Når du deler personlige oplysninger med os, er det vigtigt, at det sker via en sikker kanal.
Vores primære kanaler til kundekommunikation er Net- og mobilbank for privatkunder og Online Banking for erhvervskunder.
Nedenfor finder du vejledninger til alle kontaktkanaler i prioriteret rækkefølge.
Privatkunder
Net- og mobilbank
Log på net- og mobilbanken.
Vælg 'Indbakke'.
Tryk på ikonet med kuverten i øverste højre hjørne.
Skriv din besked, og vedhæft eventuelle dokumenter ved at trykke på Vedhæft fil.
Tryk på 'Send besked'.
Du kan vedhæfte op til 10 MB filer som pdf eller billede. Skal du sende et Word-dokument eller et Excel-ark, kan du gemme filen som pdf og vedhæfte den.
Vælg 'Log på' > 'Log på med MitID' (under Privat) .
Vælg 'Post fra virksomheder' > 'Skriv ny post'.
Søg Sydbank frem via modtagerfeltet, og vælg den relevante kategori.
Udfyld emnefeltet og de øvrige felter.
Vedhæft eventuelle dokumenter ved at trykke på ikonet med en papirklips.
Tryk Send.
Erhvervskunder
Online Banking
Log på Online Banking.
Vælg 'Kontakt og Netboks' i venstre side.
Vælg 'Beskeder' og 'Ny besked'.
Udfyld felterne til emne og besked.
Vedhæft evt. filer. Du kan vedhæfte op til 10 filer som pdf eller billede. Skal du sende et Word-dokument eller et Excel-ark, kan du gemme filen som pdf.
Tryk 'Send'. Beskeden bliver sendt til jeres erhvervsrådgiver.
Kunderum
Du kan kontakte os gennem et Kunderum, hvis din rådgiver har oprettet et sådant til dig.
Vælg den login-metode dit Kunderum er oprettet med. Login-metoden står i den mail, du har modtaget.
Log på med 'MitID for privat': Log på med MitID, som du kender det.
Log på med 'SMS og e-mail': Opret en adgangskode, og modtag en mobilkode til det mobilnummer, din rådgiver har angivet ved oprettelse af Kunderummet. Brug mobilkoden til at logge på.
Udfyld dit CPR-nummer og den mailadresse, du modtog mailen om Kunderummet på.
Under 'Overblik' kan du tilføje dokumenter til os i banken.
Under 'Beskeder' > 'Skriv besked' kan du sende os en besked.
AL Sydbank Files
AL Sydbank Files er et system til fildeling, hvor din rådgiver kan sende dig filer eller anmode dig om at indsende filer. Sammen med filudvekslingen er der mulighed for at skrive en kort besked.
Din rådgiver sender dig en mail med et link, som du skal bruge til at tilgå AL Sydbank files.
Tryk på linket i mailen.
Angiv den mailadresse, din rådgiver har kontaktet dig på. Du modtager nu en mail med en kode, du skal bruge for at verificere dig.
Indtast verificeringskoden.
Du kan nu se beskeden fra banken. Vælg 'Reply' for at svare.