Skal jeres virksomhed skifte betalingsformat?
Nye krav til betalinger fra oktober 2026
Den 19. oktober 2026 udfases en række ældre betalingsformater som følge af nye krav i den finansielle sektor.
Det betyder, at virksomheder, som anvender disse formater, efter 19. oktober ikke længere kan uploade betalingsfilerne i Netbank Erhverv.
Fremover bliver ISO 20022 XML (PAIN.001/002) version 3 standarden for udveksling af betalingsfiler med banken.
Hvis I sender betalinger via et ERP-, økonomi- eller lønsystem, anbefaler vi, at I allerede nu undersøger, hvilket betalingsformat I anvender, og om jeres løsning skal opdateres.
Er jeres virksomhed berørt?
I første omgang gælder ændringen udenlandske betalinger, men i løbet af 2027 udfases de ældre formater også for indenlandske betalinger.
Vi anbefaler, at I begynder implementeringen af ISO 20022 XML på både udenlandske og indenlandske betalinger i god tid inden fristerne.
Jeres virksomhed kan være berørt af ændringerne, hvis I:
uploader ældre betalingsfiler med udenlandske betalinger manuelt i Netbank Erhverv (kan ikke anvendes efter 19. oktober 2026).
uploader ældre betalingsfiler med indenlandske betalinger manuelt i Netbank Erhverv (ældre formater udfases i påsken 2027).
anvender øvrige betalingstyper som ERH, PBS Overførselsservice, DBT, UNI, PTG eller andre ældre betalingsfilformater.
Er I i tvivl om, hvilket betalingsformat jeres virksomhed anvender, kan I kontakte jeres ERP- eller systemleverandør.
I kan også se det direkte i Netbank Erhverv. Se her hvordan.
Hvad betyder de ny krav for jer?
Hvis jeres virksomhed anvender et betalingsformat med udenlandske overførsler, der udfases, vil betalingsfiler i disse formater ikke længere kunne indlæses efter 19. oktober 2026 og vil derfor blive afvist.
For at undgå afviste betalinger skal jeres løsning opdateres til ISO 20022 XML inden fristen.
Opdaterer I ikke jeres løsning, vil I blive nødt til at oprette betalinger manuelt, indtil I er skiftet til ISO 20022 XML.
Hvem kan hjælpe jer?
Overgangen til ISO 20022 XML kræver ofte ændringer i jeres økonomi- eller ERP-system, og derfor skal den tekniske implementering ske i samarbejde med jeres ERP-, løn- eller systemleverandør.
Vi anbefaler, at I kontakter jeres systemleverandør hurtigst muligt.
Leverandøren kan hjælpe med:
opdatering af betalingsformater
opsætning af ISO 20022 XML filer
test af ISO 20022 XML filer
tilpasning af integrationer til banken
Har jeres virksomhed eller systemleverandør behov for tekniske beskrivelser af filstrukturer, XML-opbygning eller ISO 20022 XML-formater, kan I se dem her.
Banken kan hjælpe med spørgsmål om bankens løsninger, filudveksling og BankConnect. I kan kontakte os på XX XX XX XX
Hvis din virksomhed anvender et af nedenstående ældre betalingsformater, skal løsningen opdateres til ISO 20022 XML.
• DBT – DanskeBank Business Online • DBT – Danske Bank TeleService ver. 3.20 • ERH – Bankens Erhvervsformat (BEC) • PBS Overførselsservice • PBS OverførselsService med linjeskift (CR/LF) • PTG – ErhvervsGiro-Udbetaling ver. 11.05.99 • SDC – KaSel format • UNI – UNITEL format ver. december 2001 (Nordea)
Anvender din virksomhed et eksternt lønsystem, fx Danløn, Visma, Dataløn, Proløn, Overførselsservice løn m.m. bør I tage fat i jeres lønsystemsudbyder for yderligere info.
Vigtigt at vide
Overgangen til ISO 20022 XML handler om mere end blot et nyt betalingsformat.
