Udskilningsløb i gang

Det igangværende udskilningsløb, hvor de store internationale spillere står stærkt, fortsætter.

• Læs mere

Aktier, guld og grønne skove

Interessen for klimavenlige investeringer vokser, og tilbuddene spirer frem. Men husk at se dig for.

• Læs mere

Finanspagten er en mellemstatslig aftale - det vil sige, den bliver ikke en integreret, bindende del af EU-retten, men kommer til at gælde for de lande, der vælger at tiltræde den.

Den skal som udgangspunkt gælde i sin helhed for de 17 eurolande - men træder ifølge seneste udkast i kraft så snart, 12 af dem har ratificeret.

De ti EU-lande, der ikke er med i euroen, er alle inviteret til at deltage. Alle på nær Storbritannien har udtrykt ønske om at være med - flere dog på visse betingelser. I modsætning til eurolandene kan ikke-eurolandene selv vælge, hvilke dele af pagten de er med i nu. Det afgørende er, at de med deres generelle underskrift forhåndsforpligter sig til at være bundet af hele aftalen, når eller hvis de en dag træder ind i eurosamarbejdet.

Følgende er en ufuldstændig liste over nogle af de nationale udfordringer, pagten står overfor:

Irland: Det er stadig uafklaret, om finanspagten skal til folkeafstemning i eurolandet Irland. Oppositionen presser på med henvisning til, at der vil være brug for en forfatningsændring - hvilket automatisk vil kræve en folkeafstemning.

Danmark: Regeringen har et folketingsflertal bag sig til at gå med i finanspagten på tre betingelser: 1) At det danske euroforbehold bliver respekteret. 2) At Danmark kan nøjes med at skrive de nye budgetkrav ind i sekundær lovgivning i stedet for at skulle igennem en besværlig grundlovsændring. 3) At der sikres en fleksibel vurdering af, hvordan underskuddet opgøres i Danmark, hvor statens regnskab er meget påvirket af konjunkturudsving.

Sverige: Den socialdemokratiske opposition har hidtil blokeret for, at Sverige kunne gå med i finanspagten. Men efter at partiet torsdag valgte ny leder, er der nu flertal for. Dog på visse betingelser, der bunder i frygten for, at Sverige bliver tvunget med i euroen ad bagvejen. Sverige vil blandt andet have garanti for, indflydelse på finanspagten, deriblandt lov til at deltage i (nogle af) eurozonens topmøder.

Polen: Premierminister Donald Tusk insisterer på mere indflydelse i eurozonen, end der har været lagt op til i hidtidige udkast til finanspagten. Tusk er ikke tilfreds med, at han kun bliver lovet adgang til ét eurotopmøde om året.

Tjekkiet: Tjekkiets konservative, euroskeptiske premierminister, Petr Necas, har varslet en folkeafstemning om finanspagten. Det mindste parti i koalitionsregeringen er enig med oppositionen i, at der ikke er brug for at spørge vælgerne, før parlamentet stemmer om tiltrædelse. /ritzau/

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35

Ritzau Finans

Det danske aktiemarked lagde sig i slipstrømmen af stemningen på børserne rundt om i Europa, og C20-indekset endte med et fald på 1 pct., stort set på niveau med de ledende indeks i de øvrige europæiske lande. Indekset sluttede i niveau 405.

En aktie skilte sig ud fra mængden af små plusser og minusser i det danske indeks, og det var Carlsberg, der dagen igennem lå i top og endte med en stigning på 1,6 pct. til kurs 426.

- Der er ikke store nyheder ude om Carlsberg, men torsdag kom der pæne tal for russisk ølproduktion, og det understøtter aktien i dag, siger aktiehandler Martin Munk fra Jyske Bank.

Den russiske produktion af øl med alkoholstyrke under 5 pct. steg 17,6 pct. på årsbasis i december og 14,1 pct. i forhold til november. Nomura skriver i en kommentar, at data indtil videre tyder på, at Carlsberg solgte mere øl i fjerde kvartal end konkurrenterne.

