SMS 1203

Tilmelding – Hvordan tilmelder jeg mig SMS 1203

Du behøver ikke at tilmelde dig SMS 1203, men du skal derimod bare sørge for, at banken har registreret dit korrekte mobilnummer. Det kan du gøre på følgende måder:

- Indtast dit mobilnummer i NetBanken under ”Tandhjulet” / ”Indstillinger” / ”Personlige oplysninger”.
- Ved at kontakte kundeservice eller din Sydbank-filial.

Send en sms til 1203 med teksten ”sb saldo” samt navnet på din konto eller det første bogstav i navnet på din konto, f.eks. ”sb saldo lønkonto” eller ”sb saldo l”. Skriver du blot ”sb saldo”, modtager du saldoen på din NemKonto.

Se reglerne for BeskedService og 1203

Modtagelse af Saldobesked – Hvordan gør jeg?

Du bestemmer selv, hvornår du vil have besked om din saldo. Du sender blot en sms til 1203 med teksten ”sb saldo” samt navnet på din konto eller det første bogstav i navnet på din konto, f.eks. ”sb saldo lønkonto” eller ”sb saldo l”. Og så modtager du en sms med din saldo kort tid efter.

Skriver du blot ”sb saldo”, modtager du saldoen på din NemKonto.

Nyt mobilnummer – Hvordan får jeg beskederne sendt til mit nye mobilnummer?

Har du fået nyt mobilnummer, som du fremover gerne vil have sendt dine beskeder fra banken til, kan du gøre følgende:

- Ændr dit mobilnummer i NetBanken under ”Tandhjulet” / ”Indstillinger” / ”Personlige oplysninger”.
- Ved at kontakte kundeservice eller din Sydbank-filial.

Pris – Hvad koster det at bruge SMS 1203?

Det koster dig normal sms-takst at sende sms’en til 1203, men det er gratis at få svaret med saldoen retur fra Sydbank.

Navngiv selv dine konti

På dine kontoudskrifter eller i NetBanken kan du se, hvad dine forskellige konti hedder. Men du kan også gå ind i NetBanken under ”Administration” / ”Din profil” og selv bestemme, hvad dine konti skal hedde – f.eks. ”Lønkonto”, ”Madkonto” eller ”Bryllupsopsparing”. På den måde kan du måske nemmere huske navnene på dine konti, når du vil sms’e til 1203.