ISO 20022 stiller også nye krav til de oplysninger, der indgår i betalingerne. Derfor kan en betalingsfil godt være teknisk korrekt opbygget, men alligevel blive afvist, hvis obligatoriske oplysninger mangler eller ikke er registreret korrekt.
Vi anbefaler, at I tager dialogen med jeres ERP-, løn- eller systemleverandør i god tid og tester de nye betalingsfiler inden 19. oktober 2026.
Validator til test af ISO20022 XML-filer
Inden jeres virksomhed tager en ny ISO20022 XML-løsning i brug, kan det være en fordel at validere betalingsfilen.
Vi stiller en validator til rådighed, hvor I kan kontrollere, om jeres ISO 20022 XML-fil er opbygget korrekt.
Åbn validator Vigtigt at vide om validatoren Validatoren er et værktøj til at kontrollere den tekniske opbygning af XML-filen, men den kan ikke erstatte test og kvalitetssikring af virksomhedens betalingsopsætning.
Vi anbefaler derfor, at I tester de nye betalingsfiler sammen med jeres ERP-, løn- eller systemleverandør og sikrer, at filerne opfylder de krav, der gælder for virksomhedens betalingstyper.
Hvad kontrollerer validatoren?
Validatoren kontrollerer udelukkende, om XML-filen er opbygget korrekt i forhold til ISO 20022 XML- standarden.
Det betyder, at validatoren kun kan lave en teknisk kontrol af:
om XML-strukturen er korrekt.
om felter er placeret de rigtige steder i filen.
om filen overholder den tekniske ISO 20022 XML-skemadefinition.
Hvad kontrollerer validatoren ikke?
Det er vigtigt at være opmærksom på, at validatoren ikke kan lave forretningsmæssige valideringer af betalingerne – fx om modtagerkontoen er korrekt.
Validatoren kan fx ikke kontrollere:
hvilke oplysninger der skal udfyldes ved danske kontooverførsler.
hvilke oplysninger der skal udfyldes ved udenlandske betalinger.
hvilke værdier der skal anvendes i bestemte felter.
om betalingstypen er opsat korrekt.
om betalingsoplysningerne opfylder gældende sektor- og bankkrav.
En godkendelse i validatoren er derfor ikke det samme som en godkendelse af betalingen i Netbank Erhverv.
En fil kan således godt blive godkendt i validatoren og samtidig blive afvist ved indsendelse til Netbank Erhverv.
Det kan fx ske, hvis:
en udenlandsk betaling mangler obligatoriske adresseoplysninger.
de krævede oplysninger om modtager eller afsender ikke er udfyldt korrekt.
der anvendes en forkert betalingsinstruktion.
bestemte felter ikke indeholder de værdier, der kræves for den valgte betalingstype.
Hvis du vil vide mere om ISO 20022 XML
Hvad får vores virksomhed ud af at anvende ISO 20022 XML?
ISO 20022 XML er mere end et nyt filformat.
Det er en fælles international standard, der skal gøre betalingsprocesser mere effektive, automatiserede og sikre.
For din virksomhed betyder det blandt andet:
Retursvar på alle betalinger Med ISO 20022 XML modtager virksomheden status- og retursvar (PAIN.002) på alle betalinger, der sendes til banken. Det gør det lettere hurtigt at identificere og rette fejl i betalingsfiler eller enkeltbetalinger.
Automatisk afstemning af betalinger Mere strukturerede betalingsdata gør det lettere at afstemme ind- og udbetalinger automatisk i virksomhedens ERP- eller økonomisystem. Det reducerer manuelle arbejdsgange og sparer tid i den daglige administration.
Løbende posteringsoplysninger flere gange dagligt Med CAMT-filer kan virksomheden modtage kontoinformation og posteringsoplysninger løbende i løbet af dagen. Det giver bedre likviditetsoverblik og mulighed for hurtigere opfølgning på betalinger.
