Be­kæm­pel­se af hvidvask og ter­r­or­fi­nan­si­e­ring

Vi bekæmper ikke hvidvask og terrorfinansiering alene. Gennem Finans Danmark samarbejder vi med resten af den finansielle sektor om at dele viden og styrke indsatsen mod økonomisk kriminalitet.

Samarbejdet handler bl.a. om, hvordan vi tolker og efterlever reglerne – og hvordan vi som branche hele tiden bliver bedre.

Læs mere om sektorsamarbejdet på Finans Danmarks hjemmeside

For at forhindre hvidvask og terrorfinansiering – og holde kriminelle ude af det finansielle system – har vi i Danmark en hvidvasklov. Den stiller en række krav til alle finansielle aktører, herunder banker som os. Samtidig er hvidvask og terrorfinansiering strafbart ifølge straffeloven.

Den nuværende hvidvasklov trådte i kraft i 2017 og bygger på fælles EU-regler. Derudover indeholder den særlige bestemmelser, som kun gælder i Danmark. Grundprincipperne i loven gælder dog bredt – og er de samme for alle banker i både Danmark og EU.

Se den gældende hvidvasklov her

Et centralt princip i hvidvaskloven er den risikobaserede tilgang. Det betyder, at vi skal fokusere mest på de områder, hvor risikoen for misbrug er størst. Det gælder både hvidvask og terrorfinansiering.

Finanstilsynet har udarbejdet en generel vejledning til hvidvaskloven. Den beskriver rammerne – men det er op til os i Sydbank at fastlægge konkrete tiltag. Det gør vi med udgangspunkt i vores forretningsmodel og de risici, vi selv har vurderet som relevante.

Se den gældende vejledning her

Hvidvaskloven bygger på en risikobaseret tilgang. Det betyder, at vi i Sydbank skal have mest fokus på de områder, hvor risikoen for at blive misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering er størst.

Vi vurderer risikoen løbende

For at få overblik over, hvor vi skal være ekstra opmærksomme, vurderer vi risikoen i forhold til:

• vores kunder

• deres produkter og tjenester

• måden de leveres på

• transaktioner

• og de lande, hvor der gøres forretning.

Vi tager udgangspunkt i vores forretningsmodel – altså i den måde, vi driver bank på.

Fordi vi som bank håndterer penge på vegne af kunder, vil udgangspunktet altid være en høj risiko. Men den reelle risiko er lavere, fordi vi har en lang række tiltag, der forebygger misbrug.

Et konkret eksempel

En kunde, der ikke vil oplyse sin identitet, og som vil overføre penge til Bahamas, vurderer vi som høj risiko. Det skyldes, at kunden forsøger at være anonym – og at pengene skal sendes til et land, der er kendt som skattely.

Men i Sydbank skal vi kende vores kunder. Og hvis der skal sendes penge til et skattelyland, følger vi ekstra godt med. Derfor er den reelle risiko lavere, end den umiddelbart ser ud.

Hvidvaskpolitik 

Når vi har et samlet overblik over vores risici, laver vi en hvidvaskpolitik. Den sætter rammerne for, hvordan vi arbejder med at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Du kan se Sydbanks hvidvaskpolitik her

Hvidvaskpolitikken danner grundlag for vores interne retningslinjer og arbejdsgange. Det er dem, vores medarbejdere følger i det daglige arbejde. Vi har en afdeling, som sørger for at beskrive og vedligeholde disse arbejdsgange og opstille de nødvendige kontroller og processer.

Alle kunder får en risikoprofil

Resultaterne fra vores overordnede risikovurdering bruger vi også, når vi vurderer vores kunders risikoprofiler.

• En stor erhvervskunde med mange ejere og transaktioner til højrisiko-lande får typisk en forhøjet risikoprofil.

• En privatkunde med fast løn, der handler lokalt og rejser til Europa, vil typisk have lav risiko.

Risikoprofilen er afgørende for, hvordan vi skal behandle kundeforholdet i forhold til hvidvaskloven.

