Ny udgave af Investering
Stemningen på de finansielle markeder er forværret hen over foråret.
Har du investeringsbeviser?
Så skal du være opmærksom på, at SKAT kan have lavet en fejl i indberetningen til din årsopgørelse.
Vi er vilde med USA-aktier
Danske investorer ejer nu amerikanske aktier for 230 milliarder kroner.
| OMXC20 | |
|---|---|
| 2,81 | |
| 1,82 | |
| 1,68 | |
| -3,26 | |
| -0,91 | |
| -0,45 | |
| Midcap | |
| 5,88 | |
| 4,97 | |
| 2,48 | |
| -1,58 | |
| -1,09 | |
| -0,93 | |
| ALLE | |
| 27,50 | |
| 15,74 | |
| 12,00 | |
| -33,33 | |
| -8,69 | |
| -7,14 | |
| Dato | Overskrift | Grafik: Beskyttet |
|---|---|---|
| 25-05-2012 15:20 | ||
| 25-05-2012 13:30 | ||
| 25-05-2012 13:20 | ||
| 25-05-2012 08:54 | ||
| 25-05-2012 08:54 | ||
| Dato | Overskrift |
|---|---|
| 25-05-2012 17:20 | |
| 25-05-2012 17:03 | |
| 25-05-2012 17:00 | |
| 25-05-2012 16:36 | |
| 25-05-2012 15:52 | |
| 25-05-2012 15:47 | |
| 25-05-2012 15:04 | |
| 25-05-2012 15:03 | |
| 25-05-2012 15:00 | |
| 25-05-2012 14:55 |
Det danske aktiemarked klarede sig pænt igennem fredagen og sluttede med en bedre udvikling end de europæiske indeks takket være fremgang til de defensive danske aktier. Modsat var tendensen torsdag.
C20-indekset steg 0,97 pct. til indeks 443,94 og sikrede dermed en samlet ugefremgang på 0,8 pct. I Europa lå de toneangivende indeks til stigninger på maksimalt 0,4 pct., da det danske marked lukkede. Fredagens makro-nyheder bød blandt andet på tvivl om chancen for euroobligationer og bekymring om de spanske banker. Det gav en klassisk udvikling på det danske marked med overvejende fald til cykliske aktier og stigninger til de defensive.
I toppen steg Chr. Hansen 2,8 pct. til 168 kr. og satte dermed atter kursrekord. Aktien har været børsnoteret i knap to år, og siden den i januar brød igennem kurs 130 efter et godt kvartalsregnskab, har der været næsten uafbrudt fremgang i aktien. Siden nytår er fremgangen på 34,5 pct., hvilket kun GN Store Nord har overgået i samme periode.
Novo Nordisk fik også en stærk handelsdag, som blev pyntet med en positiv udtalelse fra Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, omkring blødermidlet rF XIII. Aktien lå allerede til en fremgang på omkring 1 pct. men steg med den gode melding yderligere til 839 kr. - et plus på 1,8 pct.
- Udvalget anbefaler, at der gives markedsføringstilladelse til rF XIII til substitutionsbehandling en gang om måneden til patienter fra og med seks år med medfødt faktor XIII A-subunit mangel, skrev Novo Nordisk i en meddelelse.
Novozymes var også med i spidsen langt hen ad dagen og sluttede 1,7 pct. højere i 163,10 kr. Torsdag kom dog nyheden om, at Novozymes skal levere enzymteknologi til en ny brasiliansk bioethanolfabrik i så stort omfang, at det danske selskab kigger på muligheden for at starte en fabrik i landet, og det lod til at fortsat styrke aktien.
Også William Demant, Lundbeck og GN Store Nord var med i toppen, mens der i den anden ende var nedtur til forsikringsselskabet Tryg, der ellers var torsdagens bedste C20-aktie.
En stigning på 3,3 pct. Tryg-aktien torsdag blev vekslet til det modsatte fredag og en lukkekurs på 320,20 kr. Tryg blev fra morgenstunden sænket til "hold" fra "køb" hos tyske Berenberg, men analytikerne har et kursmål på 375 kr. - altså pænt over det nuværende niveau.
- Vi ser fortsat Tryg som en attraktiv investering og forholder os positive på udsigterne, skrev Berenberg også i analysen, og Nordea har også et god blik til forsikringsselskabet:
- Vi ser dagens kursfald som en købsmulighed, hvor kapitalmarkedsdagen 19. juni kan virke som en kursdriver. Her vil Tryg nemlig komme med mere detaljerede udmeldinger om det større fokus på lønsomheden, skriver Claus Paaske Larsen, chefaktierådgiver i Nordea, i en kommentar.