Uden for C20-indekset sendte både kemikalieproducenten Auriga og den børsnoterede bilforhandler Andersen & Martini foreløbige regnskabstal på gaden.

Aurigas tal viste svagere pengestrømme, end der tidligere har været stillet i udsigt.

- Det foreløbige regnskab for 2011 viser en omsætning og indtjening som forventet, men en mindre positiv udvikling i pengestrøm fra driften i fjerde kvartal end ventet, skrev selskabet.

Regnskabet viste en EBITDA-margin på ca. 8,5 pct. og et driftsresultat (EBIT) på ca. 320 mio. kr. baseret på en omsætning på knap 5,8 mia. kr.

Og tallene vidner om et svagt fjerde kvartal, vurderede Sydbanks Auriga-analytiker Søren Løntoft Hansen.

- Det er overraskende læsning. Jeg havde egentlig regnet med, at Auriga ville være i stand til at overgå forventningerne til omsætningen for hele året. Jeg synes, at den guidance, man havde på 5800 mio. kr., egentlig var en anelse konservativ, sagde han til Ritzau Finans.

Hos Auriga var administrerende direktør Kurt Kaalund dog ganske tilfreds.

- Vi har som ventet haft fremgang på alle mål og vi har øget driftsindtjeningen med 100 mio. kr. trods tørke i Texas, problemer i vores tyske selskab og valutamodvind, sagde Kurt Kaalund til Ritzau Finans.

Noget tyder dog på, at aktiemarkedet ikke så helt så optimistisk på de foreløbige regnskabstal. Auriga-aktien endte fredagen 4,4 pct. lavere i kurs 87.

Andersen & Martini måtte erkende, at der kun bliver 2 mio. kr. tilbage på bundlinjen i 2011. Efter alt at dømme har selskabet haft underskud i andet halvår.

- Resultatet er påvirket negativt af opstart af den nye afdeling i Greve, svigtende salg i forhold til forventningerne for årets sidste måneder og Saab fabrikkens konkurs, skrev selskabet som forklaring.

Aktien, der er særdeles illikvid, blev ikke handlet fredag.

En del af Affitechs aktionærer fik sig en slem skuffelse. Storaktionæreren i Affitech, Trans Nova, havde givet købstilbud på hele aktiekapitalen i Affitech, men manøvren lykkedes ikke.

Trans Nova havde sat som betingelse, at selskabet kunne opnå 90 pct. af kapitalen og dermed tvangsindløse resten. Da det ikke lykkedes, vil købstilbuddet ikke blive gennemført og Trans Nova vil således ikke erhverve Affitech. Affitech-aktien faldt 17,4 pct. til kurs 0,19, efter at have startet fredagen i et pænt plus.

Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35

Ritzau Finans

Uroen omkring de græske gældsforhandlinger satte sit præg på finansmarkederne i den forgangne uge, og de danske obligationsrenter har bevæget sig op og ned i ugens løb. Men summa summarum blev, at de fredag endte stort set, som de begyndte ugen, nemlig med en rente på den toneangivende tiårige statsobligation på 1,82 pct.

De pressede sydeuropæiske økonomier Italien og Spanien kunne glæde sig over pæne rentefald fredag.

Italien solgte statsgæld med en løbetid på 182 dage til en rente på 1,969 pct. mod 3,251 pct. ved en tilsvarende auktion i december.

Der blev solgt for 8 mia. euro, og bid-to-cover blev 1,35 mod 1,69 ved auktionen i december.

Finansmarkederne tog afventende imod nyheden om, at der sandsynligvis nås en aftale om den private sektors bidrag til en græsk gældssanering i weekenden.

- Markederne er meget afventede. Vi har været vant til, at der kommer meldinger i øst og vest. Det ene øjeblik er der en aftale, det næste øjeblik er den forsinket, siger chefstrateg Allan von Mehren fra Danske Bank.

Det var EU's økonomikommissær Olli Rehn, der løftede lidt af sløret for fremskridtet i forhandlingerne. Han oplyste ifølge Bloomberg News, at parterne er "meget tæt" på en aftale om den private sektors tab i forbindelse med en sanering af den græske gæld.

