
1. Gennemgå jeres betalingsløsninger
Passer jeres betalingsløsninger til foreningens hverdag – eller kan I gøre det nemmere for både bestyrelse og medlemmer?
Som kunde hos os får I hjælp til gode løsninger til betaling af fx kontingent, regninger og udlæg. Send os en besked via Online Banking, ring på 70 10 78 79 eller skriv til [email protected]. Husk at oplyse foreningens CVR-nummer.
I kan også undersøge MobilePays erhvervsløsninger, som kan bruges af foreninger. Se mulighederne på mobilepay.dk

2. Opdater jeres hjemmeside
Det er vigtigt, at jeres hjemmeside er opdateret, så tjek, at indhold, nyheder, navne på bestyrelsesmedlemmer osv. er korrekte.
Sørg også for at få vigtige begivenheder i kalenderen, så alle – både internt og eksternt – kan se jeres aktiviteter og arrangementer.

3. Følg op på budgettet
Det er en god ide at følge op på budgettet med jævne mellemrum. Kører alt, som det skal, eller er der behov for at justere?

4. Få styr på GDPR
Har I styr på persondataforordningen og på, hvordan I overholder den?
Læs mere om GDPR, og find nyttige links på Datatilsynets side til foreninger.

5. Tjek op på jeres CVR-nummer
Frivillige foreningers CVR-nummer udløber automatisk hvert 3. år og lukkes hvis det ikke fornyes. I får besked, når registreringen skal fornys på de mailadresser, I har opgivet ved registreringen.
Jeres forening skal have et aktivt CVR-nummer for at være kunde i banken, så det er vigtigt, at I fornyer det, når tid er.
I samme omgang kan I med fordel tjekke, at jeres oplysninger på virk.dk er opdaterede.
Læs mere om foreningers CVR-oplysninger og fornyelse af CVR-nummer på hjælpesiden på virk.dk.
Hvis jeres forening endnu ikke er CVR-registreret, kan I overveje at gøre det. Med et CVR-nummer kan I – ud over at være kunde i banken – bl.a.:
- registrere jer som en selvstændig forening.
- oprette en NemKonto.
- søge støtte fra det offentlige.
- få adgang til digital post (e-Boks).
- bruge MobilePays erhvervsløsninger.

6. Lav et forsikringstjek
Undersøg, om foreningens forsikringer stadig dækker jeres behov. Det kan fx være relevant med en bestyrelsesansvarsforsikring, forsikring af dyrt udstyr eller en netbankdækning, der dækker økonomiske tab, hvis hackere får adgang til foreningens konto.
Vi samarbejder med Alm. Brand, som har særligt tilpassede forsikringer til foreninger. Som kunde hos os kan I få en henvisning til Alm. Brand og høre om jeres muligheder og fordele.
Send os en besked via Online Banking, ring på 70 10 78 79, eller skriv til [email protected]. Husk at oplyse foreningens CVR-nummer.
Gode råd til foreningsarbejdet

Se tjeklisten med 6 ting, der sikrer, at I kommer godt fra start og har styr på det praktiske i foreningens hverdag.