Mærsk-aktierne var med i bunden efter fald på henholdsvis 0,5 og 0,9 pct. Tidligt fredag var der rygter ude om, at det lovende Chissonga-felt i Angola kan starte produktion i 2016, men ifølge Maersk Oil er det for tidligt at sætte dato på "første olie". En udviklingsplan for oliefeltet ventes omkring årsskiftet.
Også Vestas faldt, efter at kapitalforvalteren Maj Invest i fredagens Børsen kritiserer selskabets regnskabsmetode. Det samme gør en række analytikere, der følger selskabet tæt.
- Vi føler os vildledt. Det er vores ansvar at vurdere over vores kunder, men vi føler ikke længere, at vi kan stole på regnskaberne. Vi føler, at der er tale om misvisende og mangelfulde regnskaber, siger Henrik Ekman, aktiechef i Maj Invest, til Børsen.
Vestas-aktien faldt 0,5 pct. til 37,45 kr.
Uden for C20-indekset har Parken og Bioporto leveret regnskaber. Førstnævnte kom kun to dage efter den fodboldrelaterede nedjustering fra et forventet 2012-overskud på 160 mio. kr. til nu kun 10 mio. kr. før skat. Og der var mere dårligt nyt fra Parken i regnskabet.
Årets første kvartal bød på et fald i omsætningen til 235,7 mio. kr. fra 288,2 mio. kr. et år tidligere, og resultatet før skat blev et underskud på 37,3 mio. kr., hvor koncernen ellers sidste år havde et overskud på 4,0 mio. kr. i kvartalet.
- Udviklingen i de første tre måneder af 2012 er i overensstemmelse med de lagte planer, der følger sæsonudsvingene i segmenterne F.C. København, fitness dk og Lalandia, lyder det dog fra Parken, hvis aktiekurs da også sluttede uændret i 70 kr. efter regnskabet.
Bioportos regnskab bød på en fastholdt forventning til 2012 om et negativt nettoresultat på 10-12 mio. kr. I første kvartal var underskuddet på 4,2 mio. kr. på bundlinjen, og aktien startede med at falde kraftigt fra 5,15 kr. til 5 kr. og senere kurs 4,96. BioPorto endte dog dagen i 5,35 kr. - en stigning på 7 pct. set mod torsdagens lukkekurs.
/ritzau/FINANS
Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk
Den spanske region Catalonien vil holde sig "strengt " til det vedtagne budget-program og holde sine løfter. Det skriver Cataloniens regering i en erklæring fredag &8203;&8203;, rapporter Bloomberg News.
Tidligere fredag forlød det, at Cataloniens regionale præsident Artur Mas så sig tvunget til at bede centralregeringen i Madrid om hjælp til at betale forfalden gæld i slutningen af måneden.
Men præsident Artur Mas' udtalelser var taget ud af sammenhængen, lyder det nu.
Den selvstyrende region, som tegner sig for 20 pct. den samlede spanske økonomi, har en gæld på mere end 13 mia. euro som forfalder i år. Og heraf forfalder en del i slutningen af indeværende måned, hvilket skulle have fået præsidenten til at henvende sig til Madrid ifølge Reuters. /ritzau/FINANS
Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk
Fredag bød på fornyet rentedyk på de nordeuropæiske obligationer med Danmark fortsat i førertrøjen, kun overgået af Schweiz når det kommer til lav rente.
Appetitten efter danske statsobligationer er så stor, at renten på de toårige danske papirer fredag gled ned i negativt territorium for første gang nogensinde. Renten faldt 5 basispoint til minus 0,02 pct. Til sammenligning ligger den tyske toårige rente i 0,04 pct., mens den schweiziske er helt nede i -0,19 pct. - også det laveste nogensinde. Den schweiziske toårige rente har dog tilbragt det meste af de seneste ni måneder under nulpunktet.
- Det danske rentefald kommer i kølvandet på, at vi i går (torsdag, red.) så Nationalbanken på banen med en rentesænkning, der klart viser, at de ikke ryster på hånden og ikke er bange for at bevæge sig mod nulrente eller eventuelt negativ rente. Det giver markedet en øget forventning til, at renten kan fortsætte ned, siger senioranalytiker Lars Tranberg Rasmussen fra Danske Bank til Ritzau Finans.
Danmarks status som sikker havn gav også endnu en renterekord i de tiårige papirer, der faldt 3 basispoint til en rente på 1,23 pct.
Ud over den danske rentesænkning tog markedet også et skridt tilbage, da der blev sået mere tvivl om stabiliteten i den spanske banksektor. Storbanken Bankia har brug for statsstøtte, og det samme kan blive tilfældet for flere af de selvstyrende spanske regioner, som angiveligt har problemer med selvstyre gælden.