- De næste tre dage bliver afgørende for de næste tre år. Med andre ord er vi lige ved at lukke en aftale om den private sektors involvering mellem den græske regering og den private sektor, sagde Rehn ifølge Bloomberg under World Economic Forum i Davos i Schweiz.

Han tilføjede, at det fortsat er planen at nå en endelig aftale i januar, men anerkender, at det også kan blive i februar.

- Vi skal have en holdbar løsning for Grækenland. Den private sektors involvering vil ikke gælde for noget andet euroland, understreger Olli Rehn.

Den første opgørelse over det amerikanske bruttonationalprodukt i fjerde kvartal viste, at økonomien voksede med 2,8 pct. sammenlignet med tredje kvartal. Det var skuffende i forhold til, hvad økonomerne havde ventet, idet konsensus ifølge Bloomberg var en stigning på 3 pct.

Ifølge makroanalytiker Kim Fæster fra Jyske Bank var det især privatforbruget, der skuffede, idet det kun steg 2 pct. mod ventet 2,4 pct.

Kim Fæster peger på, at en betydelig del af væksten kommer fra lageropbygning, som traditionelt kun har en midlertidig effekt.

- Den endelige efterspørgsel steg således kun 0,8 pct., hvilket er særdeles skuffende, vurderer han.

Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35

Ritzau Finans

Økonomerne er generelt ikke tilfredse med væksten i den amerikanske økonomi i fjerde kvartal.

Jyske Banks senior makroanalytiker Kim Fæster er skuffet:

- Væksten i BNP for fjerde kvartal kom ud på 2,8 pct., hvilket var svagere end de ventede 3 pct., konstaterer han og fortsætter:

- Også privatforbruget skuffede med en vækst på 2 pct., hvor der var ventet en vækst på 2,4 pct.

Kim Fæster peger på at en betydelig del af væksten kommer fra lageropbygning, som traditionelt kun har en midlertidig effekt.

- Den endelige efterspørgsel steg således kun 0,8 pct., hvilket er særdeles skuffende, vurderer han.

Jes Asmussen fra Handelsbanken konkluderer som Kim Fæster, at tallene er til den svage side.

- Kombinationen af en kraftig lageropbygning og en svag underliggende privat efterspørgsel kan meget vel være et signal om, at ISM er løbet lidt for stærkt i forhold til realiteterne på baggrund af den stærkere underliggende efterspørgsel i 3. kvartal, skriver han.

Jokeren er stadig forsvarsudgifterne, der kan svinge tilbage igen.

- Vi mener ikke det er holdbart, at privatforbruget kan fortsætte med at vokse stærkere end indkomsterne, og vi ser udfordringer for investeringerne som opgjort i ISM's halvårlige survey fra december. Derfor ser vi en risiko for, at vi kan få et tilbagefald i ISM i løbet af de kommende måneder, skriver han.

Også fra Nordea er man ikke tilfreds:

- Fjerde kvartals-tallene var svagere end ventet, og derfor tror vi fortsat på at den amerikanske centralbank vil lempe igen og iværksætte pengepolitiske lempelser for tredje gang, QE3, skriver Nordeas Johnny Bo Jakobsen i en kommentar.

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35

Ritzau Finans

Andersen & Martini nedjusterer forventninger til 2011 og venter nu et overskud for skat på 2 mil. kr.

Ved halvåret ventede Andersen & Martini et resultat, der ville blive ligeså godt eller bedre end første halvår, da det før skat blev 5,1 mio. kr. Det meddelte selskabet så ved tredje kvartal var usikkert, og nu er det så sikkert, det ikke blev det. Alt andet lige har bilkoncernen tabt penge i andet halvår.

- A&M har i 2011 opretholdt samme aktivitets- og omsætningsniveau som i 2010. Resultatet er påvirket negativt af opstart af den nye afdeling i Greve, svigtende salg i forhold til forventningerne for årets sidste måneder og Saab fabrikkens konkurs, skriver selskabet som forklaring.

A&M offentliggør detaljeret årsrapport for 2011 den 29. marts.

