Når danskerne om lidt får penge tilbage i skat, har mange selv en finger med i spillet. Op mod hver 3. sætter bevidst ’forkerte’ beløb i selvangivelsen for at få skattepenge retur - til trods for, at kun 18 % fuldt ud forstår, hvordan skatten beregnes. Det viser en ny måling, som YouGov har gennemført for Sydbank.

Snart vil danskerne sidde i kø på skat.dk for at se, om de skal have penge tilbage. Årsopgørelsen for 2024 åbner den 24. marts, og går det, som det plejer, vil det være 4 ud af 5, der kan smile, når de tjekker.

Men mange sørger selv for at kunne smile i stedet for at skære tænder, når årsopgørelsen er landet og boet skal gøres op. Det er nemlig en hel folkesport at rette i tallene på selvangivelsen for at være stensikker på at få penge retur. Næsten hver 10. gør det altid, mens hver 4. gør det nogle gange. Det viser en ny måling, som Sydbank netop har fået gennemført.

Det er danskerne med lav indkomst, der oftest helt bevidst angiver forkerte tal for at sikre sig overskud, når årets skat gøres op. 

Er det aversion mod tab, der får os til at ændre på tallene?

Når man bevidst betaler for meget i skat for at være sikker på at få noget tilbage, så er det ikke for beløbets skyld. For Skattestyrelsen er ingen bank. De udbetaler kun én gang om året, og deres rente er næsten usynlig. Overskydende skat for indkomståret 2024 giver et rentetillæg på beskedne 0,6 %. Så det er en dårlig forretning.

Det er i stedet psykologiens magt, der spiller ind. En restskat udløser dårligt humør og trykker den indre tabsaversion helt i bund.

Tabsaversion er den psykologiske mekanisme, der får os til at føle, at tabte kroner gør mere ondt i tegnebogen, end tilsvarende gevinster gør os godt. Med andre ord - tab vejer tungere i vores bevidsthed end gevinster af samme størrelse. Så hellere lave en dårlig forretning rentemæssigt og få penge tilbage end skulle betale tilbage. Man kan også sige, at det er en ’forsikringspræmie’ mod dårligt humør. Hvorom alting er, så kommer der en opsparing ud af denne manøvre.

Hvordan beregnes min skat?

De fleste økonomiske eksperter er enige om, at det bedste er at betale sin skat så tæt på rigtigt som muligt. Det er også, hvad Skattestyrelsen opfordrer til. På deres hjemmeside er der en lang række guides og vejledninger, som skal hjælpe skatteyderne på rette vej. 

Og her peger målingen på, at der stadig er et stort stykke arbejde at gøre. Det er nemlig skræmmende få danskere, der i bund og grund forstår deres skat fuldt ud. Det er et mindretal på 20 %, der med hånden på hjertet kan sige, at de helt forstår, hvordan deres skat beregnes. Og så er det omtrent dobbelt så mange mænd som kvinder, der anser skatteregnskabet som fuldt forstået. Hver 4. mand og hver 8. kvinde.

Med den viden ligger den anden forklaring på danskernes tendens til at rette på deres tal lige for: At vi simpelthen ikke helt forstår skattesystemet og derfor laver en helgardering ved at bruge gale tal.

Cocktailen af forkerte tal og manglende indsigt i ens egen skatteberegning er lidt skræmmende. Det vidner også om et meget større problem: Nemlig det faktum, at skattesystemet er ret kompliceret og alt for svært at forstå for den enkelte skatteyder.

Overskydende skat skal veksles til tryghed

Er man en af de mange, der får penge tilbage i skat i slutningen af april, er der ingen tvivl om, hvad pengene skal øremærkes til. Det viser Sydbanks måling. Opsparing trumfer alle andre formål.

45 % af danskerne vil sætte skattekronerne ind på kontoen til de uforudsete udgifter. Splitter man tallene op i forhold til indkomst, fordeler det sig dog lidt anderledes. Har man en beskeden husstandsindkomst på under 300.000 kr. brutto/år, er det kun 38 %, der vil øremærke pengene til det formål. Her vil en væsentlig del gå til hverdagsforbruget.

Ferie ligger på en andenplads

For hver 4. med en mellem- eller højindkomst vil pengene næst efter opsparing til uforudsete udgifter blive sat til side til ferie og rejser. Zoomer vi ind på kvinder og mænd, ligger rejser på kvindernes andenplads, mens de ligger på mændenes tredjeplads. Mænd vil hellere bruge lidt flere penge på at forkæle hverdagen med pengene.

Hvis man har betalt for lidt i skat…

Den nye måling afslører også, hvordan danskerne vil håndtere en restskat - altså det forhold, at de har betalt for lidt i skat i 2024. Et overvældende flertal på 2 ud af 3 vil hurtigst muligt af med restskatten ved at indbetale den, så snart de har klarhed over, hvad de skylder Skattestyrelsen.

Den klarhed får de, når årsopgørelsen åbner den 24. marts, og når de selv har tilføjet de fradrag, som Skattestyrelsen ikke kender, fx kørselsfradraget. 1 ud af 4 vil derimod afvente, at pengene enten opkræves eller overføres til næste skatteår.

Det giver god mening, at det store flertal vil have restskatten ud af verden i en fart. Det er nemlig dyrt at skylde Skattestyrelsen penge. Det koster renter, som man ikke kan trække fra i skat. I 2025 er renten for restskat 5,3 % for betalinger foretaget mellem 1. januar og 1. juli. Efter den 1. juli 2025 vil der blive pålagt et fast procent-tillæg på 7,3 %.