Dagens eneste vigtige nøgletal, den endelige opgørelse over det amerikanske Michigan-indeks, viste en overraskende stigning i forbrugertilliden i maj i USA. Men det var ikke nok til at løfte markederne, som også fik lidt modvind i form af fornyet uro om forslaget om euroobligationer.
- Der er fortsat stor uenighed, og i dag er Holland ude at sige, at selv hvis Tyskland bliver overtalt til at støtte idéen, så er Holland stadig imod, påpeger Lars Tranberg Rasmussen.
Alt i alt gav det anledning til en sur markedsstemning op til weekenden og igen-igen renterekorder til den danske duksøkonomi.
/ritzau/FINANS/
Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk
Det amerikanske finansministerium vil ikke beskylde Kina for at manipulere med kursen på yuan. Men alligevel anser ministeriet yuan'en for at være "betydeligt undervurderet". Det fremgår ifølge Bloomberg News af den halvårlige rapport om valutakurspolitik som præsenteres for Kongressen fredag.
I rapporten anføres det, at finansministeriet vil overvåge tempoet i yuan-styrkelsen "nøje", samt presse på for at få gennemført ændringer, der fører større valutakurs-fleksibilitet.
- Det er i Kinas interesse at tillade yuan-kursen at stige både i forhold til dollar og over for valutaer fra landets vigtigste handelspartnere, skriver finansministeriet. /ritzau/FINANS
Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk
Novo Nordisk har fået en positiv udtalelse om blødermidlet rekombinant faktor XIII fra de europæiske registreringsmyndigheder. Det oplyser medicinalkoncernen. Det er udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) under Det Europæiske Lægemiddelagentur, som har givet den positive melding.
- Udvalget anbefaler, at der gives markedsføringstilladelse til rFXIII til substitutionsbehandling en gang om måneden til patienter fra og med seks år med medfødt faktor XIII A-subunit mangel, skriver Novo Nordisk.
- Vores udvikling af rFXIII til denne meget lille patientgruppe med en alvorlig koagulationssygdom understreger vores ambition om at udvikle en bred og innovativ pipeline af molekyler, der kan opfylde udækkede medicinske behov inden for hæmofili og sjældne koagulationssygdomme, siger forskningschef Mads Krogsgaard i meddelelsen.
Novo Nordisk venter at modtage endelig markedsføringstilladelse fra Europa-kommissionen i løbet af de kommende måneder. Og med den i hus starter lanceringen i Europa som ventes at ske i slutningen af året.
/ritzau/FINANS
Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk
Aktierne på Wall Street åbner blandet fredag. Dow Jones-indekset ligger 0,2 pct. lavere, mens det teknologitunge Nasdaq-indeks ligger uændret og det brede S&P 500-indeks stiger 0,1 pct.
Fredag er det den spanske økonomi, der er med til at bekymre. Storbanken Bankia er i problemer og har brug for statshjælp, og der er også frygt for, at de spanske regioner vil bidrage til et endnu større end ventet budgetunderskud i Spanien i år.
Cataloniens præsident, Artur Mas, har henvendt sig til Madrid for at få hjælp med at betale af på regionens store gæld. Catalonien står for en femtedel af den samlede spanske økonomi.
- Folk spekulerer over, om der er andre skeletter i skabet hos de spanske regioner. Grækenland er alvorligt, men stadig relativt lille i eurozonen. Det samme kan ikke siges om Spanien, siger chefstrateg Russ Koesterich fra Ishares til Bloomberg News.
På selskabsniveau tiltrækker JPMorgan sig igen negativ opmærksomhed i forbindelse med det nylige store tab i bankens investeringsafdeling. Ifølge Wall Street Journal er der også potentiale for et tab i forbindelse med en investering i LightSquared, der er gået i betalingsstandsning. Bankens aktier ligger 0,2 pct. nede efter et kvarters handel.
Quest Software stiger derimod 4,5 efter rygter om, at Dell vil købe selskabet.
Endelig vil Facebook fortsat være i fokus oven på sidste uges børsnotering. Selskabet har sat en kedelig rekord med den dårligste opstart for en nynoteret "blue chip"-aktie i de sidste år. Både onsdag og torsdag bød dog på stigninger, men fredag går Facebook-aktien igen tilbage med 1,5 pct. til 32,52 dollar. Kursen ved introduktionen fredag 18. maj var 38 dollar. /ritzau/FINANS
Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk
Vestas' indiske konkurrent Suzlon tabte stort i regnskabsårets sidste kvartal.
Det indiske selskab fik et underskud på ikke mindre end 3 mia. rupee (315 mio. kr.) hvilket skal ses i forhold til en forventning blandt analytikere på et overskud på 441 mio. rupee. Året før havde Suzlon et overskud på 2,1 mia. rupee i årets sidste kvartal.