Selv de bedste tiltag mod hvidvask og terrorfinansiering virker kun, hvis de bliver brugt i praksis – og løbende bliver vurderet og forbedret. Derfor har vi et stærkt fokus på risikostyring, kontrol og ledelse.

Et medlem af direktionen har det øverste ansvar for, at vi lever op til hvidvasklovens krav. Samtidig mødes vores hvidvaskudvalg hvert kvartal. Her sidder de områdedirektører, som har medarbejdere, der arbejder med hvidvaskbekæmpelse.

På møderne bliver der drøftet status på hvidvaskområdet, nye trends og trusler samt eventuelle nye tiltag og kontroller.

AML Risikostyring holder os opdateret

Afdelingen AML Risikostyring overvåger løbende bankens arbejde med hvidvaskbekæmpelse. De holder også øje med de risici og mønstre, som myndighederne peger på.

Hver tredje måned laver afdelingen en rapport til direktion og bestyrelse. Rapporten beskriver både hvordan risikobilledet i banken ser ud og hvordan det går med vores indsats mod hvidvask og terrorfinansiering.

Vi har interne kontroller på plads

Vi har en række kontroller, der skal sikre, at vi opdager tegn på hvidvask og terrorfinansiering samt at medarbejderne følger de gældende arbejdsgange.

De interne kontroller sker både lokalt i bankens forskellige områder og centralt fra hovedkontoret.

Resultaterne bliver løbende rapporteret til direktion og bestyrelse, så ledelsen altid har overblik over bankens efterlevelse af reglerne.

Compliance-afdelingen kontrollerer, om bankens områder gennemfører deres kontroller, som de skal, og om kontrollerne bliver udført korrekt. Samt sikre at vores samlede setup lever op til reglerne.

Som stor bank er vi forpligtet til at have en intern revision, der refererer direkte til bestyrelsen.

Hvert år gennemgår Intern revision arbejdet med hvidvaskbekæmpelse i forretningen og de kontroller, som Compliance-afdelingen står for.

Finanstilsynet fører også kontrol

Finanstilsynet kommer med jævne mellemrum på inspektion hos os. Når de har afsluttet en inspektion, offentliggør vi resultatet.

Se de seneste tilsynsrapporter her

Ifølge hvidvaskloven skal vi som bank kende vores kunder og deres formål med at bruge banken. Det gælder både, når du bliver kunde – og løbende, så længe du har et kundeforhold hos os.

Derfor stiller vi spørgsmål om din forventede brug af banken. Det gør vi for at sikre, at vi har den nødvendige viden til at forebygge hvidvask og terrorfinansiering.

Vi skal kende din identitet

Ud over at forstå, hvordan du bruger banken, skal vi også vide, hvem du er – og kunne dokumentere det. Det betyder, at du skal vise et gyldigt legitimationsdokument – fx: pas eller kørekort.

Derfor beder vi dig nogle gange om at fremvise legitimation, selv om du måske har været kunde i mange år.

Erhvervskunder – vi skal kende ejerforholdene

Når du har en virksomhed, skal vi også vide hvordan ejer- og kontrolstrukturen ser ud, samt hvem der ultimativt ejer eller kontrollerer virksomheden (de reelle ejere).

Vi skal kontrollere deres identitet – på samme måde som med privatkunder.

Du kan læse mere om de krav Sydbank stiller i forbindelse med kundekendskabsproceduren her

Opbevaring af dine oplysninger

Vi er forpligtet til at gemme de oplysninger, vi indhenter om dig i forbindelse med kundekendskabet. Det gælder også oplysninger om din identitet og om dine transaktioner.

Du kan læse mere om Sydbanks håndtering af persondata her

Hvidvaskloven kræver, at banker holder øje med transaktioner og adfærd, derkan virke mistænkelige. Det gør vi også – og vi har faste procedurer for, hvordan vi håndterer det.

Hvis en medarbejder ser en transaktion eller adfærd, som virker mistænkelig, kontakter vedkommende vores afdeling AML Investigation. Her vurderer specialisterne, om der er grundlag for at underrette myndighederne.

Underretningen sendes i så fald til Hvidvasksekretariatet (en del af National enhed for Særlig Kriminalitet).