Forberedt til Verification of Payee (VoP) ISO 20022 XML understøtter fremtidige europæiske initiativer som Verification of Payee (VoP), der forventes implementeret i 2027. VoP giver mulighed for at kontrollere, om modtagerens navn stemmer overens med ejer af kontoen, inden betalingen gennemføres. Formålet er at reducere fejlbetalinger og styrke beskyttelsen mod svindel.
Bedre datakvalitet og højere sikkerhed Strukturerede betalingsoplysninger giver færre fejl, højere datakvalitet og understøtter arbejdet med at forebygge svindel, økonomisk kriminalitet og fejlagtige betalinger.
En international og fremtidssikret standard ISO 20022 XML anvendes af banker og betalingsinfrastrukturer over hele verden og er grundlaget for fremtidens betalingsløsninger og regulatoriske krav.
Hvilke ISO-formater kan vores virksomhed anvende?
Filtype
Anvendes til
PAIN.001
Afsendelse af betalingsfiler til banken
PAIN.002
Kvitteringer, fejlmeddelelser og status på betalingsfiler
CAMT.052
Løbende kontoinformation i løbet af dagen
CAMT.053
Elektroniske kontoudtog og bankafstemning
CAMT.054
Adviseringer om konkrete ind- og udbetalinger
PAIN.001 PAIN.001 anvendes til at uploade betalingsfiler fra virksomhedens økonomisystem til banken.
Formatet benyttes blandt andet til:
leverandørbetalinger
lønudbetalinger
indenlandske betalinger
udenlandske betalinger
PAIN.002 PAIN.002 anvendes til status- og returmeddelelser på indsendte betalingsfiler og fungerer derfor som virksomhedens kvittering på de betalingsfiler, der sendes til banken.
Formatet giver information om:
betalingen er modtaget
betalingen er accepteret
betalingen er afvist
eventuelle fejl, der skal rettes
CAMT.052 CAMT.052 indeholder løbende kontoinformation i løbet af dagen er således med til at give virksomheden et aktuelt overblik over bevægelser på kontoen.
Formatet anvendes typisk til:
intradagsopdateringer
likviditetsovervågning
visning af dagens posteringer før dagen er afsluttet
CAMT.053 CAMT.053 svarer til et elektronisk kontoudtog. Det indeholder periodens bogførte posteringer og er ofte den filtype, virksomheder anvender til automatisk bankafstemning.
Formatet anvendes typisk til:
daglig bogføring
afstemning af bankkonti
automatiseret import af kontobevægelser til ERP- eller økonomisystemer
CAMT.054 CAMT.054 anvendes til adviseringer om enkeltstående bevægelser på kontoen.
Giver detaljerede oplysninger om den enkelte transaktion og benyttes ofte til automatisk udligning af debitorposter i økonomisystemet.
Formatet anvendes typisk til:
indbetalinger fra kunder
FI-indbetalinger
krediteringer
debiteringer
betalingsadviseringer
Hvordan kan vi se, hvilket betalingsformat vi anvender i Netbank Erhverv?
Du kan se, hvilket betalingsformat jeres virksomhed benytter direkte i Netbank Erhverv.
Log på Netbank Erhverv.
Vælg Indlæs betalingsfil nederst på siden.
Vælg Udvidet funktion (se billede 1).
Tryk på drop down-menuen
Det filformat, der er flueben ved er det, I pt. anvender (se billede 2).
Efter 19. oktober 2026 er PAIN.001 - ISO20022 det eneste format, der kan anvendes.
Anvender I det ikke allerede, anbefaler vi, at du kontakter din ERP- eller systemleverandør for at planlægge overgangen.
Billede 1
Billede 2: Eksempel på visning af betalingsformat.
Gælder de nye krav alle virksomheder?
Ja, kravene til modtagernavn og strukturerede adresser gælder alle virksomheder.
Kan banken hjælpe med opsætningen?
Banken kan hjælpe med bankrelaterede spørgsmål og løsninger som f.eks. BankConnect.
Selve tilpasningen af filformater og integrationer skal ske i samarbejde med virksomhedens systemleverandør.
Hvornår udfases de nuværende betalingsformater?
