Ny udgave af Investering

Stemningen på de finansielle markeder er forværret hen over foråret.

• Læs mere

Har du investeringsbeviser?

Så skal du være opmærksom på, at SKAT kan have lavet en fejl i indberetningen til din årsopgørelse.

• Læs mere

De europæiske aktiebørser falder onsdag for tredje dag i træk, og det er på ny situationen i Grækenland og landets mulige exit fra Euroland, der skaber usikkerhed om hele den europæiske gældskrise og dæmper investorernes købelyst. Herhjemme får A.P. Møller - Mærsk samtidig klø efter sit regnskab for første kvartal.

C20-indekset ligger ved 12.30-tiden 0,2 pct. lavere i niveau 438,40, hvilket er det laveste niveau siden 10. februar. I løbet af ugen er indekset faldet 3,3 pct. Onsdag bidrager i særdeleshed Mærsk med et fald i B-aktien på 6,3 pct. til kurs 37.780 kr. og i A-aktien på 6,0 pct. til 36.000, selvom selskabets regnskab indeholdt en opjustering af forventningerne til hele året.

- Opjusteringen kommer, men den er bare ikke stærk nok. Det er det, der er omdrejningspunktet i det kursfald, vi ser. Derudover kommer de ud på en dag, hvor der i forvejen er meget nervøsitet i markedet, hvilket heller ikke er med til at skabe en bedre situation ud af det, siger chefrådgiver Claus Paaske Larsen fra Nordea til Ritzau Finans.

I containerdivisionen venter Mærsk nu et "negativt til neutralt" resultat, hvor der tidligere var ventet et underskud. I olie- og gasforretningen venter selskabet endvidere nu et resultat på niveau med 2011, hvor den tidligere prognose hed et resultat betydeligt under 2011-resultatet på 11 mia. kr. Hos Sydbank er senioranalytiker Jacob Pedersen skuffet over forventningerne både til container- og olieforretningen.

- Det er klart til den svage side. Jeg havde forventet et overskud på omkring 6 mia. kr. i containerforretningen i år, men der melder man kun om et "negativt til neutralt" resultat. Og i olieforretningen ligger de et godt stykke under mine forventninger, selv når det er renset for Algeriet-effekten (af en gunstig skatteafgørelse, red.), siger Jacob Pedersen til Ritzau Finans.

Blandt de øvrige C20-aktier er der ligeledes pres på Vestas og NKT, der falder henholdsvis 3,2 pct. til kurs 39,40 og 2,1 pct. til kurs 220,2. Vestas' børsnedtur har fået den konsekvens, at den er blevet pillet ud af MSCI's Danmark-indeks. Aktien har mistet 87 pct. af sin værdi på to år - og alene på ugens første tre dage er aktien faldet 10 pct.

Aktier med defensive karakteristika klarer sig relativt godt i onsdagens marked. Novozymes stiger ligefrem 3,3 pct. til kurs 154,9, og Novo Nordisk stiger 0,9 pct. til kurs 815,5. Uden for C20 stiger Alm. Brand med 3,3 pct. til kurs 12,4 efter et regnskab for første kvartal, som var noget bedre end ventet og krydret med en opjustering af forventningerne til forsikringsdriften og færre tab end frygtet i bankforretningen.

Derimod falder modevirksomheden IC Companys på sit regnskab, som dækker tredje kvartal, selvom der også her var en opjustering af omsætningsforventningerne til hele året og en konkretisering af resultatforventningerne. Aktien falder 5,5 pct. til kurs 104, men ifølge Sydbank var regnskabet ikke så dårligt, som kursreaktionen indikerer.

- Regnskabet var faktisk bedre, end jeg havde ventet. IC Companys omsætning er nogenlunde som forudset, men jeg havde forventet, at bruttomarginalen ville få et hårdere slag i og med, at vi har set en voldsom priskonkurrence på det her marked, siger analytiker i Sydbank Nicolaj Jeppesen til Ritzau Finans med henvisning til et "lille" fald i bruttomarginalen til 54,9 pct. fra 58,0 pct. i tredje kvartal af 2010/11.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Der er tilfredshed på hovedkontoret hos Alm. Brand i Nordhavnen, hvor der lyder helt andre og gladere toner fra koncernchef Søren Boe Mortensen, end man har hørt de seneste kvartaler.

