Kort eller kontanter?
Kontanter, betalingskort og rejsecheks har både fordele og ulemper, og om du foretrækker det ene eller det andet er lidt af en smagssag.
Dog anbefaler vi, at du medbringer mere end ét betalingsmiddel på rejsen. Det er også en god idé at have lidt af den lokale valuta på lommen, når du ankommer til dit rejsemål.
| Betalingsmiddel | Fordele | Ulemper |
|---|---|---|
| Kontanter | Kan bruges over alt. | Bliver du bestjålet, er pengene tabt. |
| Rejsechecks | Hvis dine rejsechecks bliver stjålet, kan du få dem erstattet uden omkostninger for dig | Kan kun indløses i pengeinstitutter. |
| Visa/Dankort | Kan bruges i 22 millioner pengeautomater og butikker over hele verden. | Et årligt kortgebyr på 150 kr. Et gebyr på 1 % - og min. 30 kr. - når du hæver i pengeautomater i udlandet. Du kan kun hæve op til 2.000 kr. om dagen og højst 20.000 pr. løbende 30 dage. |
| Visa Electron | Kan bruges i 22 millioner pengeautomater og butikker over hele verden. Du kan hæve helt op til 5.000 kr. om dagen og købe varer for 30.000 kr. om dagen. Du kan ikke komme til at bruge flere penge, end du har. Fås også med en rejseforsikring hvis du er mellem 13 og 29 år. | Et gebyr på 1 % - og min. 30 kr. - når du hæver i pengeautomater i udlandet. |
| Sydbank MasterCard | Kan bruges i 24 millioner pengeautomater og butikker verden over. 24 timers Kort Service Individuel forbrugsgrænse. Kan tilbydes med rejseforsikring samt andre fordelsprogrammer. | Et gebyr på 2 %, min. 50 kr., når du hæver i pengeautomater i udlandet. |