Mastercard Dankort

Mastercard Dankort

  • Du kan bruge kortet i både Danmark og i udlandet
  • Stor sikkerhed ved nethandel
  • Kontaktløs betaling
  • Fås med eller uden eget kortdesign

Mastercard Dankort er både et Dankort og et Mastercard. Det svarer til det gamle Visa/Dankort – men sikkerheden er øget, og så er der en række nye, smarte funktioner på vej.  

Ét kort til hele verden

Mastercard Dankort er et nyt, fleksibelt betalingskort, du kan bruge over hele verden. Du kan betale med det i butikker og på restauranter, hæve penge og handle på nettet, og du kan selvfølgelig også koble kortet til mobilbetaling, som fx Apple Pay. Når du bruger kortet herhjemme, betaler du som udgangspunkt med Dankort, og i udlandet kan du bruge kortet i alle de butikker, som tager imod Mastercard.

Det nye Mastercard Dankort er ligesom Dankortet et klassisk hævekort, hvor dine indkøb bliver trukket med det samme fra din konto.

Mastercard Debit for unge

Mastercard Debit for unge

  • Særligt kort til de 13-29-årige
  • Fås med eller uden en billig rejseforsikring
  • Fås med eller uden eget design
  • Kontaktløs funktion

Sydbank Mastercard Ung Debit er et betalingskort for alle mellem 13 og 29 år, og det kan bruges verden over.

Kortet er med saldokontrol, så du ikke risikerer at bruge flere penge, end der står på kontoen. Og du undgår dermed dyre overtræk.

Du kan vælge at få dit Mastercard Debit med en billig rejseforsikring, hvis ikke du er dækket af dine forældres forsikring. Rejseforsikringen dækker bl.a. lægebehandling, hjemtransport og aflysninger i tilfælde af sygdom eller ulykke.

Mastercard Debit Ung har kontaktløs funktion, så du kan betale med kortet, uden at det skal i betalingsterminalen.

Ønsker du at bestille et nyt Mastercard Debit for unge?

Bestil kort med MitID

Bestil kort Uden MitID

Ønsker du at udskifte dit Mastercard Debit for unge til et andet kort fx Mastercard Dankort?

Udskift dit Visa/Dankort

Mastercard Junior

Mastercard Junior

  • Særligt kort for de 7-12-årige
  • Kontaktløs funktion
  • Kortet har saldokontrol
  • Kortet skal bestilles af forældre/værge til barnet.

Mastercard Junior er et betalingskort for de 7-12-årige, som kan bruges både i Danmark og udlandet. Kortet har saldokontrol, hvilket vil sige, at barnet ikke kan hæve mere, end der står på kontoen.

Kortet skal bestilles af forældre/værge til barnet. 

Man kan hæve og købe for højst 1.000 kr. pr. dag, herfra højst 500 kr. i kontanthævning. Grænsen er 10.000 kr. pr. 30 dage. Forbrugsgrænserne kan justeres ned ved bestilling eller senere ved at ringe til Sydbank Direkte på 70 10 78 79

Mastercard Junior er kontaktløst, så man kan betale med kortet, uden at det skal i betalingsterminalen.

Ønsker du at bestille et nyt Mastercard Junior?

Bestil kort med MitID

Bestil kort Uden MitID

Mastercard (kreditkort)

Mastercard (kreditkort)

  • Du kan vælge mellem et kort uden rejseforsikring og fire kort med rejseforsikring.
  • Rentefri kredit på et aftalt beløb – typisk 30.000 eller 40.000 kr.
  • Mulighed for at få et ekstra kort til samme konto til en anden i familien
  • Kontaktløs funktion

Et Sydbank Mastercard giver dig op til 45 dages rentefri kredit og kan bruges verden over. Nye Mastercard udstedes med kontaktløs funktion, så du kan betale med kortet, uden at det skal i betalingsterminalen.

Du kan vælge at få dit Mastercard uden rejseforsikring eller med rejseforsikring på fire forskellige niveauer. Forsikringen dækker både dig, din samlever og dine børn under 24 år, når I rejser sammen. Og afhængig af hvilken korttype du vælger, er du dækket i hhv. 30 dage i Europa eller 60 dage i hele verden.

Herudover får du en forsikring, der giver dig udvidet reklamationsret på fx computere, hårde hvidevarer og fjernsyn, og du kan også få en række andre fordele, fx rabat på billeje.

Ønsker du at bestille et nyt Mastercard (kreditkort)?