- Der er ingen tvivl om, at det er et klart bedre resultat, end vi kunne vente. Dejligt, at vi kommer med et positivt resultat i det her kvartal. Det er længe siden, siger han til Ritzau Finans.

Fra et underskud i første kvartal sidste år på 109 mio. kr. blev resultatet forbedret med næsten 200 mio. kr. til et overskud før skat i år på 82 mio. kr. Cirka 120 mio. af forbedringen kom fra skadesforsikringsdelen og cirka 60 mio. kr. fra en forbedring i bankdivisionen.

Det er udviklingen i skadesforsikring, der bærer opjusteringen, som fulgte med regnskabet.

- Skadesforsikring kommer klart bedre ud end ventet, konstaterer direktøren og erkender, at det til en vis grad er vejrrelateret.

Sidste års første kvartal var ekstremt dårligt vejrmæssigt, så sammenligningsgrundlaget er også taknemmeligt. I år har det været en god vinter, som har haft positiv indflydelse på meget, herunder ikke mindst autoområdet, og der har heller ikke været store vejrskader.

Det forsikringstekniske resultat blev i årets første kvartal 139 mio. kr. mod 44 mio. kr. i første kvartal 2011. Resultatet før skat i skade forbedredes til 164 mio. kr. fra 37 mio. kr.

- Første kvartal plejer at være halvsurt, men er bedre denne gang, oplyser direktøren. Det gode vejr spiller ind som det dårlige påvirkede den anden vej sidste år.

Underliggende går det dog også rigtigt godt i skadesdelen.

- Underliggende er småskaderne faldende gennem hele 2011. Grundlæggende er porteføljen klart bedre end ventet, fremhæver Søren Boe Mortensen og glæder sig over, at tendensen er vendt i markedsandelsudviklingen.

- Vi mistede markedsandel fra 2009 og ind i 2011. Men efter vi strammede op, ser det bedre ud. Vores relative konkurrencestyrke er blevet bedre fra omkring sommeren 11. Nye kunder kommer ind fra sommeren og "kunder ud" er også forbedret siden sidste sommer. Vi er ved at vende den negative tendens, skønner direktøren.

Banken er stadig ikke i top, men bedre end længe.

- Det er ikke godt nok at komme ud med minus 5 mio. kr. Det er dog et bedre niveau, end vi har set længe, og det er et niveau, vi kan håndtere, siger han.

Banken er heller ikke umiddelbart til salg. Et spørgsmål om dette besvares med et:

- Den strategi, vi har lavet for banken, passer godt ind i koncernen.

Søren Boe Mortensen mener, at den fortsættende bank er linet godt op.

- Konjunkturerne kostede sidste år og gav et forfærdeligt år. Opturen fra første halvår forsvandt. Landbrug og det private boligmarked ramte os hårdt. Nu er niveauskiftet gjort, og vi får et mindre tabsniveau fremadrettet, vurderer han.

En eventuel opblussen af den økonomiske bør ikke få samme alvorlige effekt som i 2011.

- Den græske krise kan fortsat ryste økonomierne, men kan det påvirke landbrug og det private boligmarked meget mere, spørger han og tilføjer:

- De er frosset ned i forvejen.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Finansmarkederne ligger igen onsdag under for udviklingen i især Grækenland. Og det er først og fremmest valutamarkedet, der står for skud, idet den fælles valuta vil blive første offer, hvis grækerne vælger eurozonen og ultimativt EU fra efter et nyvalg.

Men hvordan efterspillet i så fald vil blive, står hen i det uvisse.

- De finansielle markeder holdes fortsat i et stramt greb af den græske tragedie, der synes at forværres for hver ny akt, der udspilles, noterer JPMorgan og fortsætter:

- Det er i den forbindelse fuldstændigt uklart, om et græsk exit vil føre til lettelse og dermed give en positiv effekt på finansmarkederne, eller om det vil føre direkte til de stærkt frygtede afsmittende virkninger.

