Hvordan kan bæredygtighed være med til at styrke
virksomhedens konkurrencekraft? Og hvordan kommer man i gang med arbejde med grøn omstilling og cirkulær økonomi?
Det er nogle af de spørgsmål, der stilles skarpt på i dette webinar.
Per Bech Sørensen, der er adm. direktør og ejer af Tiset Savværk fortæller om, hvordan Tiset Savværk arbejder med bæredygtighed – og hvordan det er en god forretning for virksomheden.
Annette Skyt, senior consultant fra Force Technology, fortæller om, hvordan man kommer i gang med at gentænke virksomhedens emballage. Det er et højaktuelt emne set i lyset af de nye emballageregler.
Derudover giver Annette en kort introduktion til Afkobling 2030 – et initiativ finansieret af Industriens Fond, der hjælper danske produktionsvirksomheder med at afkoble vækst fra klima- og miljøbelastning.
Webinaret varer 43 minutter.