Det er vigtigt at understrege, at det kun er myndighederne – som f.eks. politiet, efterretningstjenesten, Skattestyrelsen eller kommunen – der efterforsker sagen og afgør, om der skal rejses sigtelse eller tages andre skridt.

Bankens opgave er udelukkende at underrette, når noget virker mistænkeligt – ikke at tage stilling til skyld.

Der er tavshedspligt – også over for kunderne

Vores medarbejdere har udvidet tavshedspligt, når det handler om mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.

Det betyder viikke må fortælle andre end AML Investigation og myndighederne, hvis der er sendt en underretning. Derfor vil du som kunde ikke få besked, hvis vi har underrettet myndighederne – det ville være et brud på hvidvaskloven.

Manglende underretning kan få konsekvenser

Hvis vi ikke foretager en nødvendig underretning, kan det få alvorlige konsekvenser – både for banken og den enkelte rådgiver.

Det er derfor vigtigt, at alle medarbejdere reagerer og deler deres viden, hvis noget virker mistænkeligt.

Ved os har både medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere mulighed for at anmelde mistanke om ulovligheder via vores whistleblowerordning.

Vi har valgt en løsning, hvor du som whistleblower kan være anonym hele vejen – og samtidig kan kommunikere sikkert med os undervejs i processen.

Når du indsender en anmeldelse, bliver den:

• registreret internt i banken

• og samtidighos et eksternt advokatkontor

Det betyder, at ingen kan skjule eller undertrykke din anmeldelse – og at alle anmeldelser bliver taget alvorligt og vurderet grundigt.

Gå til whistleblowerportalen her

I banksektoren har vi i fællesskab besluttet at følge seks adfærdsprincipper. Dem har vi taget til os – og her kan du se, hvordan vi arbejder med principperne i praksis.

1. Vi sætter etik før profit

Du kan kun blive kunde i Sydbank, hvis vi ved hvem du er, hvad du skal bruge banken til og – for virksomheder – hvordan din forretningsmodel ser ud.

Det står tydeligt i vores hvidvaskpolitik, som alle medarbejdere arbejder ud fra.

2. Vi følger lovens ånd

Vi ser det som en samfundsopgave at bekæmpe økonomisk kriminalitet. Det gør vi ved at leve op til kravene i hvidvaskloven, holde fokus på transaktioner, der virker mistænkelige og fungere som en dørvogter for det finansielle system.

3. Vi vil gerne kigges i kortene

I Sydbank er ordentlighed en del af vores strategi. Vi arbejder åbent og ærligt – både internt og eksternt. Det gælder i kontakten med kunder, myndigheder, samarbejdspartnere og vores kolleger.

Vi har en åben dialog med Finanstilsynet og værdsætter et tillidsfuldt samarbejde.

4. Vi arbejder målrettet med vores virksomhedskultur

Alle medarbejdere skal gennemføre årlig træning i hvidvaskbekæmpelse, kende vores politik for sund virksomhedskultur og udvise ordentlig adfærd i hverdagen.

Træningen foregår både som e-learning og via særlige indsatser målrettet den enkeltes rolle.

5. Vi tager ledelsesansvar – og sikrer, at medarbejderne også gør det

Vi har et hvidvaskudvalg, som bliver ledet af det direktionsmedlem, der har det overordnede ansvar. I udvalget sidder ledere med ansvar for hvidvaskområdet.

Udvalget mødes fast og vurderer bankens risici, drøfter udviklingen i arbejdet samt sikrer, at "tonen fra toppen" når hele vejen ud.

6. Vi samarbejder konstruktivt med myndigheder og branchen

Vi deltager aktivt i samarbejde med myndigheder, fælles initiativer i Finans Danmark samt netværk og projekter med andre banker og partnere.

Vores ansvarlige for AML Risikostyring har bl.a. været med i Finans Danmarks Hvidvask Task Force, hvor adfærdsprincipperne blev formuleret.

Vi følger udviklingen tæt – og vi deler viden og løsninger, der kan forhindre hvidvask og terrorfinansiering.