Den amerikansk storbank påpeger, at usikkerhed under ingen omstændigheder er en god ting for risikomarkeder.

Valutamarkedet har reageret med at svække euro mod alle større valutaer, mens investorerne flokkes om sikre valutaer som schweizerfranc, yen, kroner og til dels dollar.

Euro koster onsdag middag 1,2700 dollar mod 1,2760 dollar tirsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Renterne på det danske obligationsmarked holder sig onsdag middag tæt på det rekordlave niveau, der blev sat tidligere på ugen, da usikkerheden om Grækenlands fremtid i Eurozonen gav rystelser på de finansielle markeder.

Herhjemme ligger renten på den toneangivende, 10-årige statsobligation, 3-21'eren, ved middagstid næsten uændret i 1,35 pct. Tidligere på dagen var den nede i 1,32 pct., men kursstigningerne på papiret er blevet udlignet i løbet af formiddagen - blandt andet efter at de europæiske aktiebørser har rettet sig lidt efter større fald tidligere på dagen.

Frankrig solgte fredag statsobligationer for første gang, siden Francois Hollande overtog præsidentembedet. Og det gik tilsyneladende ganske godt, idet det maksimale beløb for auktionen blev afsat, hvilket skete til en lavere rente end ved den seneste tilsvarende auktion.

Det franske obligationsmarked har i hvert fald reageret positivt på resultatet. Der blev i alt solgt for 8 mia. euro med løbetider på henholdsvis to, tre, fire og fem år. Den gennemsnitlige rente på de toårige papirer var 0,74 pct. mod 0,85 ved den foregående auktion, og de femårige papirer gik til en rente på 1,72 pct. mod 1,83 pct. ved den seneste.

Ellers er der på markedet fortsat stor fokus på Grækenland, og de andre gældsplagede lande. Den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, skubbede sent tirsdag til renteudviklingen med udtalelser om, at nyvalget i Grækenland i næste måned skal ses som en folkeafstemning om, hvorvidt Grækenland skal forblive i eurosamarbejdet.

Frygten i markedet er, at krisen skal vandre fra Grækenland til de større økonomier Spanien og Italien, hvilket også afspejles i renteudviklingerne i de to potentielle kriselande. Den tiårige spanske rente ligger onsdag middag 2 basispoint lavere i 6,30 pct. efter en samlet stigning på 34 basispoint de foregående to dage. I løbet af formiddagen onsdag var renten oppe at runde 6,40 pct. Det sendte rentespændet til Tyskland over 5 pct.point for første gang siden midten af november sidste år.

Dertil kommer onsdag eftermiddag nøgletal fra USA, hvor industriproduktionen i kl. 15.15 vurderes vigtigst af markedsdeltagerne. Industriproduktionen ventes at vise en stigning på 0,6 pct. i april fra uændret i marts. Desuden kommer der ugentlige tal for ansøgning om realkreditlån samt påbegyndt boligbyggeri.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Mærsks oliedivision, Maersk Oil & Gas, oplever i disse år store fald i produktionen og har derfor gang i en lang række efterforskningsfelter for at finde afløserne til de modnede felter i Nordsøen og Qatar.

Det næste felt, som der kommer konkrete udviklingsplaner for, er Chissonga-opdagelsen i Angola, siger administrerende direktør Nils Smedegaard Andersen fra A.P. Møller - Mærsk.

- Vi håber at kunne præsentere noget, inden året er omme. Vi har stadig nogle vurderingsbrønde, vi skal have boret, før vi kan bestemme fundets præcise størrelse, så det kan komme til at tage lidt længere. Men forhåbentlig mod slutningen af i år, siger Nils Smedegaard Andersen på en telekonference i forbindelse med regnskabet.

Maersk Oil har 65 pct. af Chissonga, der er erklæret et kommercielt fund, men nærmere detaljer om feltets potentielle størrelse har selskabet ikke ladet slippe ud til offentligheden.