Der er to væsentlige datoer for udfasning af betalingsformater.
For de udenlandske betalinger er det 20. oktober 2026 og for de indenlandske betalinger er det påsken 2027.
Det betyder, at sidste dag, hvor betalingsfiler på udenlandske betalinger kan importeres i Netbank Erhverv i de udfasede formater, er den 19. oktober 2026.
Vi anbefaler, at din virksomhed påbegynder implementeringen af ISO20022 XML på såvel udenlandske som indenlandske betalinger i god tid inden fristerne.
Hvad sker der, hvis vi ikke kan nå at overgå til ISO 20022 XML-formatet?
Efter 19. oktober 2026 vil betalinger i de udfasede filformater blive afvist i Netbank Erhverv.
For at undgå afviste betalinger skal din virksomheds løsning være opdateret til det relevante ISO 20022 XML-format inden fristen.
Hvis jeres virksomhed ikke har implementeret ISO 2022 XML-formatet vil virksomheden være nødsaget til lave manuel indtastning af alle udenlandske betalinger efter 19. oktober 2026 og af alle indenlandske betalinger fra påsken 2027.
Kan vi købe os tid på gamle formater efter 19. oktober 2026?
Ja, ERH formatet udfases ikke før foråret 2027 i BEC.
Der kommer dog en ny version af formatet for at understøtte de nye krav, som I skal forholde jer til og som først kan implementeres efter 1. november 2026.
Se kravsspecifikationerne til det nye ERH format her: (THEA: SEND PDF).
Hvis de nye krav ikke overholdes, vil betalingerne blive afvist.
Vi anbefaler ikke at jeres virksomhed implementerer ændringer i ERH formatet, men i stedet anvender ISO 20022 XML, som er det fremtidige format.
Skal virksomheder, der anvender ERH formatet, foretage sig noget?
Ja, de skal overgå til ISO 20022 XML-formatet.
ERH formatet er en midlertidig løsning, der udfases i forbindelse med, at Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank overgår fra BEC til Bankdata, hvilket aktuelt forventes at ske i 2. kvartal 2027.
Vi anbefaler, at virksomheder, der i dag anvender ERH formatet, allerede nu drøfter en langsigtet plan for overgang til ISO 20022 XML med deres ERP- eller systemleverandør på både udenlandske og indenlandske betalinger.
Kan det nye ERH format anvendes allerede nu?
Nej. De kommende ændringer til ERH formatet forventes tidligst at kunne anvendes efter 1. november 2026.
BEC informerer løbende om tidsplan og implementering, når der foreligger yderligere information.
Vi anbefaler ikke, at I implementerer ændringer i ERH formatet, men i stedet anvender ISO 20022 XML.
Vi anvender allerede ISO 20022 XML. Skal vi foretage os noget?
Anvender jeres virksomhed allerede ISO20022 XML, er I som udgangspunkt klar til fremtiden.
Vi anbefaler dog, at du kontakter din ERP- eller systemleverandør for at sikre, at jeres nuværende løsning understøtter de kommende krav.
Skal vi skifte ERP system?
Ikke nødvendigvis. De fleste ERP- og økonomisystemer understøtter allerede ISO20022 XML eller kan opdateres til det.
Kontakt jeres systemleverandør for at få afklaret, hvad der gælder for netop jeres løsning.
Hvem skal vi kontakte, hvis vi har spørgsmål?
Hvis I er i tvivl om, hvilket betalingsformat I anvender, eller hvordan I overgår til ISO 20022 - XML, anbefaler vi, at I først kontakter jeres ERP-, løn- eller systemleverandør.
Leverandøren kan hjælpe med at:
identificere virksomhedens nuværende betalingsformat
afklare om løsningen understøtter ISO20022 XML
opdatere systemet til ISO20022 XML (PAIN.001)
teste de nye betalingsfiler
Har du spørgsmål til virksomhedens aftaler, filoverførsler eller Netbank Erhverv, er du velkommen til at kontakte os i banken på xx xx xx xx.