Suzlons omsætning faldt til 67 mia. rupee fra sidste års 73 mia. rupee i kvartalet, mens omkostningerne steg til 66,1 mia. rupee fra 65,5 mia. rupee.
Til gengæld venter den indiske vindmølleproducent en stigning i vindmøllemarkedet på 20 pct. i 2013, fremgår det. Og med en estimeret omsætning på 270-280 mia. rupee og en driftsmarginal på 6 pct. tror Suzlon på et overskud i indeværende regnskabsår.
I Vestas-øjemed er det interessant at kigge på Suzlons ordreindtag. Ordrebogen viser 415 mia. rupee ved udgangen af kvartalet
/ritzau/FINANS
Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk
Den seneste tids pres på den danske krone fortsætter fredag. Det er på trods af Danmarks Nationalbanks isolerede rentenedsættelse torsdag.
Rentenedsættelsen var begrundet med kapitalindstrømning og opkøb af valuta, og reduktionen var sat i værk for at få den store udenlandske interesse for danske kroner til at mindskes. Men investorer er åbenlyst ligeglade med 0,1 pct.point fra eller til - for de mange er det alene et spørgsmål om sikkerhed og derfor fortsætter flugten fra euro til danske kroner, japanske yen og schweizerfranc med uformindsket styrke.
Danmarks Nationalbank tager da også markedets søgen mod kroner til efterretning og ses der på den officielle notering, står euro fredag i 7,4310 kr., mens den fælles valuta torsdag - inden Nationalbankens rentenedsættelse - noteredes i 7,4313 kr.
Det vurderes fra analytikerside, at valutaindstrømningen vil fortsætte i alt fald et stykke tid endnu.
- Vi vurderer, som følge af frygten for en Græsk euro-exit, at valutaindstrømningen vil fortsætte de kommende måneder. Derfor ventes der, at blive behov for flere selvstændige danske rentenedsættelser, lyder det fredag fra chefanalytiker Arne Lohmann Rasmussen fra Danske Bank.
Hvornår Nationalbanken eventuelt vil slå til, står hen i det uvisse. Men i princippet kan centralbanken reagere når som helst.
/ritzau/FINANS
Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk
Aktierne på Wall Street vil i det store hele åbne med fald, når handelen indledes kl. 15.30 fredag. Det er i hvert fald indikationen fra futures-kontrakterne, der på de tre hovedindeks indikerer fald på op til 0,3 pct.
Fredag er det den spanske bankkrise, der bekymrer. Storbanken Bankia er i problemer, og der er også frygt for, at de spanske regioner vil bidrage til et endnu større end ventet budgetunderskud i Spanien i år.
På selskabsniveau tiltrækker JPMorgan sig igen negativ opmærksomhed i forbindelse med det nylige store tab i bankens investeringsafdeling. Ifølge Wall Street Journal er der også potentiale for et tab i forbindelse med en investering i LightSquared, der er gået i betalingsstandsning. Bankens aktier ligger 0,2 pct. nede i formarkedet.
Quest Software stiger derimod 4,3 pct. i formarkedet efter rygter om, at Dell vil købe selskabet.
Endelig vil Facebook fortsat være i fokus oven på sidste uges børsnotering. Selskabet har sat en kedelig rekord med den dårligste opstart for en nynoteret "blue chip"-aktie i de sidste år. Både onsdag og torsdag bød dog på stigninger, men i formarkedet ligger Facebook til at dykke 1,0 pct. til 32,71 dollar. Kursen ved introduktionen fredag 18. maj var 38 dollar. /ritzau/FINANS
Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk
De europæiske aktieindeks ligger generelt underdrejet fredag eftermiddag med fald i størrelsesordenen 0,4 til 0,7 pct. i alle de vesteuropæiske hovedindeks.
Dagen startede ellers positivt, løftet af den italienske premierminister Mario Montis kommentarer om, at der - bortset fra Tyskland - er bred opbakning til fælleseuropæiske obligationer, men stemningen skiftede omkring kl. 12.45 og indeksene gik i rødt.
Stoxx 600-indekset ligger kl. 14.30 til et fald på 0,25 pct., hvor især teleaktier har det særligt svært. Undergruppen dykker 1,5 pct. især trukket af Deutsche Telekom, der dykker 8,7 pct.
Også mineselskaberne har det svært, og i London ligger blandt andre Vedanta og Fresenius mere end 3,2 pct. lavere.
Dagens topscorer er den franske kableproducent Nexans, der stiger 3,6 pct. efter en løftet analyse fra finanshuset Kepler, der nu anbefaler "køb" på Nexans-aktien. /ritzau/FINANS
Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk