NetBanken

Oprettelse – Hvordan får jeg NetBank?

Hvis du er over 13år* og ønsker at få NetBank, kan du tilmelde dig på følgende måder

1. Tilmeld dig NetBanken online her. 
2. Kontakt kundeservice eller din Sydbank-filial.

Hvis du har et MitID i forvejen, sender vi dig et brev med information om, hvordan du logger på, når vi har oprettet din NetBank.

* Hvis du er mellem 13-14 år skal dine forældre skrive under på at vi må oprette en netbank til dig. Hvis du er mellem 15 og 18 år, sender vi et orienteringsbrev til forældre/værge med information om, at vi har oprettet en NetBank til dig.

Log på – Hvordan logger jeg på NetBanken første gang?

Når din netbank er oprettet, kan du logge på net- eller mobilbank med dit MitID. Har du ikke et MitID kan du få et på www.mitid.dk

Gå ind på www.sydbank.dk og vælg ”Log på” eller hent Sydbanks mobilbank Privat i App Store eller Play butik

Tekniske problemer – Hvad gør jeg, hvis jeg oplever tekniske problemer?

Hvis du har problemer med at logge på NetBanken, oplever tekniske problemer eller har spørgsmål vedr. NetBanken er du velkommen til at kontakte vores Hotline på 74 37 25 98 eller hotline@sydbank.dk.

Fuldmagt – Hvordan får eller giver jeg en anden fuldmagt til min konti?

Ønsker du at give en anden Sydbank-kundef.eks. din ægtefælle – mulighed for at se og evt. disponere over dine konti i sin egen NetBank, skal du give vedkommende fuldmagt på følgende måder:

- Den, der skal have fuldmagten, skal udfylde en fuldmagtsblanket online.
Åbn blanketten

- Fuldmagtsgiver eller fuldmagtshaver skal kontakte sin Sydbank-filial, som vil sende en fuldmagtsblanket til underskrift.

Spærring – Hvordan spærrer jeg min NetBank

Har du mistanke om, at der er nogen, der uretmæssigt har fået adgang til din NetBank, kan du spærre den på følgende måder:

- I NetBanken under ”Tandhjulet” / ”Indstillinger” / "Sikkerhed”
- Kontakt Hotline på 74 37 25 98 - udenfor Hotlines åbningstid kan du kontakte Spærreservice på tlf. 75 94 50 93.
- Kontakt kundeservice eller din Sydbank-filial.

Herefter vil du modtage en bekræftelse på din spærring pr. post. Vær opmærksom på, at det kun er din NetBank – men ikke dit MitID – der er blevet spærret.

Mens NetBanken er spærret, vil bekræftede betalinger og faste betalingsaftaler m.m. blive gennemført som sædvanligt.

Ønsker du at spærre dit MitID?

Hvis du mister et MitID identifikationsmiddel eller tror, at det bliver misbrugt, skal du spærre eller slette det.

Læs mere her

Ønsker du at spærre dit MitID, kan du gøre det på følgende måder:

- På mitid.dk
- Kontakt MitID hotline på 33 98 00 10
- Kontakt Sydbanks Hotline på 74 37 25 98

Afmelding – Hvordan afmelder jeg min NetBank

Opsiger du dit engagement med Sydbank, kan du fortsat logge på din NetBank i de efterfølgende 13 måneder. Du vil derefter i yderligere fem år kunne logge på Sydbanks NetBoks, hvor du vil kunne se de dokumenter og kontoudskrifter, du fik tilsendt fra banken, mens du stadig var kunde.

Er du fortsat Sydbank-kunde, men ønsker ikke at have NetBank længere, skal du kontakte kundeservice eller din Sydbank-filial.

Hvordan får jeg besked når der er nyt til mig i Sydbanks NetBank?

Du kan i punktet ”Tandhjulet” / ”Indstillinger” / ”BeskedService” vælge at få besked fra sms eller mail når der kommer nyt til dig i Sydbanks NetBank - fx. ved post fra din rådgiver.

Indtastning af sms-kode i forbindelse med betalinger – Hvorfor og hvordan?

Du vil nogle gange opleve, at du bliver bedt om at indtaste en sms-kode, når du laver betalinger. Det er en ekstra sikkerhedsprocedure, der er indført på udvalgte betalinger for at forøge sikkerheden i NetBanken. Sms’en bliver sendt til det mobilnummer, der står registreret under ”Tandhjulet” / ”Indstillinger” / ”Personlige oplysninger”.

Hvordan bruger jeg sms’en i NetBanken?

I NetBanken taster du sms-koden du har modtaget. Tryk herefter på "Godkend".

Er du logget ud, kan du genfinde betalingen i NetBanken under "Betal og overfør", "Betalinger til godkendelse". Tryk på "Indtast SMS" i højre side. Indtast sms-koden og tryk "Godkend".

Oplever du problemer med SMS-koder ved betalinger, sidder Sydbanks kundeservice klar til at hjælpe alle ugens dage fra kl. 8 til 20.

Hvordan bruger jeg sms’en i Mobilbanken?

I mobilbanken, bruger du sms’en ved at gå ind på den konto du hæver pengene på. Vælg øverst betalingen med den røde prik (afventer godkendelse). Tryk på ”godkend med sms”. Indtast sms-koden og tryk ”Godkend”.