Fire felter har allerede udviklingsplaner på plads og ventes at levere olie til Mærsk-koncernen i de kommende år. Dunga i Kazakhstan og El Merk i Algeriet ventes begge at levere omkring 15.000 tønder olie per dag med produktionsstart i år. Golden Eagle i den britiske del af Nordsøen og Jack-feltet i Den Mexicanske Golf ventes at starte i 2014 og bidrage med henholdsvis 20.000 og 8000 tønder olie per dag til Maersk Oil.

Ud over de fire felter er der 14 opdagelser, der stadig mangler produktionsplaner, hvoraf Chissonga altså ventes på plads først.

- Vi har også fund som Johan Sverdrup i Norge, det omdøbte Avaldsnes, som er et væsentligt felt. Der er ingen tvivl om, at der kommer produktion, men det er for tidligt at sige, hvornår der kommer en plan fra partnerne i feltet, siger Nils Smedegaard Andersen.

Johan Sverdrup-feltets udviklingsplaner er komplicerede, da der er tale om to felter, som hænger sammen og spreder sig over to licensblokke. Maersk Oil har 20 pct. af den ene blok, men det betyder ikke nødvendigvis, at det danske selskab får 10 pct. af den samlede produktion - det kan både blive til en større eller mindre bid af feltet, der muligvis er et af de fem største fund i den norske Nordsø nogensinde.

Maersk Oil havde i første kvartal en olieproduktion på 254.000 tønder per dag, et fald på 24 pct. i forhold til samme kvartal året før, da især felterne i Qatar og Storbritannien bremsede op.

For hele 2012 venter selskabet et produktionsfald på omtrent 20 pct. til 265.000 tønder per dag. På længere sigt er ambitionen dog at hæve produktionen til 400.000 tønder olie per dag.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

En imponerende udvikling i forsikringsaktiviteterne og færre tab og nedskrivninger end frygtet inden for koncernens bankforretning er de primære årsager til, at Alm. Brand kom langt bedre ud af første kvartal end ventet i markedet. Det forklarer Sydbanks analytiker Nicolaj Jeppesen over for Ritzau Finans.

- De leverer igen en meget imponerende udvikling i forsikringsdriften med en stærk combined ratio, siger Nicolaj Jeppesen med henvisning til et fald i combined ratio 88,9 pct. fra 97,4 pct. i første kvartal 2011.

Sammenligner man med Trygs danske afdeling, er Alm. Brands combined ratio ifølge analytikeren cirka 2 pct.point bedre. Combined ratio giver et billede af, hvor stor en del af et skadesforsikringsselskabs præmieindtægter, der sendes tilbage til forsikringstagerne i form af erstatninger.

- Ligesom hos Tryg ser vi Alm. Brand opjustere forventningerne til omkostningerne fra skybrudskaderne sidste år, men at det også betales at genforsikringsaftalerne. Det gør, at erstatningerne ser lidt skæve ud, mens det ser pænt ud på hovedlinjerne, siger Nicolaj Jeppsen og retter blikket mod bankdelen.

- Deres nedskrivninger er markant mindre, end både vi og andre analytikere havde regnet med. De er kun på omkring 50 pct. af det, vi havde ventet.

Tab og hensættelser i bankvirksomheden faldt til 65 mio. kr. fra 113 mio. kr. i første kvartal sidste år. Banken havde i efteråret sidste år Finantilsynet på besøg, og allerede dengang implementerede banken den nye nedskrivningspolitik, som Finanstilsynet kom ud med i starten af april i år. Hos Sydbank havde man frygtet, at banken først nu skulle til at rette sig ind efter de nye, mere konservative principper.

- Men der er ingen tvivl om, at der stadig er mange risikomomenter i denne her bankforretning. De har jo næsten 10 mia. kr. i en udlånsportefølje, som de gerne vil afvikle på, og de store segmenter som landbrug og erhvervseksponering ser ikke ud til at bevæge sig ret meget, slutter Nicolaj Jeppesen.

/ritzau/FINANS

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Raterne er det store fokuspunkt for Mærsk-koncernens containerrederi Maersk Line, der sejlede et markant underskud hjem i første kvartal af 2012 på grund af et kraftigt fald i raterne i det forudgående kvartal.

