Med risiko for at få ørerne i maskinen – indrømmet, det er en kontroversiel overskrift. Og der er utallige meninger ... Personlige meninger, holdninger og skæbner, som vi som bank naturligvis ikke skal gøre os til dommere over. Derfor har vi valgt udelukkende at se på det økonomiske aspekt ved den ændrede pensionsalder.
Folkepensionsalderen er 70 år i 2040. Det er en ændring, der påvirker mange: Vi skal tage stilling til vores fremtidige økonomi. Og det er faktisk ikke så skidt.
Hvad betyder det for dig?
Du er ung
Måske har du allerede en pensionsopsparing, måske ikke. Men ét er sikkert: Jo tidligere du begynder at lægge til side, jo større økonomisk frihed har du senere i livet – også hvis du ønsker at gå tidligere på pension end den officielle alder.
Få overblik over forskellige typer pensionsopsparinger
Du er midt i livet
Nu er måske et godt tidspunkt til et relevant pensionstjek. Ved du, hvor meget du har sparet op? Og ved du, hvornår du realistisk set kan trække dig tilbage? Tjek det, og få ro og overblik.
Du er tæt på pension
Du kan med fordel få en snak med din rådgiver om, hvordan den ændrede pensionsalder påvirker dig. Det handler om at planlægge de sidste år på arbejdsmarkedet og sikre, at dine fremtidige ønsker bliver opfyldt.
Ikke så ringe endda
Men måske er den hævede pensionsalder bedre end sit rygte … Faktisk gør et ekstra år på arbejdsmarkedet mere, end du måske lige tror.
Du får et år ekstra at spare op i, og din årlige udbetaling øges. Prøv at regne på det med vores pensionsberegner.
Du behøver ikke vente
Ønsker du at gå på pension før den officielle pensionsalder? Kontakt os, så du kan få lagt et budget og optimeret din økonomi frem mod pensionen. Vi er klar til at hjælpe.