sig.
Variabel rente
Lav ydelse nu, men risiko for højere betaling fremover.
Fast rente
Højere ydelse fra start, men tryghed og forudsigelighed på længere sigt.
Fleksible løsninger
Kombinationer, hvor I binder renten i fx 3, 5 eller 30 år.
Det vigtige er at vælge en løsning, der passer til jeres økonomi og tidshorisont – ikke kun her og nu, men også om 5 eller 10 år.
I dag: Forældrekøb er tryghed
Tidligere kunne et forældrekøb give et økonomisk afkast. I dag handler det ofte om, at forældre gerne vil sikre, at barnet har et trygt sted at bo. Derfor vælger mange en låntype med lav risiko, hvor afkastet ikke er i centrum.
En boligløsning til jer
Måske tænker du, at boligplanerne må udskydes, når priserne stiger – men ofte findes der flere muligheder. Det handler bl.a. om, hvilken type lån der passer til jer.
Et fastforrentet lån giver tryghed – et variabelt lån giver fleksibilitet og lige nu en lavere rente. Begge kan være gode valg, alt efter dine behov.

Valget giver jer enten tryghed med faste ydelser og mulighed for indfrielse til kurs 100 – eller mere fleksibilitet med en lavere rente, der kan passe bedre til jeres økonomi.
Dyk ned i tal og prognoser: Se renter, renteforventninger og kurser på realkreditlån.
Næste skridt
Selvom boligmarkedet kan være en udfordring, så behøver planerne ikke stoppe her. Kontakt vores rådgivere for at få overblik over jeres muligheder.
Vi hjælper jer med at finde en løsning, der passer til jeres økonomi – uanset om I kigger på ejerlejligheden i byen eller huset lidt udenfor.