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35

Ritzau Finans

En skuffende opgørelse over den amerikanske vækst i fjerde kvartal har sendt den amerikanske aktiehandel fra start med røde tal.

Blandt de tre ledende indeks falder Dow Jones og S&P 500 med omkring 0,3 pct., mens Nasdaq-indekset er åbnet stort set uændret.

Den amerikanske økonomi voksede i fjerde kvartal med 2,8 pct. i forhold til tredje kvartal ifølge Bureau of Economical Analysis' første opgørelse over væksten. Stigningen er mindre end ventet, da Bloombergs adspurgte økonomer havde regnet med en stigning på 3,0 pct.

Bilfabrikanten Fords aktiekurs falder 6 pct. efter et skuffende regnskab for fjerde kvartal. Selv om selskabet producerede 1.368.000 biler, blev resultatet per aktie 20 cent mod en forventning ifølge Bloomberg News om 25 cent. Det er dog alligevel det bedste resultat siden 1998 og det næstbedste nogensinde på bundlinjen.

For indeværende år venter bilkoncernen en markedsandel i USA og Europa som i 2011. Selskabet venter et overskud for i år, men lavere end i det netop afsluttede år.

Også aktierne i Procter & Gamble får klaps for et regnskab, der ikke levede op til forventningerne.

Omsætningen endte på 22,1 mia. dollar i kvartalet mod ventet 22,2 mia. dollar, mens resultatet per aktie, EPS, endte på 1,10 dollar mod ventet 1,08 dollar.

Regnskabet byder dog på en nedjustering for hele året, hovedsageligt på grund af valutaeffekter.

Selskaber ser nu en omsætningsvækst på 3-4 pct. for 2012 mod tidligere ventet 3-6 pct., mens resultatet per aktie nu ses ende mellem 4,00 og 4,10 dollar mod tidligere 4,15 til 4,33 dollar.

Procter & Gamble køber vaskemiddelenzymer hos danske Novozymes.

Også teknologiselskabet Honeywell er kommet med regnskab før markedets åbning. Honeywell, der blandt andet producerer teknologi til luftfarten og bilindustrien, kom ud af fjerde kvartal med et resultat på driften pr. aktie på 1,05 dollar mod 1,04 dollar. Omsætningen i fjerde kvartal landede på 9,47 mia. euro mod 9,56 mia. dollar, der var analytikernes forventning.

For første halvår af 2012 venter selskabet moderat vækst. Aktien falder 0,3 pct.

Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35

Ritzau Finans

En skuffende opgørelse over den amerikanske vækst i fjerde kvartal betyder, at det amerikanske marked ser ud til at åbne i rødt, efter at futureshandlen ellers fredagen igennem har indikeret en let positiv åbning. S&P 500 og Dow Jones ligger kl. 14.45 dansk tid begge til at åbne med fald på 0,2 pct., mens Nasdaq har kurs mod en uændret åbning.

Den amerikanske økonomi voksede i fjerde kvartal med 2,8 pct. i forhold til tredje kvartal ifølge Bureau of Economical Analysis' første opgørelse over væksten. Stigningen er mindre end ventet, da Bloombergs adspurgte økonomer havde regnet med en stigning på 3,0 pct.

Selvom BNP-opgørelsen er dagens store begivenhed, er der også et par store regnskaber, der har potentiale til at tiltrække sig en del opmærksomhed, først og fremmest bilfabrikanten Ford.

Regnskabet fra Ford skuffer i fjerde kvartal. Selv om selskabet producerer 1.368.000 biler blev resultatet per aktie 20 cent mod en forventning ifølge Bloomberg News om 25 cent. Det er dog alligevel det bedste resultat siden 1998 og det næstbedste nogensinde på bundlinjen.

For indeværende år venter bilkoncernen en markedsandel i USA og Europa som i 2011. Selskabet venter et overskud for i år, men lavere end i det netop afsluttede år.

Aktierne i Ford falder omkring 4,7 pct. i formarkedet.

