Trelleborg Fonden er en selvstændig fond, der ledes af en uafhængig bestyrelse, og som administreres i dagligdagen af Sydbank.
Fonden uddeler årligt ca. 2,5 mio. kr. i bankTrelleborgs tidligere opland, jf. vedtægternes § 2, fordelt på følgende 4 kategorier:
- Aktivering af unge – sportsligt, kulturelt eller uddannelsesmæssigt. Gerne i ak-tiviteter baseret på fællesskaber.
- Aktiviteter af kulturel karakter – både individuelle og fællesskabsbaserede – og både af udviklende og af præsenterende karakter.
- Videreudvikling af eksisterende fællesskaber og foreninger.
- Pulje for wild-card uddelinger.
Fondens uddelinger er skattepligtige efter reglerne herom.
Læs mere om fondenes formål og retningslinjer i vedtægterne
Retningslinjer for god fondsledelse
For at ansøge Trelleborg Fonden skal samtykkeerklæringen underskrives og vedhæftes ansøgningen.
Samtykke til behandling af personoplysninger
Privatlivspolitik for Trelleborg Fonden
Kontakt
Har du spørgsmål så kontakt:
Fondssekretær Berit Madsen på 74 37 97 70
Adresse
TrelleborgFonden
Schweizerpladsen 1A
4200 Slagelse
Bestyrelse
Jørgen Boe (formand)
- Cand. jur., 73 år
- Indtrådt i bestyrelsen i 2013, udløb af valgperiode i 2021
- Ingen øvrige ledelseshverv
- Anses for uafhængigt medlem af bestyrelsen
Niels Tørslev (Næstformand)
- Cand. oecon., 69 år
- Indtrådt i bestyrelsen i 2009, udløb af valgperiode i 2021
- Ingen øvrige ledelseshverv
- Anses for uafhængigt medlem af bestyrelsen
Johan Nicolaj Flach de Neergaard.
- Godsejer, agrarøkonom, 68 år
- Indtrådt i bestyrelsen i 2009, udløb af valgperiode i 2021
- Øvrige ledelseshverv: Bestyrelsesformand i: Stiftelsen Sorø Akademi og Vemmetofte Kloster. Bestyrelsesmedlem i: Espefonden og Selsøe Fonden
- Anses for uafhængigt medlem af bestyrelsen
Ansøgninger behandles i fondens bestyrelse, der holder 3 årlige møder. Du kan derfor forvente en sagsbehandlingstid på ca. fire måneder. Ansøgninger under 25.000 kr. kan dog, hvis de falder inden for fondens formål og retningslinjer, behandles administrativt og dermed hurtigere.
Hvad kan du søge til
Fondens formål er efter bestyrelsens frie skøn at virke til gavn for almennyttte og almenvelgørende formål i bankTrelleborgs tidligere opland.
Hvad kan du ikke søge til
Hver enkelt ansøgning vurderes individuelt, men for at spare potentielle ansøgere for ulejligheden skal det oplyses, at fonden normalt ikke yder støtte til følgende:
- Andre fonde
- Daglig drift
- Elite- og enkeltmandssport
- Fester
- Film- og musikudgivelser
- Forskning
- Golfklubber
- Hjertestartere
- Hospitaler
- Julebelysning
- Kunstgræsbane
- Kurser
- Landsdækkende humanitære organisationer
- Offentlige institutioner – skoler, børnehaver, fritidshjem, kommuneprojekter
- Praktik-, studieophold og -rejser
- Rejser
- Træningstøj til idrætsforeninger
- Udflugter
Støtte ydes som engangsbeløb. Der ydes således ikke faste tilbagevendende ydelser i form af sponsorater el.lign.