Oplever du problemer med SMS-koder ved betalinger, sidder Sydbanks kundeservice klar til at hjælpe alle ugens dage fra kl. 8 til 20.

Hvad gør jeg, hvis ikke jeg har mobilen ved mig?

NetBanken og mobilbanken husker, at din betaling kræver en sms-kode. Du kan derfor senere finde betalingen i netbanken eller mobilbanken. Se ovenfor hvordan du bruger sms’en.

Hvad gør jeg, hvis jeg er kommet til at slette sms’en?

Du kan få gensendt en sms-kode ved at finde betalingen i din NetBank under ”Betal og overfør” / ”Betalinger til godkendelse”. Tryk på ”Indtast SMS” i højre side, og tryk på i’et i cirklen ved siden af mobilnummeret og vælg ”Send sms-kode igen”.

Du kan i mobilbanken få gensendt sms-koden. Gå ind på kontoen, du hæver pengene på. Vælg øverst betalingen med den røde prik (afventer godkendelse). Tryk på ”godkend med sms”. Tryk på ”Har ikke modtaget kode”, for at få en ny sms.

Oplever du problemer med SMS-koder ved betalinger, sidder Sydbanks kundeservice klar til at hjælpe alle ugens dage fra kl. 8 til 20.

Stikprøvekontrol – Hvad betyder det, hvis min betaling er udtaget til stikprøvekontrol?

Får du besked om, at din NetBank-betaling er blevet udtaget til stikprøvekontrol, er der tale om en ekstra, manuel sikkerhedsprocedure, der er indført på udvalgte betalinger for at forøge sikkerheden i NetBanken.

Vi behandler de betalinger, der er udtaget til stikprøvekontrol, i bankens normale åbningstid. Så hvis du har indtastet betalingen udenfor bankens normale åbningstid, vil den først blive ekspederet på den førstkommende hverdag. Du kan følge betalingens status i din NetBank under ”Kontobevægelser” / "Vis kommende”.

Kontakt banken

Ønsker du at undgå ventetiden ved den manuelle kontrol af din betaling, kan du evt. kontakte banken på:

kundeservice tlf: 70 10 78 79 alle ugens dage fra 8-20.

Hvornår er NetBank åben?

Du kan komme i NetBanken det meste af døgnet alle ugens dage.

NetBanken er nemlig kun lukket fra kl. 03 til 05 – dog fra kl. 02 til 06 natten mellem lørdag og søndag – hvor vi opdaterer systemet.

Hvad koster det at bruge NetBank?
Hvad med sikkerheden af min NetBank?

Du kan altid tjekke ægtheden af din NetBank ved at se efter, om der er et billede af en hængelås i toppen af din internetbrowser. Dobbeltklikker du på hængelåsen, skal der stå "Udstedt til: portal4.sydbank.dk".

Har du mistanke om, at der er nogen, der uretmæssigt har fået adgang til din NetBank, kan du spærre den på følgende måder:

- NetBanken under ”Tandhjulet” / ”Indstillinger” / ”Sikkerhed”
- Kontakt Hotline på 74 37 25 98 hverdage kl. 8-18 – udenfor åbningstiden kan du kontakte Spærreservice på 75 94 50 93.
- Kontakt kundeservice på 70 10 78 79 eller din Sydbank-filial

Herefter vil du modtage en bekræftelse på din spærring pr. post. Mens NetBanken er spærret, vil bekræftede betalinger og faste betalingsaftaler m.m. blive gennemført som sædvanligt.

Tekniske problemer

NetBank på PC

Blokering af dokumenter og bilag i NetBank

Klik her for at se vejledning til fjernelse af blokeringen.

Se vejledning

Import af posteringer til Excel

Hvis du eksporterer dine kontobevægelser til Excel, kan du nogle gange opleve, at datoen er vist forkert, når filen åbnes.

Løsningen er at importere kontobevægelserne i stedet for at åbne direkte.

Se vejledning

Udlæs informationer fra NetBanken

Du kan i Sydbanks NetBank udlæse dine kontobevægelser til en kommasepareret fil (CSV-fil).

Se vejledning

NetBank på Mac

Popup-blokering

Du kan opleve at nye sider ikke bliver vist, fordi dit internetprogram blokerer for nye sider eller bilag.

Se vejledning

Import af posteringer til Excel på Mac

Hvis du eksporterer dine kontobevægelser til Excel, kan du opleve at datoen er vist forkert, når filen åbnes.

Løsningen er at importere kontobevægelserne i stedet for at åbne direkte.

Se vejledning

Hvordan importeres posteringer til Numbers på Mac.

Sådan importerer du kontobevægelser til Numbers på din Mac.

Se vejledning

Udlæs informationer fra NetBanken

Du kan i Sydbanks NetBank udlæse dine kontobevægelser til en kommasepareret fil (CSV-fil).

Se vejledning

Ring til os

Hvis du vil undgå ventetid, kan du med fordel ringe til os inden kl. 10 eller efter kl. 17.

Kundeservice

Få hjælp, rådgivning og svar på dine spørgsmål.

Vi sidder klar alle ugens dage fra kl. 8 til 20.
kundeservice@sydbank.dk

  • 70 10 78 79

Hotline

Hotline kan hjælpe dig med tekniske problemer.

Vi sidder klar hverdage fra kl. 8 til 18.

  • 74 37 25 98