Også teknologiselskabet Honeywell er kommet med regnskab før markedets åbning. Honeywell, der blandt andet producerer teknologi til luftfarten og bilindustrien, kom ud af fjerde kvartal med et resultat på driften pr. aktie på 1,05 dollar mod 1,04 dollar. Omsætningen i fjerde kvartal landede på 9,47 mia. euro mod 9,56 mia. dollar, der var analytikernes forventning.

For første halvår af 2012 venter selskabet moderat vækst. Aktien sendes ned med 1,4 pct. i formarkedet.

Der er også kommet lidt nyt fra den græske gældskrise. EU's økonomikommissær Olli Rehn, oplyser ifølge Bloomberg News, at parterne er "meget tæt" på en aftale om den private sektors tab i forbindelse med en sanering af den græske gæld.

- De næste tre dage bliver afgørende for de næste tre år. Med andre ord er vi lige ved at lukke en aftale om den private sektors involvering mellem den græske regering og den private sektor, siger Rehn ifølge Bloomberg under World Economic Forum i Davos i Schweiz.

Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35

Ritzau Finans

De europæiske aktiemarkeder ligger mestendels med små fald fredag middag. Dermed ser stemningen ud til at være blevet en anelse mere negativ frem mod ugens vigtigste nøgletal, udviklingen i det amerikanske bruttonationalprodukt, der offentliggøres kl. 14.30 dansk tid.

Formiddagen var ellers præget af små stigninger på flere europæiske markeder, men ved 13.40-tiden er det blandt de vigtigste markeder kun det tyske DAX-indeks, der er i plus, og det endda marginalt.

Fokus retter sig mod eftermiddagens tal for udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP) i USA. De ventes at vise en vækst i fjerde kvartal på 3 pct. på årlig basis ifølge Bloomberg News. Kvartalet før var fremgangen i økonomien på 1,8 pct.

Ud over væksttallene kommer der tal for inflationsudviklingen, som ventes at vise en årlig prisstigningstakt i fjerde kvartal på 1,9 pct. mod 2,6 pct. kvartalet før. Kerneforbrugerpriserne ventes at være steget 0,9 pct. sammenlignet med 2,1 pct. i tredje kvartal.

EU's økonomikommissær Olli Rehn oplyste fredag formiddag ifølge Bloomberg News, at parterne er "meget tæt" på en aftale om den private sektors tab i forbindelse med en sanering af den græske gæld.

- De næste tre dage bliver afgørende for de næste tre år. Med andre ord er vi lige ved at lukke en aftale om den private sektors involvering mellem den græske regering og den private sektor, siger Rehn ifølge Bloomberg under World Economic Forum i Davos i Schweiz.

Men det skabte ikke ligefrem eufori på markederne.

- Markederne er meget afventede. Vi har været vant til, at der kommer meldinger i øst og vest. Det ene øjeblik er der en aftale, det næste øjeblik er den forsinket, siger chefstrateg Allan von Mehren fra Danske Bank.

Blandt aktierne i det brede Euro Stoxx 600-indeks er det industriselskaberne og finansaktierne, der falder mest. Råvareselskaberne har til gengæld en pæn dag med en stigning på 0,3 pct. til sektoren, mens indekset som helhed falder 0,3 pct.

Den mest faldende blandt de pressede finansaktier er den franske storbank BNP Paribas, der taber omkring 3 pct. Analytikerne hos JP Morgan har udsendt en kritisk rapport om de franske banker og har sænket deres anbefaling af BNP Paribas til "neutral" fra "overvægt" og sat et 12-måneders kursmål på 41 euro pr. aktie. Aktien koster fredag knap 35 euro.

Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35

Ritzau Finans

Den amerikanske dollar er på retræte fredag eftermiddag. Den generelle øgede risikolyst giver investorerne lidt pusterum på aktiemarkederne, mens frygten for den europæiske gældskrise stilner lidt af.

- Vi er lige ved at lukke en aftale om den private sektors involvering mellem den græske regering og den private sektor, siger EU's økonomikommissær Olli Rehn under World Economic Forum i Davos i Schweiz.

Udtalelsen betyder faldende renter i især Italien, men også Spanien får glæde af lavere finansieringsomkostninger.