Siden har rederierne kæmpet for at hæve raterne og tage kapacitet ud af markedet. Det har lykkedes i så høj grad, at spotraterne fra Kina til Europa, verdens travleste handelsrute, blev omtrent tredoblet fra januar til maj.

Og den succes gør faktisk, at Maersk Line alt i alt er omkring break even-niveau lige nu. Det afslørede administrerende direktør Nils Smedegaard Andersen fra A.P. Møller - Mærsk på en telekonference efter regnskabet.

- Situationen ved slutningen af marts var ikke overskudsgivende. Det er svært at give et præcist svar, men min fornemmelse er, at med de rater, vi har nu, er stort set alle vores ruter i en "break-even" situation, siger Nils Smedegaard Andersen og skynder sig at tilføje:

- Men det er meget usikkert, for det er tidligt på året, og der kan nå at ske meget.

Maersk Line har dog for nylig offentliggjort endnu et rateløft i forbindelse med sommerens traditionelle travlhed, det såkaldte højsæsontillæg, og det har han stor tiltro til.

- Vi skal op på niveauet fra 2010 og 2011 (over 2900 dollar per fyrrefodscontainer mod under 2800 ved udgangen af første marts, red.) før vi giver overskud. Vi tror på, at det ratetillæg, vi har annonceret for sommeren, vil lykkedes, fordi industrien har brug for det for at være i en bare nogenlunde position, siger Nils Smedegaard Andersen.

- Vi tror på, at året vil vise et meget bedre resultat end første kvartal, konkluderede han.

For hele 2012 forventer Mærsk-ledelsen nu et "negativt til neutralt" resultat i Maersk Line, hvor forventningen i februar ellers var "et negativt resultat". Den lille opjustering har dog ikke stillet markedet tilfreds, da analytikerne i gennemsnit ventede et overskud på 4,4 mia. kr. ifølge et estimat indsamlet af SME Direkt inden regnskabet.

Den konservative guidance er hovedforklaringen på, at Mærsk-aktierne onsdag ved 11-tiden falder i omegnen af 5 pct. på børsen.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Modekoncernen IC Companys får tørre tæsk på fondsbørsen i København, hvor aktien falder med 5,5 pct. til kurs 104, men spørger man Sydbank, var regnskabet ikke så dårligt, som kursreaktionen indikerer.

- Regnskabet var faktisk bedre, end jeg havde ventet. IC Companys omsætning er nogenlunde som forudset, men jeg havde forventet, at bruttomarginalen ville få et hårdere slag i og med, at vi har set en voldsom priskonkurrence på det her marked, siger analytiker i Sydbank Nicolaj Jeppesen til Ritzau Finans med henvisning til et "lille" fald i bruttomarginalen til 54,9 pct. fra 58,0 pct. i tredje kvartal af 2010/11.

Regnskabet viser ifølge Nicolaj Jeppesen, at IC Companys følger med i priskonkurrencen. Desuden er selskabets indkøb sandsynligvis foretaget på et tidspunkt, hvor bomuldspriserne har været allerhøjest - forudsat, at IC Companys lead-time er på niveau med selskabets konkurrenter i Norge og Sverige.

- Jeg havde forventet, at pres på både toplinjen og omkostningerne ville munde ud i en bruttomarginal, der var lavere. Så jeg er sådan set ikke så skuffet, som markedet åbenbart er, siger Nicolaj Jeppesen.

At IC Companys vælger at opjustere forventningerne til omsætningen for hele året, kommer ikke som den helt store overraskelse, mener analytikeren. Onsdagens regnskab indikerer, at selskabet i Sverige, Norge og Danmark går mindre tilbage end markedet og dermed tager markedsandele, mens det er på markederne i Rusland, Polen og det østeuropæiske marked generelt, hvor selskabet har det svært.