Bestil kort med MitID

Bestil kort Uden MitID

Mastercard Debit

Mastercard Debit

  • Ekstra tryghed med saldokontrol
  • Du kan vælge mellem et kort uden rejseforsikring og fire kort med rejseforsikring
  • Fås med eller uden eget design
  • Kontaktløs funktion

Sydbank Mastercard Debit er et internationalt betalingskort og kan derfor bruges verden over. Kortet er med saldokontrol, så du ikke risikerer at bruge flere penge, end der står på kontoen. Og du undgår dermed dyre overtræk.

Du kan vælge at få dit Mastercard Debit uden rejseforsikring eller med rejseforsikring på fire forskellige niveauer, der dækker både dig, din samlever og dine børn under 24 år, når I rejser sammen. Og du kan også få en række andre fordele.

Når du opholder dig i et EU-land, der har euro som valuta, kan du hæve euro i pengeautomaterne med Mastercard Debit, til samme pris som du betaler for at hæve penge i et andet pengeinstituts pengeautomat i Danmark (p.t. 8 kr. pr. hævning.).Den udenlandske bank kan dog opkræve et gebyr ved brug af automaten.

Mastercard Debit har kontaktløs funktion Mastercard, så du kan betale med kortet, uden at det skal i betalingsterminalen.

Ønsker du at bestille et nyt Mastercard Debit?

Bestil kort med MitID

Bestil kort Uden MitID

Ønsker du at udskifte dit Mastercard Debit til et andet kort fx Mastercard Dankort?

Udskift dit Visa/Dankort

 

Dankort (nyudstedes ikke)

Dankort (nyudstedes ikke)

  • Kan kun bruges i Danmark
  • Pris: 235 kr.
  • Kontaktløs funktion

Med et Dankort kan du hæve i alle pengeautomater i Danmark og handle i danske butikker og webshops, men ikke i udlandet.

Rejser du ofte, skal du i stedet vælge et af vores internationale kort eller fx supplere med et Sydbank Mastercard.

Rejseforsikring

Rejseforsikring

  • Fås på flere forskellige niveauer
  • Adgang til personlig assistance døgnet rundt
  • Priser mellem 580 kr. og 1.895 kr.

Sammen med et Sydbank Mastercard kan du få en rejseforsikring på flere forskellige niveauer, afhængigt at korttypen, der bl.a. dækker for sygdom og lægeudgifter, hjemkaldelse, hjemtransport og afbestilling i Europa eller hele verden. Forsikringen tilbydes i samarbejde med Alm. Brand Forsikring.

Rejsen behøver ikke at være betalt med kortet, for at forsikringen dækker.

Hvem er dækket

På ferierejser sammen med dig som kortholder er din ægtefælle eller partner og dine hjemmeboende børn under 24 år dækket af forsikringen.

På ferierejser uden dig som kortholder skal din ægtefælle eller partner have et familiekort, og børn mellem 13 og 24 år skal have deres eget Mastercard Ung Debit med forsikring (dog ikke hvis de er hjemmeboende og rejser med familiekortholder).

Visa/Dankort*

Visa/Dankort*

  • Kan bruges både i Danmark og udlandet
  • Kan bruges i pengeautomater, i butikker og på internettet
  • Fås med eller uden eget design
  • Kontaktløs funktion

Med et Visa/Dankort* har du to kort samlet i et. I Danmark bruger du kortet som et almindeligt Dankort. Og i udlandet har du et internationalt betalingskort, du kan bruge i pengeautomater og alle de steder, hvor der skiltes med Visa-mærket.

Når du opholder dig i et EU-land, der har euro som valuta, kan du hæve euro i pengeautomaterne med dit Visa/Dankort*, til samme pris som du betaler for at hæve penge i et andet pengeinstituts pengeautomat i Danmark (p.t. 8 kr. pr. hævning.).Den udenlandske bank kan dog opkræve et gebyr ved brug af automaten.

Rejser du til udlandet, skal du overveje at supplere kortet med et af de andre internationale kort, fordi du maks. kan hæve 25.000 kr. på dit Visa/Dankort* pr. løbende 30 dage.

Udskift dit Visa/Dankort

* Visa/Dankort bliver gradvist udfaset som betalingskort i Sydbank. Til gengæld tilbyder vi et nyt og opgraderet kort: Mastercard Dankort. Du kan læse mere om ændringen og Mastercard Dankort på sydbank.dk/nytkort.