Samlet giver det et positivt skub til euro, som igen er på vej op på bekostning af dollar. Og den sivende dollar giver sig også udslag mod såvel japanske yen som schweizerfranc.

Også råvarevalutaer som australske dollar og New Zealand dollar bliver styrket i takt med en forventet stigende efterspørgsel efter mineraler og kul.

Samlet står den amerikanske dollar dermed som den store taber fredag, om end bevægelserne i markedet er rimelig begrænsede. Euro koster fredag eftermiddag 1,3135 dollar og 101,15 yen, mens dollar koster 0,9195 schweizerfranc og 77,00 yen. Australske dollar og New Zealand dollar står i henholdsvis 1,0660 dollar og 0,8240 dollar.

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35

Ritzau Finans

Fredag formiddag er forløbet særdeles fredeligt i det danske C20-indeks, der ved middagstid ligger med et lille plus på 0,1 pct. på linje med stemningen rundt om i Europa.

Carlsberg ligger i front med en stigning på 2,1 pct. til kurs 427,9.

- Det er forholdsvis stille og roligt. Det er et afventende marked, da der kommer BNP-tal fra USA i eftermiddag. Der er ikke store nyheder ude om Carlsberg, men torsdag kom der pæne tal for russisk ølproduktion, og det understøtter aktien i dag, siger aktiehandler Martin Munk fra Jyske Bank.

Den russiske produktion af øl med alkoholstyrke under 5 pct. steg 17,6 pct. på årsbasis i december og 14,1 pct. i forhold til november. Nomura skriver i en kommentar, at data indtil videre tyder på, at Carlsberg solgte mere øl i fjerde kvartal end konkurrenterne.

Uden for C20-indekset har Auriga sendt foreløbige regnskabstal på gaden.

- Det foreløbige regnskab for 2011 viser en omsætning og indtjening som forventet, men en mindre positiv udvikling i pengestrøm fra driften i fjerde kvartal end ventet, skriver selskabet.

Regnskabet viser en EBITDA-margin på ca. 8,5 pct. og et driftsresultat (EBIT) på ca. 320 mio. kr. baseret på en omsætning på knap 5,8 mia. kr.

Og tallene vidner om et svagt fjerde kvartal, vurderer Sydbanks Auriga-analytiker Søren Løntoft Hansen.

- Det er overraskende læsning. Jeg havde egentlig regnet med, at Auriga ville være i stand til at overgå forventningerne til omsætningen for hele året. Jeg synes, at den guidance, man havde på 5800 mio. kr., egentlig var en anelse konservativ, siger han til Ritzau Finans.

Hos Auriga er administrerende direktør Kurt Kaalund dog ganske tilfreds.

- Vi har som ventet haft fremgang på alle mål og vi har øget driftsindtjeningen med 100 mio. kr. trods tørke i Texas, problemer i vores tyske selskab og valutamodvind, siger Kurt Kaalund til Ritzau Finans.

Noget tyder dog på, at aktiemarkedet ikke ser helt så optimistisk på de foreløbige regnskabstal. Auriga-aktien ligger fredag middag 7 pct. lavere i kurs 84,50.

En del af Affitechs aktionærer har fået sig en slem skuffelse. Storaktionæreren i Affitech, Trans Nova, havde givet købstilbud på hele aktiekapitalen i Affitech, men manøvren lykkedes ikke.

Ved tilbudsperiodens udløb havde Trans Nova modtaget gyldige accepter vedrørende 31,5 pct. af aktierne i Affitech, hvilket sammen med deres nuværende ejerandel på 40,01 pct. ikke er tilstrækkeligt for at opfylde betingelsen for købstilbuddet, skriver Affitech i en meddelelse.

Trans Nova havde sat som betingelse, at selskabet kunne opnå 90 pct. af kapitalen og dermed tvangsindløse resten. Da det ikke lykkedes, vil købstilbuddet ikke blive gennemført og Trans Nova vil således ikke erhverve Affitech. Affitech-aktien falder 8,7 pct. til kurs 0,21, efter at have startet fredagen i et pænt plus.

Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35

Ritzau Finans