- Jeg mener også, at man bør se på, at IC har lavet nogle strategiske ændringer. Senest har de lagt deres brand ind på nogle forskellige linjefunktioner, som skulle give nogle synergieffekter og munde ud i lavere kapacitetsomkostninger. Hidtil har vi ikke set de store beviser på det, men vi begynder stille og roligt at se en effekt i det her kvartal, hvor de har en pæn udvikling i pengestrømme, får en markant lavere arbejdskapital, ligesom varelageret ser ud til at være på et sundt niveau, fortsætter Nicolaj Jeppesen.

Sydbanks analytiker havde før regnskab anbefalingen "neutral", og han var blandt de analytikere, som havde de laveste estimater.

/ritzau/FINANS

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Mens container er lidt af en lidelseshistorie og olieforretningen er i en periode med faldende produktion, er lillebroren i A.P. Møller - Mærsk-konsoritet, Maersk Drilling, fortsat klassens duks. Indtjeningen er solid, overskuddene store og gennemsigtigheden for de kommende år i top.

Omsætningen i første kvartal endte på 2772 mio. kr. mod 2387 mio. kr. i samme periode 2011, mens resultatet endte på 711 mio. kr. fra 664 mio. kr. Samtidig er markedet fortsat præget af styrtende rige kunder og underkapacitet, når det kommer til de borerigge, som divisionen tjener sine penge på at operere.

- Den globale efterspørgsel på semi-submersible rigge og boreskibe steg fortsat, mens den globale efterspørgsel på jack-up rigge var stabil. Moderne jack-up rigge og flydende rigge med avancerede specifikationer har fortsat en højere udnyttelse og højere rater sammenlignet med ældre rigge, skriver A.P. Møller - Mærsk i regnskabet.

Det noteres, at dagsraterne for rigge på ultra dybt vand, hvoraf Maersk Drilling har en stribe på vej, har nået niveauer over 500.000 dollar, mens rateniveauet for jack-up rigge, der er rugbrødet hos Maersk Drilling, har stabiliseret sig omkring 140.000 dollar.

- Maersk Drilling har god kontraktsdækning for de kommende år, hvilket sikrer en høj grad af gennemsigtighed i indtjeningen og dermed et solidt grundlag for planlagt vækst. Ved udgangen af første kvartal 2012 var Maersk Drillings fremtidige kontraktsdækning 99 pct for resten af 2012 og 79 pct. for 2013.

/ritzau/FINANS

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Samlet set var A.P. Møller - Mærsks resultat i første kvartal ikke tilfredsstillende, når man fraregner den ekstraordinære indtægt fra skattesagen i Algeriet. Det indrømmer administrerende direktør Nils Smedegaard Andersen.

- Resultatet var på niveau med sidste år, hvilket i princippet er godt, men der underliggende resultat var ikke tilfredsstillende, siger Nils Smedegaard på en telekonference i forbindelse med regnskabet.

Mærsk-koncernen fik i kvartalet et overskud på 6,7 mia. kr. før minoriteter, hvilket var en lille stigning i forhold til første kvartal 2011, hvor overskuddet var på 6,4 mia. kr. En stor del af det skyldtes dog skatteindtægten på 920 mio. dollar, eller godt 5,4 mia. kr.

Containeraktiviteterne faldt fra et overskud på 2,3 mia. kr. i første kvartal af 2011 til et underskud på 3,4 mia. kr. i de første tre måneder af 2012.

- Man skal huske, at 2011 var nok det bedste første kvartal for Maersk Line nogensinde, og det er ikke ualmindeligt, at resultaterne et lidt tynde i det første kvartal. Ikke desto mindre er det selvsagt ikke et godt resultat, siger Nils Smedegaard Andersen.

På længere sigt er der dog ikke ændret noget i strategien. Maersk Line skal fokusere skarpt på indtjeningsevnen og ikke markedsandelen - sidstnævnte var i øvrigt stabil på det høje niveau, der blev opnået i andet halvår af 2011, og forventes ikke at stige yderligere, fortæller Nils Smedegaard Andersen. De andre forretninger skal ligeledes fortsætte efter planen.

- Jeg er mere overbevist en nogensinde om, at de fire vækstben - Maersk Line, Maersk Oil, Maersk Drilling og APM Terminals - vil levere på deres langsigtede målsætning, siger Mærsk-chefen.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk